Folkekirken bliver dyrere

Medlemskab af Folkekirken er steget 110 pct. fra 1988 til 2006. Markant højere end de almindelige stigninger i forbrugerpriserne.

Kombinationen af et faldende medlemstal og generelt stigende udgifter har fået kirkeskatten til at stige fra 0,79 pct. i 1988 til 0,88 i 2007. Det afslører en ny undersøgelse af kirkernes økonomi.

De dyreste poster i Folkekirken er administration og vedligehold af kirker. Det får udvalget bag undersøgelsen til at foreslå, at nogen kirker tages ud af aktiv brug, samtidig med at man sammenlægger menighedsråd.

Der skal ikke rives landsbykirker ned. I stedet foreslås en »mølpose-løsning«, hvor kirker tages ud af brug, så der bruges færre penge på opvarmning og vedligeholdelse. Kirkerne skulle så stå tilbage som »symbol i landskabet«.

Kirkeminister Bertel Haarder (V) kalder det »tankevækkende«, at kirkens udgifter er steget så markant.

»Det inspirerer forhåbentlig til at drøfte, om man kan prioritere anderledes,« siger han.

Samtidig med, at administrationen skal være billigere, bør brugerne også få mere kirke for pengene, lyder det. Mere fleksibilitet i forhold til, hvilke kirker, der kan gives adgang til kirkelige handlinger som bryllupper er et af foreslagene.

Den samlede betænkning skal nu i høring, hvor menighedsråd og provstier får mulighed for at give deres besyv med.