På trods af, at 2000ernes skolepolitik bar præg af en værdikamp om dansk kulturarv, åndsfrihed og demokrati, fyldte disse emner næsten intet i de konkrete fagbeskrivelser til lærerne, mener John Rydahl, formand for Religionslærerforeningen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I sin nye bog »Så ka’ I lære det. Det etiske grundlag for skole og undervisning« giver John Rydahl en systematisk analyse af, hvad formåls- og fagbeskrivelser for hvert af folkeskolens fag formulerer, at eleverne skal kunne. Her lægger teksterne ifølge formanden for Religionslærerforeningen stor vægt på, hvad Rydahl kalder »etisk adfærd«, som ifølge ham er værdier som, når elever kan fordybe sig, tage ansvar, samarbejde og arbejde selvstændigt.

Men langt svagere står det til med det, som John Rydahl betegner som »etiske værdier«. Det er værdier som kultur, åndsfrihed, demokrati og ligeværd.

»Der er et stærkt fokus på metoder og på hvilken adfærd fra den enkelte elev, som er hensigtsmæssig. Men så snart det kommer til at tage stilling til, om skolen skal fortælle de opvoksende generationer, at noget er mere værdifuldt end noget andet, er der en stor berøringsangst,« siger John Rydahl til avisen.

Han påpeger, at til og med den såkaldte »Blå Betænkning« i 1960’erne fyldte etiske værdier som dansk kultur og folkestyre meget, men lige siden 1971 er dette aspekt blevet droslet stadig mere ned. Mest opsigtsvækkende er det, at neddroslingen ifølge John Rydahl fortsatte på fagbeskrivelsesniveau i 2000erne, skønt forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) trak i den modsatte retning.