Fogh vil ikke vidne i Irak-retssag

Statsministeren har ikke tænkt sig at møde i retten for at få afgjort, om grundlaget for Irak-krigen var i orden.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser at møde som vidne i retten i retsopgøret om grundlaget for Irak-krigen.

- Det har jeg ikke nogen planer om, sagde Fogh tirsdag, da han på sit ugentlige pressemøde blev spurgt, om han ville tage imod en invitation om at møde i retten.

Mandag begyndte en retssag, som skal afgøre, om der bliver en egentlig retssag om grundlaget for Irak-krigen.

/ritzau/