Folkeskolen skal nytænke niveaudeling

Skolereformen er ved at blive forhandlet på plads. Et af stridspunkterne er elevernes niveaudeling. Men både politikere og skoler er alle enige om, at den nuværende tanke om holddeling skal droppes.

En af de særlige tonede udskolingsklasser på Fjerritslev Skole har her undervisning. Skolen er en overbygningsskole for en række mindre skoler og har cirka 100 elever på hver årgang i 7. til 9. klasse. Her bestemmer eleverne selv, hvilken type klasse de vil gå i. De kan vælge mellem N. klassen for naturfaglig. G. klassen er kort for »grundlæggende«, hvor der er højtlæsning og ingen lektier. I. klassen står for »international«, hvor der er fokus på sprog og udlandsture. Og til sidst K. klassen der står for kulturfaglighed med fokus på samfundsfag. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når en elev skal rykke op i 7. klasse på Tarm Skole, bliver det til et klasselokale med kammerater, der kan læse en dansk novelle med samme hastighed og med elever, der har samme øvelse til at knække matematikformlens kode. Og på Fjerritslev Skole i Nordjylland kan man fra 7. klasse vælge, om man vil gå i N-klassen for naturfaglighed, I-klassen for international eller den lektiefrie G.klasse.

Netop diskussionen om nye måder at tænke hold og inddeling i folkeskolen er et af de stridspunkter, der er ved at blive forhandlet på plads i den folkeskolereform, der forventes snart at være klar. Regeringen har lagt op til, at man i højere grad skal give lærere mulighed for at inddele eleverne efter behov, mens VKO-oppositionen helt vil afskaffe den nuværende begrænsning på 50 procent holddeling.

Tiden er løbet fra enhedsskolen

Forslaget om afskaffelsen af 50-procentsreglen vækker glæde hos landets skoleledere, der mener, at tiden er løbet fra folkeskolens »forskrækkelse« over for holddeling. Skolelederforeningens formand, Anders Balle, mener, at det kræver nytænkning for at nå de ældste elever i udskolingen, der ifølge den internationale PISA-undersøgelse gang på gang har påvist, at folkeskolens ældste klasser står i stampe.

»Vi vil gerne have mere fleksibilitet ind i folkeskolens måde at danne hold på. Vi er meget imod den gammeldags måde at tænke permanent niveaudeling af eleverne, men en fleksibel niveaudeling, det er vi fortalere for,« siger Anders Balle.

Professor og grundskoleforsker ved Aarhus Universitet Niels Egelund stiller sig dog mere kritisk over for et brud med 50-procentsreglen og pointerer, at langt de fleste skoler ikke når op over procentsatsen i dag.

»Det er en rigtig dårlig idé. På den måde bevæger vi os tilbage til niveaudeling som før i tiden. Vi ved, at når man niveauinddeler, så har det ingen positiv effekt på hverken de stærke eller svage elever,« siger han.

Han understreger, at han til gengæld ser positivt på muligheden for at dele eleverne op efter interesser, som de har gjort på Fjerritslev Skole.

Fjerritslev Skole besluttede for fem år siden at ændre deres udskoling efter dårlige karakterer og utilpasset opførsel. De oprettede derfor såkaldte »tonede udskolingslinjer«, så eleverne kunne beskæftige sig med det, der interesserede dem, alt efter om yndlingsfaget er natur og teknik eller samfundsfag.

I samme omgang opstod G.klassen, kort for »grundlæggende«. Der har eleverne ingen lektier, fordi de får timer på skolen til at lave deres opgaver. Skoleleder Elo Nielsen fortæller, at de utilpassede unge nu går hjem med et smil på læberne, og skolen er ren og pæn og fri for hærværk.

»Vi fandt ud af, at hvis vi skulle behandle børnene retfærdigt, blev vi også nødt til at behandle dem forskelligt. Jeg tror ikke, at vi har fundet mirakelkuren, men det har skabt ro og harmoni på skolen, og jeg synes, at man skal se på vores resultater, når man diskuterer øget holdinddeling,« siger Elo Nielsen.

Opdelt efter læsehastighed

På Tarm Skole smider de også deres holddelingserfaringer ind i debatten. Skolen har som en del af et ph.d.-projekt i pædagogisk psykologi holddelt de ældste elever efter den mere gammeldags metode, hvor læsehastigheden deler klassen i to. Og de stærke og svage klasser har givet eleverne markant højere karakterer ved afgangsprøverne.

»Der skal gøres noget ved måden at holdopdele eleverne. Vi har med vores inddeling accepteret, at børn er forskellige og respektere den enkeltes måde at lære på. Det mener jeg, at man burde gøre i langt højere grad i folkeskolen generelt,« siger Ellen Ahrensback Roesgaard, der er lærer og læsevejleder på Tarm Skole og har igangsat projektet som en del af sin pædagogiske diplomafhandling.

Diskussionen om, hvordan både folkeskolens stærke og svage elevers ressourcer bliver bedst udnyttet, er ikke ny. Indtil 1975 var den danske folkeskole bygget op omkring realskoleprincippet, hvor niveaudeling af dygtige og svage elever var et grundelement.

I sommeren 1975 begyndte den første udfasning af niveaudelingen, hvor Ritt Bjerregaard indførte den såkaldte enhedsskole med niveaudeling i 8. og 9. klasse. Opdelingen af elever blev totalt afskaffet i 1993, og folkeskolen blev til den enhedsskole, vi kender i dag.