Fond på spring med penge til stor genplan

Et nyt projekt, som skal bane vej for skræddersyet medicinering og behandling af syge danskere, er kommet nærmere på at blive en realitet, efter at Novo Nordisk Fonden har vist interesse for planerne.

DNA udgør hovedbestanddelen af cellekernens kromosomer og består af to lange kæder med form som en snoet stige. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

En stor privat fond står på spring til at skyde penge i et kæmpe projekt, hvor omfattende brug af genanalyser skal være med til at bane vej for en markant bedre behandling af syge danskere.

Regionerne og skiftende regeringer har længe arbejdet på at skaffe finansiering og opbakning til et ambitiøst genprojekt, hvor op imod 100.000 danskere – og på længere sigt endnu flere – skal have kortlagt deres gener for at gøre det muligt at give lige nøjagtigt den medicin og behandling, som sikrer dem størst mulige chancer for at blive helbredt.

Der er tale om et projekt til mellem en halv og en hel milliard kroner, og nu begynder der at komme skred i sagerne.

»Vi har over for sundhedsministeren tilkendegivet, at vi er positive over for at modtage en national ansøgning om støtte til etablering af en genombank. Det er et spændende projekt, som har potentiale til at forbedre hele det danske sundhedsområde,« siger Birgitte Nauntofte, chef i Novo Nordisk Fonden.

Hun understreger dog også, at det dermed ikke er sagt, at pengene allerede er blevet lovet. Det beror på kvaliteten af en eventuel ansøgning, hvorvidt fonden kan og vil give tilsagn om støtte til projektet

Planerne kommer samtidig med, at brugen af genanalyser vinder indpas på stadig flere områder i sundhedsvæsenet. Berlingske beskrev for eksempel forleden, hvordan en dansk sædbank overvejer at tage en ny metode med såkaldt genmatch i brug, hvor både sæddonoren og kvinden får analyseret deres gener for at se, om de har de samme mutationer. Her er målet at reducere risikoen for, at børn fødes med for eksempel en alvorlig, arvelig hjertelidelse.

Store perspektiver

Med det store genprojekt er hensigten at oprette en stribe biobanker med blod- og vævsprøver fra syge. De skal bruges til analyser og forskning for at finde særlige biomarkører, for eksempel ændringer i generne, som kan fortælle om en sygdoms udvikling, og om patienten vil have gavn af en bestemt behandling eller ej.

Det har vist sig, at patienter reagerer forskelligt på den samme medicin, og at mange alvorligt syge ofte får en meget dyr medicin, som de ikke har gavn af – og som i mange tilfælde tilmed giver dem alvorlige bivirkninger.

Ved at kortlægge et stort antal danskeres arvemasse er målet at udvikle såkaldt »personlig medicin«, der skal gøre det muligt at skræddersy behandlingen til den enkelte patient.

Regeringen bebuder desuden, at den vil øremærke fem millioner kroner på finansloven for 2016 til en indledende analyse, der blandt andet skal afdække en række af de faglige, tekniske, juridiske, økonomiske og etiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med etableringen af en genombank med oplysninger om så mange danskere.

»Med udsigten til, at private fonde muligvis vil være med til at finansiere en dansk satsning inden for personlig medicin, er det realistisk, at vi sammen med regionerne inden for få år kan få stablet et program på benene,« siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

I Danske Regioner ser formand Bent Hansen (S) også store perspektiver i projektet og de teknologiske fremskridt, der kan blive til »stor gavn for borgerne«:

»De kan se frem til skræddersyet medicin og langt bedre livskvalitet. Vi stiler efter et sundhedsvæsen, hvor forbruget af medicin bliver mere målrettet.«