Folkesundheden risikerer at lide et knæk. Marie har indført nye rutiner, der holder hende sund under isolationen

Mens vi bliver bedt om at holde afstand og blive indendøre, truer en svækkelse af folkesundheden. Men der er også håb, lyder det fra eksperter. Maria løber hver dag.

30-årige Marie Tvarnø træner hver dag, både ude og inde, alene og sammen med andre. Når hun træner med sin veninde, holder de altid afstand til hinanden, laver »kaptajn-hilsner« i stedet for high fives og spritter af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I øjeblikket har 30-årige Marie Tvarnø en daglig rutine. Uden den ville hun ikke kunne holde sin nye hverdag ud.

Hver morgen løber hun en tur på Amager, hvor hun bor. Og om eftermiddagen træner hun med én af de to veninder, hun har besluttet sig for at se.

»Det betyder ekstremt meget for mig, at jeg kan opretholde en form for rutine og struktur i min hverdag. Det er blevet dagens højdepunkt for mig at komme udenfor og træne med en veninde, for lige nu er jeg godt nok meget alene,« siger Marie Tvarnø.

Hun bor alene, og hun kan mærke de negative tanker banke på. Det er ikke normalt for Marie Tvarnø, men intet er normalt lige nu. Som mange danskere er hendes arbejde sat på pause, hun er blevet bedt om at holde sig mest muligt i sit hjem og være varsom med at være i kontakt med andre mennesker. Men hendes rutiner er et bud på, hvordan vi som land kan undgå den generelle svækkelse af folkesundheden, som eksperter advarer om. For der er bekymring at mærke:

Danskere, der er særligt udsatte, som mennesker, der lider af angst, er særligt i risikogruppen. Ældre borgere og folk, der bor alene, kan opleve en forstærket følelse af ensomhed. Og alle danskere, hvis hverdag nu er radikalt anderledes end for bare én måned siden, kan opleve uro og afmagt.

Mange vil finde det svært at få bevæget sig og dyrket motion. Vores dårlige vaner risikerer at slå rødder, og folk, der eksempelvis drikker for meget, vil få endnu sværere ved at stå imod, siger eksperter.

En af dem er Vibeke Koushede, som er professor mso ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og projektchef for ABC for mental sundhed.

»Vores folkesundhed er under pres. Hvis vi får dårligere sundhedsvaner, som er svære at rette op på, kan det have konsekvenser for vores mentale og fysiske sundhed,« siger hun.

Men der er en god nyhed. Selv om vores muligheder er indskrænkede, er der stadig masser, vi kan gøre, for at bevare vores sundhed.

Undgå stigmatisering

Sammen med sine kollegaer hjælper Vibeke Koushede myndighederne med at udforme de retningslinjer, alle danskere lige nu bør følge.

Hun understreger, at vi ikke har stået i en lignende situation i nyere historie, og derfor er der kun begrænset videnskabelig evidens for, hvordan krisen vil påvirke folkesundheden på sigt. Men der findes masser af undersøgelser af, hvad der sker, når sociale relationer og fysisk aktivitet begrænses.

»Når vi mangler rutiner og struktur i vores hverdag, kan det for mange skabe uro. Derfor er det særligt vigtigt, at vi alle sammen holder fast i vores venner og familie over telefon og Skype,« siger hun.

Vibeke Koushede mener, at alle, der har mulighed for at bevæge sig ud, dyrke motion, få noget luft og noget sol, bør gøre det. Det kan være særligt vigtigt for danskere som Marie Tvarnø, som bor alene.

»Hvis man er vant til et rigt socialt liv og pludselig sidder derhjemme alene i længere tid, kan det have negative konsekvenser for ens mentale sundhed. Hvis man ser én eller to venner, holder afstand og måske løber en tur, synes jeg absolut, det er fornuftigt,« siger Vibeke Koushede.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Gennem sit arbejde som personlig træner er 30-årige Marie Tvarnø vant til at mødes med 30 kvinder hver uge. Det kan hun ikke længere på grund af coronakrisen. Men hun holder fast i sin træning sammen med en veninde for at holde humøret oppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Alle skal naturligvis følge myndighedernes retningslinjer, understreger hun. Det gør Marie Tvarnø også. Først trænede hun på Amager Strand, indtil der kom for mange mennesker. Så rykkede hun videre til Kastrup Fort. Nu løber hun ved Kastrup Havn.

»Når jeg træner med min veninde, holder vi afstand til hinanden. Vi giver ikke highfives og spritter hele tiden af,« siger Marie Tvarnø.

En gang imellem får hun et skeptisk blik fra forbigående, siger hun.

Men det er vigtigt, at vi ikke peger fingre i denne tid, lyder det fra Vibeke Koushede.

»Vi skal være enormt varsomme med ikke at begynde at stigmatisere nogen. Hverken folk, der er blevet smittet med coronavirussen, eller andre, der forsøger at håndtere sin nye hverdag bedst muligt, for det hjælper ikke noget,« siger hun.

Pas på dårlige vaner

Marie Tvarnø arbejder som personlig træner i København. Hun er vant til at mødes med 30 kvinder om ugen.

Hun har været i kontakt med sine klienter online. De kæmper alle med at fastholde deres træningsrutiner, men de fleste er faldet af på den, fortæller hun.

»De savner fællesskabet, og pludselig kan de høre køleskabet kalde lidt mere. Derfor har vi nu startet sessioner op online,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

For Marie Tvarnø er bevægelse, luft og en lille smule samvær med andre helt nødvendigt for en velfungerende hverdag – også under coronakrisen. Det giver hende »mentalt overskud«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Isolation og stillesiddende arbejde kan især få konsekvenser »på sigt«, siger Christina C. Dahm. Hun forsker i fysisk sundhed og ernæring og er lektor ved instituttet for folkesundhed i Aarhus.

Hun ser to tendenser. Den ene gælder de danskere, der nu har mere fritid, fordi de ikke skal pendle til og fra arbejde, og som derfor nu kan bruge tiden på at komme ud og løbe en ekstra tur.

Men den mest udbredte tendens er formentlig den modsatte, vurderer Christina C. Dahm. Mange danskere bevæger sig i disse dage mindre, fordi de ikke længere skal cykle på arbejde eller møde op i fodboldklubben, og det kan påvirke vores fysiske sundhed:

»Hvis folk spiser det samme, som de gjorde før, eller spiser mere, fordi de er mere hjemme, risikerer vi, at mange i befolkningen tager på i vægt, siger hun.

Det kan føre til et øget pres på vores sundhedsvæsen på sigt på grund af fedmerelateret sygdom, mener hun. For det kan være svært at komme af med vægten igen:

»Hvis man tager på, og særligt hvis man tager fedtvæv på, så er det svært at tabe det igen bagefter, og har kroppen fået en ny normalvægt, er det udfordrende at opretholde vægttabet efterfølgende,« siger Christina C. Dahm.

Det er nemt at sige, at vi bare skal leve, som vi plejer. Sådan er virkeligheden ikke lige nu. Men hendes budskab er, at lidt bevægelse stadig er bedre end ingen bevægelse. Gå en tur, selv hvis den ikke er lang, for »der er en sundhedsmæssig gevinst at hente«, siger hun.

På Amager har Marie Tvarnø i hvert fald tænkt sig at fortsætte med at løbe og træne, så længe hun har muligheden for det, for det giver hende »mentalt overskud«, siger hun:

»I disse situationer må vi alle forsøge at gøre ting, som gør os glade, og det gør mig glad at komme ud og bevæge mig.«