Folkets stemning i et splittet land

Også velstående grækere mærker nu krisen som følge af banklukningerne. Berlingske har besøgt Athens mondæne for-stæder, hvor der stadig er mange penge, men hvor bekymringen tiltager over spændinger mellem rig og fattig i et land, der i dag går til folkeafstemning.

En lokal græker går forud for søndagens folkeafstemning forbi en væg med grafitti, hvor der står »Nej« på tysk med reference til, hvad mange grækere mener er et uacceptabelt pres fra Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Missinis/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

ATHEN: Elpida Skoufalou har en ubehagelig følelse af, at noget er helt forkert i Grækenland. Alle har de seneste dage, uger og år kunnet følge med i landets økonomiske sammenbrud og se de store problemer, men Elpida Skoufalou mener, at det nu er ved at tære helt inde ved roden af samfundet.

»Jeg er 50 år. Da jeg var et lille barn, havde vi diktatur. Jeg gik i skole, og jeg kan huske, at vi måtte gemme os og gå hjem fra skole tidligt. Jeg vidste ikke, hvad der skete, men jeg følte, at der foregik noget voldeligt, og at noget ikke var, som det burde være. Det var en alvorlig situation. Nu, som voksen, er det en følelse, jeg har hver dag,« siger hun.

Mange grækere er sig bevidste om, at de netop i dag står over for et skæbnesvangert valg, der kan få afgørende betydning for livet i Grækenland mange år frem. Måske for generationer fremover.

For mange er det spørgsmålet om, hvor de hører til. Inden for eller uden for euroen og EU? Inden for eller uden for Europa?

Den græske regering fastholder, at folkeafstemningen drejer sig om specifikke krav om nedskæringer og besparelser for at få nye lån, men den udlægning er blevet underkendt af flere af EUs regeringschefer, der har erklæret, at grækerne reelt stemmer om, hvorvidt de ønsker at forblive i euroen. Forvirringen om konsekvenserne af afstemningsresultatet har kun øget den anspændte stemning i Athen, hvor ja- og nej-kampagner de seneste dage har holdt store demonstrationer i landets altdominerende hovedstad.

En ældre græker sidder grædende på fortovet uden for den lokale bank, mens andre står i kø i håb om at få udbetalt deres pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sakis Mitrolidis/AFP.

Folkeafstemningen er vedtaget af den uprøvede koalitionsregering ledet af det venstreorienterede Syriza. Den har det seneste halve år regeret Grækenland, efter at de etablerede politikere blev smidt ud med en sviende vælgerlussing. Men forsøget på at »prøve noget nyt« har kun gjort det meget værre, mener Elpida Skoufalou:

»Det er som et teater, hvor vi hele tiden bliver overrasket over en ny udvikling. Regeringen taler om ærlighed og stolthed, men de har lavet en cocktail af uerfarenhed, overfladiskhed og kujonagtig opførsel.«

Som datter af en græsk skibsreder og med sin store villa i den mondæne Kifissiá-forstad i det nordøstlige Athen har Elpida Skoufalou haft mulighed for at afskærme sig selv og sin familie fra de værste konsekvenser af det økonomiske sammenbrud. De seneste dages kaos og finansielle restriktioner har dog alligevel ført til, at også det velhavende Grækenland nu for alvor mærker krisen. Elpida Skoufalou forklarer, at »en tredjedel« af formuen er »lukket inde« i det græske banksammenbrud. Resten er for længst investeret uden for landets grænser med »en del i shippingforretninger, for det gik godt for min far, og det virkede derfor som en god idé«. Det har ikke rigtigt noget med Grækenland at gøre.

»Shipping hører jo ikke til nogen steder. Den forretning er international. Der er måske kontorer her, men nogle af mine venner siger, at de vil begynde at lede efter et sted til dem andre steder.«

Den græske regering har erklæret, at der »vil komme en aftale« med eurolandene inden for 48 timer efter afstemningen uanset resultatet, og at et »nej« vil føre til bedre vilkår for Grækenland. De europæiske regeringschefer har trods flere græske udspil de seneste dage afvist at forhandle op til folkeafstemningen.

Elpida Skoufalou fortæller, at hun de seneste dage ganske som utallige andre grækere er gået forgæves til tomme hæveautomater ved de lukkede banker. Hun fortæller også, at der de senere år er blevet endnu længere mellem det velstående Grækenland og de mange, der synker ned i en forarmet og udsigtsløs hverdag.

For det velhavende ægtepar Victoria og Dimitris Svolos begynder den græske krise at sætte sine spor på flere måder. Men Dimitris er optimistisk hvad angår  både fremtiden og søndagens folkeafstemning »Vi plejer at sige, at nattens mørkeste time er lige før, at det bliver dag. Jeg tror, at vi vil finde en vej fremad sammen med Europa,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Taudal.

»Min mor var i København i går. Hun ringede til mig og sagde, at hun ikke kunne bruge sit kreditkort – de græske kort var lukket. Der var også nogle af mine venner, der skulle udenlands for at spille tennis, men nu har de problemer med at få penge. Andre af mine venner har svært ved at få varer til deres virksomheder. Selv forretningspartnere, som de har arbejdet med i 25 år, kræver betaling på forhånd,« siger Elpida Skoufalou, der arbejder som instruktør og filmproducer.

Flere års økonomisk krise af næsten ubegribelige dimensioner har øget de sociale forskelle markant. De senest behandlede data om det græske indkomstniveau – de er fra 2013 – viste, at andelen af befolkningen i risiko for fattigdom eller social udstødelse var vokset til omkring 36 pct. – 3,9 millioner personer. I EU bliver det tal kun overgået af Rumænien og Bulgarien. Samtidig tilhørte en fjerdedel af landets disponible indtægter ti pct. af befolkningen.

»Oplysningerne viser, at krisen har haft en uforholdsmæssigt stor negativ effekt for personer med mellem- og lavindkomster i forhold til folk med høje indkomster,« siger Dimitris Ziomas fra National Centre of Social Research.

Mange velhavende grækere har foretrukket at holde lav profil under krisen. På gaden hører man ofte spekulationer om, at »de rige« går fri af krisens konsekvenser. Sådan ser virkeligheden ikke ud for Skoufalou:

»Problemet er, at velstående personer betaler meget i skat uden at få noget for det. Vi har aldrig haft et ordentligt socialt system i Grækenland. Vi betaler meget og får ingenting til gengæld til at forbedre vores liv. Jeg kan ikke tale for de meget rige med chauffører og alt det, men sådan er det for mig.«

Hun erklærer, at hun de seneste »10-15« år har haft en klar fornemmelse af, at der er noget galt i Grækenland.

»Jeg troede aldrig på det, da opsvinget tog fart i Grækenland. Det hele var så overfladisk. Det var kunstige penge, der gav mulighed for at købe kunstige biler og leve et kunstigt liv. Når en frisør med en løn på 700 euro om måneden ønsker at blive medlem af en klub og købe en Porsche og opnår dette, så er der en ubalance i samfundet.«

Sine tre børn på henholdsvis 11, 13 og 17 har Elpida Skoufalou sendt i en britisk privatskole i Athen. En af grundene er, at hun bedre kan lide pædagogikken, men det har også været et klart valg for at tage nogle forholdsregler på sine børns vegne.

»Jeg ønskede at gøre det lettere for børnene at rejse og studere i andre lande og håber, at det også vil give dem muligheder, hvis de vil søge et job uden for landets grænser. Min ældste dreng skal snart på universitetet, og det bliver i USA eller et sted i Europa. Det bliver ikke her,« understreger hun.

Folkeafstemningen søndag vil blive den første i Grækenland, siden et klart flertal af grækerne i 1974 afviste at genindføre monarkiet med kong Konstantin og dronning Anne-Marie.

Selve det praktiske med hensyn til gennemførelsen af en folkeafstemning med kun omkring en uges varsel skulle være på plads. Myndighederne kan støtte sig til valgapparatet fra parlamentsvalget i januar, men til gengæld har der næsten ikke været nogen offentlig debat om det komplicerede afstemningsspørgsmål. Et spørgsmål der oven i købet henviser til endnu mere komplekse bilag fra forhandlingerne om økonomisk bistand til Grækenland, og som eurozonens forhandlere insisterer på »ikke er på bordet« længere efter forhandlingernes sammenbrud.

Regeringschefer og finansministre i EU har desuden erklæret, at situationen omkring mulige nye forhandlinger har ændret sig markant og »er gjort meget sværere« af, at det i sidste uge ikke lykkedes at nå til enighed om at forlænge den lånepakke, der udløb 30. juni, og som førte til, at Grækenland som det første »udviklede land« nogensinde ikke gennemførte en aftalt afbetaling på et lån fra den Internationale Valutafond IMF.

Kritikere har påpeget, at det også for landet er en dyr øvelse midt under en truende bankerot, hvor de offentlige pengekasser er ved at være tomme. Regeringen har anslået, at folkeafstemningen vil koste omkring 150 mio. kr., mens oppositionen hævder, at den egentlige udgift kan blive op imod en mia. kr.

Og så er der det rent praktiske: En del af Athens befolkning er registreret til at stemme i fødebyer langt væk, og med begrænsninger i kontanthævninger fra bankerne på omkring 500 kr. dagligt kan det være svært at afse penge til transport.

Politiet forsøger at forhindre en demonstration imod eurosamarbejdet i at støde sammen med en pro-europæisk demonstration lige i nærheden på Kreta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefanos Rapanis.

Det problem har Dimitris og Victoria Svolos ikke. De bor i den yderste nordøstlige udkant af Athen i Ekali-forstaden, hvor også nogle af de styrtende rige, græske oligarker har bopæl. De tager imod i den lune græske aftenluft i deres kæmpestore villa, hvor der er saftige kirsebær på fadet og velsmagende kirsebærvin – lavet af egne bær fra familiens gård sydpå – på terrassen foran den store swimmingpool med vippe.

Dimitris Svolos siger, at han generelt holder en »lav profil« i offentligheden, men at han gerne vil tale med Berlingske for at bidrage til forståelsen af den alvorlige situation for Grækenland. Svolos har bygget videre på den omfattende virksomhed, som faren grundlagde med udgangspunkt i shipping. Han er skibsreder samt administrerende direktør for familiefirmaet »Vianox Svolos« med virksomheder inden for blandt andet fragt, hårde hvidevarer og aluminiumsfolie.

Dimitris Svolos mener, at Grækenland helt fra overgangen fra diktatur til demokrati i 1973 begav sig ud på en uholdbar kurs, hvor private virksomheder og entreprenører blev skubbet i baggrunden til fordel for et klientsamfund, hvor de to gamle, store partier tilgodeså deres vælgere med tjenester og unødvendige job i en konstant voksende offentlig sektor. Ifølge skibsrederen er man nu nået til en skæbnesvanger kulmination med folkeafstemningen og valget af den kommunistisk inspirerede Syriza-regering:

»Vi har altid flirtet med kommunismen. De socialistiske regeringer har haft et blødt punkt for yderligtgående, venstreorienteret mentalitet – også når vi har haft regeringer med det konservative »Nyt Demokrati«, har de ikke ønsket at hylde privat profit. Selv under krisen har regeringerne været bange for at sige, at iværksættere er en god ting, og at man kan være stolt over at skabe nye arbejdspladser. I det mindste er det godt, at vi nu får den kommunistiske myte afprøvet. Det er OK at teoretisere over en kop kaffe, men nu kan den myte forsvinde, og så har vi et godt momentum for at gøre op med de seneste 40 år med en koalitionsregering med deltagelse af alle partier.«

Ifølge Dimitris Svolos er dette kernen i de græske problemer. Staten opbyggede velfærdssystemet i løbet af nogle få årtier samtidig med, at man politisk dæmoniserede det private erhvervsliv, der skulle have finansieret det. Da der så blev mulighed for ekstra billige kreditter udefra med medlemskabet af euroen, fortsatte systemet i et opskruet tempo med at uddele og modtage penge uden at tænke på, hvordan de skulle betales tilbage.

»Der er altid nogle skjulte dagsordner og penge i returkommission. Man har ikke arbejdet til gavn for befolkningen. Nu må vi begynde at behandle Grækenland som et produkt.«

Det er et langsigtet mål, der kræver handling dag for dag, mens grækernes økonomiske krise svulmer op til endnu større og endnu mere uhåndterbare proportioner.

»Det er dumt at afholde folkeafstemningen, og den kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Måske kunne den have ført til noget godt for tre måneder siden. Nu siger regeringen selv, at man vil sikre en aftale uanset, om det bliver ja eller nej, så vil man jo reagere på samme måde og stadig skulle forhandle med EU,« siger Dimitris Svolos.

Han erkender, at det private erhvervsliv indtil nu har ført en tilbagetrukken tilværelse under krisen, men han mener også, at det er begrænset, hvad han og andre kan gøre for at rette op på tilliden til de græske politikere, der én efter én er blevet miskrediteret både over for EU-kollegerne og i den græske befolkning. Dimitris Svolos siger, at han sammen med andre virksomhedsejere og pengemænd gennem samtaler med politikere diskret presser på for at få dannet en national samlingsregering.

Selv om Dimitris Svolos i sidste uge var ved at blive »desperat« over udviklingen, ønsker han ikke at forlade Grækenland med sine investeringer og firmaer.

»Nogle gør det, men jeg er ikke enig. Vi kan lide vores land. Alligevel tænker jeg nogle gange over det. I 2012 oprettede jeg et fragtfirma, hvor vi ansatte 35. Ikke dårligt i denne tid. Vi prøvede at etablere noget under krisen, som så måske kunne blomstre i bedre tider. Det er noget, man gør, hvis man elsker sit land. Men når man så har en situation som nu efter fire år, så er det demotiverende. Hvorfor skal jeg arbejde så hårdt? For hvad og for hvem?«

Hustruen, Victoria, er uforbeholden: »Jeg elsker Grækenland, jeg vil aldrig herfra.«

Parret udstråler på alle måder et godt liv, men Dimitris Svolos fortæller, at han tydeligt mærker, at spændingerne mellem rig og fattig er taget til under krisen, og at der er eksempler på, at folk begynder at vende sig mod de velstående.

»I mindre udstrækning har det allerede fundet sted de seneste tre, fire år. Når der er tilbagegang, og nogle har problemer med at få livet til at hænge sammen, ønsker de ikke at se på, at andre er meget velstående. Men den her regering satser på at splitte befolkningen ved at sige, at den vil hjælpe de fattige, og at man ikke behøver at tage hensyn til virksomhedsejere og skibsredere. Den understreger forskellene, men burde prøve at få landet til at samarbejde.«

Også Elpida Skoufalou mærker de øgede spændinger: Folk er blevet mere aggressive under presset fra krisen, siger hun, og drager en parallel til borgerkrigen mellem venstre og højre, som fulgte lige efter Anden Verdenskrig.

»Grækenland har en fortid, hvor vi var delt i to. Nu føler jeg, at man kun kan sige klart ja eller klart nej. Det er farligt.«

Selv om grøfterne synes at blive gravet dybere, og de store spørgsmål i øjeblikket hænger tungt i luften over Grækenland, er Dimitris Svolos i det mindste enig med premierminister Alexis Tsipras om, at en form for løsning vil vise sig efter søndagens folke-afstemning:

»Vi plejer at sige, at nattens mørkeste time er lige før, at det bliver dag. Jeg tror, at vi vil finde en vej fremad sammen med Europa. Vi kan ikke klare os uden euroen, og det vil også skabe problemer for alle parter. I resten af EU kan det blive, som når man rykker i en tråd, og hele trøjen begynder at trevle op. Så kan det blive Portugal, Spanien eller Italien, der følger efter.«