Fond: Kirker er ikke klar til muslimer

Danskerne er endnu ikke modne til at se kirker omdannet til moskéer, mener Morten Skrubbeltrang fra Kirkefondet, der ejer hver anden københavnerkirke i lukkefare.

Københavnske kirker kan blive til boliger
Københavnske kirker kan blive til boliger - Absalons Kirke på Vesterbro er en af de 16 kirker, som stiftsrådet i Københavns Stift har udpeget til lukning København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

En lukket kirke er ikke længere et helligt rum og kan i princippet bruges til hvad som helst. Men kun i princippet. Lukkede kirker skal hverken omdannes til diskoteker, supermarkeder - eller moskéer.

Det mener generalsekretær Morten Skrubbeltrang fra Kirkefondet, organisationen der ejer en stor del af kirkerne i København, heriblandt halvdelen af de 16-17 lukningstruede kirker.

Han går dermed i rette med præst Per Ramsdal fra Brorsons Kirke, der foreslår, at kirkerne kan overdrages til trossamfund fra andre religioner.

- I løbet af de sidste 100 år er der blevet lukket ni kirker i Danmark. Danskerne er simpelthen ikke vant til at se tidligere kirker brugt til andre formål, så derfor skal man fare forsigtigt frem. Jeg frygter, at der vil opstå en folkelig modstand, hvis en kirke bliver omdannet til en moské, siger Morten Skrubbeltrang.

Kirkefondet solgte i 2009 Sjælør Kirke i København til KFUM-Spejderne, og fondets generalsekretær er da også tilhænger af, at man nedlægger kirker, der ikke længere er brug for. Men listen over potentielle købere og lejere er altså begrænset.

- For mig at se er det et spørgsmål om tilvænning. Ude i fremtiden, hvor kirkelukninger ikke er så fremmede for danskerne, kunne man godt forestille sig, at en kirke kunne indrettes som moske. Men i dag skal vi være meget forsigtige, når vi vurderer en lukket kirkes nye formål, siger Morten Skrubbeltrang.

Blandt de lukningstruede kirker ejet af Kirkefondet er Absalons Kirke, Tagensbo Kirke, Luther Kirken, Davids Kirke og Ansgarkirken.