Folkeskolens ældste elever rører sig mindst

Skolereformen dikterer mere motion i klasseværelserne, men der er stadig udfordringer. Pulsen skal op i 45 minutter om dagen, men en stor kortlægning viser, at mange af folkeskolens ældste elever bevæger sig højst 15 min. dagligt i skoletiden.

I en spørgeskemaundersøgelse svarer 56 procent af pigerne og 36 procent af drengene i 9. klasse, at de er fysisk aktive i maksimalt 15 minutter i løbet af en skoledag. Lidt over en fjerdedel af alle elever siger, at de overvejende er inaktive og ikke specielt bryder sig om at være fysisk aktive i løbet af skoledagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hink syvtabellen, dans tyske verber, få pulsen op og svedporerne på arbejde.

Danske skolebørn skal med folkeskolereformen, der trådte i kraft i august 2014, bevæge sig i 45 minutter i løbet af en skoledag. Men især blandt folkeskolernes ældste elever er der langt til de tre kvarters armsving og høje knæløft. I en kortlægning med svar fra 16.293 folkeskoleelever fra 5., 7. og 9. klasse har SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, kigget på, hvor meget sveden springer hos eleverne.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 56 procent af pigerne og 36 procent af drengene i 9. klasse, at de er fysisk aktive i maksimalt 15 minutter i løbet af en skoledag.

Lidt over en fjerdedel af alle elever siger, at de overvejende er inaktive og ikke specielt bryder sig om at være fysisk aktive i løbet af skoledagen.

»Der er stadig meget at tage fat på,« siger Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved SFI og en af forfatterne bag rapporten.

»Der er bestemt en masse elever, der får rørt sig rigtigt meget. Men der er altså også en gruppe, som er inaktive, og det er stadig en stor udfordring for skolerne,« siger hun.

Rapporten viser, at piger og drenge rører sig nogenlunde lige meget uden for skolens matrikel. Men i skolerne er kønsforskellen udtalt allerede fra 5. klasse, viser undersøgelsen, og afvigelsen stiger kun med alderen.

»Og det tyder i hvert fald på, at der er grundlag for en indsats på skolerne,« siger Chantal Pohl Nielsen.

Lang vej igen

At folkeskoleeleverne taber pusten med alderen overrasker ikke Karsten Froberg. Han er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og har forsket i motion og læring blandt børn og unge.

»Man begynder at kommunikere og være sammen på andre måder end ved at løbe rundt og lege, når man bliver ældre. Der kommer nogle andre interesser ind i billedet end bevægelse,« siger han.

SFIs undersøgelse har ikke kigget på årsagerne til, at eleverne drosler ned på den fysiske aktivitet. Men Chantal Pohl Nielsen har alligevel et bud:

»Det kan umiddelbart være nemmere at få integreret fysisk aktivitet i undervisningen blandt de mindste elever. Hoppe gangetabeller og inddrage bevægelsen som leg i undervisningen. Samtidig ændrer frikvarterskulturen sig med alderen, så det ændrer sig, om man er inde eller ude. Men hvor meget eleverne bevæger sig i timerne og frikvartererne, er noget, vi gerne vil undersøge nærmere.«

At få indført 45 minutters bevægelse om dagen er ikke nogen smal sag, siger Karsten Froberg. Og med en relativt ny reform, er der stadig lang vej. Første knold på vejen er at skabe rammerne for folkeskolelærerne, mener han.

»Vi står i en situation, hvor der er en kæmpe udfordring, specielt for de lærere, som ikke er vant til at beskæftige sig med bevægelse og pludselig skal inddrage det i deres undervisning. Det skal simpelthen ind i lærernes uddannelse, og det er det ikke endnu. Der er lang vej igen, det er helt sikkert. Men vi er også det første land i verden, der har indført 45 minutters bevægelse i skolen, og det skal vi først og fremmest applaudere, så højt vi kan. Dernæst gælder det om at få klædt lærerne ordentligt på til den opgave, der venter dem,« siger Karsten Froberg.