Foghs værk: NATO er fattigere – men stærkere

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussens opgave var modernisering af NATO, og den er lykkedes, siger han i et interview. Men medlemslandene bruger færre penge end nogensinde på forsvar.

Efter fem år på posten forlader Anders Fogh Rasmussen i eftersommeren jobbet som NATOs generalsekretær. Forleden var han på besøg i Det Krigsvidenskabelige Selskab på Svanemøllens Kaserne, hvor han orienterede om fremtidens NATO. Fold sammen
Læs mere

Næppe nogensinde før har NATOs medlemslande, og blandt dem i særlig grad de europæiske, brugt så få penge på forsvar som nu målt i forhold til landenes bruttonationalprodukt. Gennemsnitligt har de europæiske NATO-lande skåret forsvarsbudgetterne med ti procent. Enkelte lande har endog under de seneste års krise skåret med helt op til 40 procent. Alligevel hævder NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, at forsvarsalliancen er stærkere nu, end da han tiltrådte i jobbet som NATOs ledende embedsmand for snart fem år siden.

Til september, når NATOs kommende topmøde i Wales er slut, slutter Anders Fogh Rasmussens periode også. Der bliver ikke flere forlængelser, fastslår han over for Berlingske, samtidig med at han trækker nogle resultater frem fra sin periode og giver svar på, hvordan NATO skal agere efter afslutningen på Afghanistan-missionen ved årets udgang.

»Vi har skåret fedt og bygget muskler op, for nu at bruge et fitnessudtryk. Nato er stærkere – og jeg ved, det lyder som et paradoks, fordi forsvarsministrene har kæmpet over det hele, inklusive USA, med faldende budgetter – alligevel vil jeg hævde, det er et stærkere NATO,« siger han.NATOs større styrke skyldes ifølge Fogh, at især Afghanistan-missionen har lært de 28 medlemslande og 22 deltagende partnerlande at arbejde sammen på en helt anden måde end tidligere. 

»Du har aldrig tidligere set et så kampberedt NATO som nu,« siger han.Den samme erfaring – at når det gælder træning af soldater, er der intet, der i effektivitet kan konkurrere med ægte krig og kamphandlinger – har de deltagende enheder fra bl.a. Danmark også høstet. Herhjemme og i de øvrige lande, der har deltaget i krigens hårde ende, bestræber man sig på at fastholde det høje professionelle niveau, man har opnået. Og det samme gør NATO som helhed, forklarer Anders Fogh Rasmussen.

»De sidste mange år har NATO været engageret i mange operationer. Ved siden af Afghanistan gennemførte vi en luftforsvarsoperation i Libyen, og piratmissionen i Det Indiske Ocean. Alle tre værn har været i aktion; de har udviklet nye metoder og fremfor alt lært at arbejde sammen. Derfor har vi et stærkere NATO, inklusive partnerlandene.«

Det høje niveau skal fastholdes gennem blandt andet øvelsesaktiviteter på et mere ambitiøst niveau. Den første af slagsen, »Steadfast Jazz«, fandt sted i efteråret og var den største i de seneste syv år.»Jeg har lanceret det, der kaldes »Connected Forces Initiative« eller på dansk »forbundet forsvar«, hvor vi trapper øvelsesaktiviteterne op, så vi kan vedligeholde alt det, vi har lært.«

»Smart defence« er fremtiden

Et andet resultat af Foghs periode er begrebet »smart defense«, der handler om fælles indkøb af dyrt materiel og samarbejde om eksempelvis vedligehold og kapaciteter som transportfly og tankerfly. Anders Fogh Rasmussen nævner 12 landes samarbejde om driften af tre C-17-transportfly fra en base i Ungarn som ét eksempel. Et andet er NATOs droneprojekt til overvågning og efterretningsindhentning, Allied Ground Surveillance. Et stort og kostbart projekt, som blandt andre Danmark deltager i.

»Der er ingen tvivl om, at der er søsat en ny tankegang, som vil komme til at præge fremtidens forsvarspolitik, for det er ret oplagt, at det bliver sværere at anskaffe dyrt udstyr. Det kan kun anskaffes i fællesskab. Der er også meget at overvinde, der er følelser og spørgsmål om suverænitet. Men jeg er ikke i tvivl om, at landene vil blive tvunget til at gå sammen om kapacitet.«

Efter Afghanistan er opmærksomheden på NATOs andre større projekter øget. Anders Fogh Rasmussen peger blandt andet på cyberforsvar. I første omgang har NATO fokus på at beskytte sine egne netværk, men som noget nyt har medlemslandene inddraget cyberforsvar i planlægningen af det fælles forsvar og har blandt andet trænet cyberforsvar i en større øvelse i Estland.

Danmark kan spille rolle i missilforsvar

Af særlig interesse for Danmark er NATOs planer om at videreudvikle den europæiske del af alliancens ballistiske missilforsvar, der blev erklæret indledende operativt på Chicago-topmødet i 2012. De tre nye danske fregatter er udstyret med radarer og missillaunchere af præcis den type, som efter en opgradering kan indgå i det europæiske missilforsvar, og i den hjemlige forsvarsforligskreds diskuteres netop nu en mulig dansk rolle.

Anders Fogh Rasmussen vil ikke fortælle, hvilke forventninger han har til Danmarks eventuelle bidrag til missilforsvaret.

»Men jeg ser gerne, at der i tillæg til amerikanernes betydelige bidrag til missilforsvaret annonceres europæiske bidrag. Tyrkerne er værtsnation for en radar, polakkerne og rumænerne for andre dele, og Holland har tilbudt opgradering på radarer. Der er forskellige tiltag i støbeskeen, men jeg vil ikke kommentere på enkeltnationers bidrag,« siger han.

Generalsekretæren er dog ikke i tvivl om, at NATO i forbindelse med Wales-topmødet til september vil annoncere fremskridt på de prioriterede områder, hvoriblandt altså også er missilforsvaret.

Partnerskab med Rusland mangler fortsat

NATOs egen kommandostruktur er blevet væsentligt slanket – det er bl.a. derfor, at Anders Fogh Rasmussen taler om et NATO med mindre »fedt«. Antallet af militære hovedkvarterer er barberet ned fra 13 til syv, antallet af agenturer fra 14 til fire, antallet af poster i NATO er reduceret med en tredjedel.

Men to af Fogh Rasmussens opgaver er ikke lykkedes. I hvert fald kun delvist.

På Lissabon-topmødet i 2010 fik generalsekretæren til opgave at skabe et »ægte strategisk partnerskab« med Rusland, men selv om NATO-landene samarbejder med Rusland på en lang række praktiske områder, er det ikke lykkedes at skabe et virkeligt strategisk partnerskab.

Det er der især to grunde til. For det første bryder Rusland sig slet ikke om NATOs missilforsvar, som Rusland opfatter som en trussel. Og for det andet bryder Rusland sig slet ikke om NATOs åben-dør-politik, der giver de tidligere østeuropæiske sovjetrepublikker mulighed for at søge om medlemsskab i NATO. Georgien og Ukraine er blandt de helt varme kartofler i forhold til Rusland.

Stillet over for spørgsmålet om Rusland vil Fogh Rasmussen ikke tegne et helt sort billede.

»Vi har et antal udeståender, hvor vi ikke er enige. Men man må ikke glemme, at vi har lavet et samarbejde med Rusland om Afghanistan, om terror, narkobekæmpelse, antipirateri, og det må man ikke undervurdere. Men jeg er da enig i, at der er en blokering, der hedder missilforsvar, hvor vi ikke kan blive enige. I min tid besluttede vi i Lissabon, at vi skulle udvikle et »sandt strategisk partnerskab,« men der har Ruslands præsident Putin altså anlagt en noget mere aggressiv holdning, bl.a. også til vore naboer i øst. Rusland er meget mod vores åbne dør til dem.«

Byrdefordelingen er fortsat skæv

Den anden opgave, der ikke er lykkedes, er den, der er forblevet uløst siden alliancens start. Byrdefordelingen mellem USA og resten af NATO er skæv og er blevet endnu skævere i Fogh Rasmussens tid. I 2007, inden finanskrisen, stod USA for 68 procent af alliancens samlede forsvarsudgifter.

I 2013 er USAs andel på 73 procent. Europa, inklusive Canada, nøjes med at bidrage med 27 procent. På Wales-topmødet er et hovedpunkt netop spørgsmålet om, hvordan man fastholder de tætte bånd mellem Europa og et USA, som år for år kan konstatere, at europæernes interesse i at investere i egen sikkerhed falder.

Men sammenlagt mener Anders Fogh Rasmussen, trods Rusland og trods medlemslandenes svigtende betalingsvillighed, at opgaven er løst.

»Jeg kom for at modernisere NATO, og det, synes jeg, er lykkedes. Partnerskaberne er kraftigt udviklede, strukturerne er skåret, fedtet er væk. Det er det NATO, jeg ser i dag.«