Folketingsmedlemmer bekymrede for Facebook og Google

Vores personlige data er hverken sikret godt nok af loven eller af virksomheder som Facebook og Google, mener en række folketingsmedlemmer på tværs af de store partier. Det er det vilde vesten, siger Karsten Lauritzen (V).

36 ud af 42 adspurgte folketingspolitikere fra de store partier finder det problematisk, at store virksomheder som Google og Facebook gemmer vores personlige oplysninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er problematisk, at virksomheder som Google og Facebook lagrer så mange private oplysninger om, hvad vi foretager os på nettet. Det er 36 ud af 42 folketingspolitikere fra de store partier enige i, viser en rundspørge fra Berlingske Research. Blandt andre Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

»Helt overordnet er det jo sådan, at jo flere ting, der bliver gemt og opbevaret, desto større er risikoen for, at noget kan blive misbrugt. Vi ved jo ikke, hvad der sker med vores data. Vi ved ikke, hvem de bliver solgt til, om de bliver brugt til målrettede reklamer, eller om de bliver solgt til forsikringsselskaber til at hæve vores præmier. Man kan bruge big data til meget. Det sker, uden at vi som borgere har medindflydelse på, hvor vores data ender henne,« siger hun.

Også Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er bekymret over, hvordan danskernes data er lagret hos blandt andet Facebook og Google.

»Det er det vilde vesten. For dansk lovgivning gælder kun de data, der fysisk befinder sig i Danmark. Vi kan godt lave noget mere dansk lovgivning, men vi kan jo ikke styre internettet,« siger Karsten Lauritzen.

Også de Radikales gruppenæstformand, Camilla Hersom, tænker meget over lagring af data. Også selv om hun med egne ord er ret »knibsk« omkring, hvad hun efterlader sig af spor på eksempelvis sociale medier. Hun fremhæver, at man bør tale om, hvordan vi opfører os på nettet, før vi taler ny lovgivning.

»Jeg mener ikke, vi kan klare det hele ved lovregulering. Det er en del af det. Men der er meget, der handler om opmærksomhed, kultur, holdning og værdier i denne her diskussion. Vi skal vænne os til at leve i en anden virkelighed,« siger hun.

Gennemsigtige Google

Kommunikationsansvarlig hos Google i Norden, Christine Sørensen, synes ikke, at Google fortjener så hårde ord med på vejen.

»Det er klart, at når man bruger Googles tjenester, lægger man sine personlige oplysninger – mails, billeder, dokumenter – på Googles servere. Det er derfor, vi gør os så gennemsigtige, vi kan, og prøver at give et godt overblik over, hvad der gemmes. Man kan f.eks. gå ind og se sin søgehistorik og blandt andet se, hvor mange dokumenter og mails man har liggende, hvilke annoncer man får – og let slette tingene igen,« siger hun.

Hun påpeger desuden, at Google anonymiserer cookies – datafiler, der lagres lokalt i din internetbrowser i din computer, så hjemmesiden kan genkende dig ved næste besøg – efter 18 måneder. Samtidig skal IP-adresser anonymiseres efter ni måneder.

Facebook ønsker ikke at stille op til interview over telefonen. Men director of policy hos Facebook Nordic Thomas Myrup Kristensen skriver til Berlingske per e-mail, at »brugernes sikkerhed og databeskyttelse har højeste prioritet hos Facebook.«

»Vi opererer i fuld overensstemmelse med EUs databeskyttelsesregler, hvilket bl.a. er blevet verificeret af de irske databeskyttelsesmyndigheder, der har lavet to grundige revisionsrapporter om Facebook,« skriver han.

Behov for en lovstramning

I kølvandet på skandalen på ugebladet Se og Hør har justitsminister Karen Hækkerup (S) bebudet en modernisering af databeskyttelsesreglerne og erkendt, at reglerne »stammer fra en tid før internettets udbredelse.«

Det stemmer godt overens med, at 27 ud af 46 adspurgte folketingsmedlemmer mener, at der er brug for en strammere lovgivning ifølge Berlingske Researchs rundspørge. Retsordfører Pernille Skipper nævner blandt andet, at hun ønsker sig en styrkelse af datatilsynet, så det bliver et »rigtigt tilsyn,« der tager på uanmeldt besøg hos virksomheder og myndigheder og tjekker deres sikkerhed. Mens Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, gerne så, at virksomheder og myndigheder, der arbejder med personfølsomme data, begynder at arbejde med et »need-to-know-princip«, så kun relevante medarbejdere har adgang til oplysningerne.

Det eneste parti, der ikke har deltaget i undersøgelsen, er medlemmer fra de Konservative. Grunden til, at der er henholdsvis 46 og 42 svar i de to spørgsmål til folketingsmedlemmerne er, at der ikke er lige mange, der har besvaret hvert spørgsmål.