“Folk fatter ikke, hvor stort det er”

Nomas verdensmesterskab er at sammenligne med, når det danske håndboldhold vinder VM guld. Det forstår danskerne bare ikke helt, siger michelin-kok.

Bo Bech fra restaurant Paustian Fold sammen
Læs mere
Foto: Nanna Kreuztmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Noma og René Retzepi har vist, at det kun kan betale sig at turde at gøre det, man tror på og drømmer om.

Det kan andre kokke – og for den sags skyld – danskerne i almindelighed lære noget af.

LÆS OGSÅ: Noma er verdens bedste restaurant

”Nomas sejr er en manifestation af, at det godt kan betale sig at følge sine drømme uanset hvad. hvad. Noma har gjort det, der for blot nogle år siden blev anset for umuligt. Nemlig at en dansk restaurant kunne blive nummer et. Det er nået dertil ved at trodse, hvordan man skal gebærde sig, hvordan man skal lave mad osv. Det er bare ”wow”, siger Bo Bech, kok og indehaver af den københavnske michelin-restaurant, Paustian, om sin kollegers bedrift.

Forstå storheden

Han understreger også, at det bare er ”kæmpestort", at Danmark har fået en verdensmester udi mad.

”Det fatter danskerne bare ikke helt. Det har nok noget med vores madkultur at gøre – eller mangel på samme. Det handler jo bare om ”mad”, synes mange, men at spise et fantastisk måltid kan højne alles humør, velvære og selvtillid. Og det kan få stor betydning for København,” siger Bo Bech.

Trækker folk til

Bo Bech sendte allerede i aftes en lykønsknings sms til René Retzepi, og han føler sig næsten krænket over spørgsmålet om, hvorvidt han ikke føler et lille stik af misundelse.

”Hvorfor skulle jeg det? De kokke, der måtte føle det, skulle bare tage at gøre det, der skal til. Sådan som Noma har gjort. Så går der ikke ret lang tid, før de bukker under. Jeg synes, det er fantastisk, og noget, vi alle skal glæde os over, fordi det vil trække flere turister til København til gavn for mange. Også andre restauranter,” siger Bo Bech.