Fogh står til skulderklap i EU

De øvrige EU-lande er stærkt tilfredse med den danske regerings beslutning om ikke at holde en folkeafstemning om EUs reformtraktat, der kunne have givet yderligere problemer. Reelt ordnede den danske regering sagen med det tyske EU-formandskab i juni. PDF: De ni punkter

Britain's Prime Minister Gordon Brown leaves Downing Street as he heads for the House of Commons for Prime Ministers Questions in London December 5, 2007. REUTERS/Kieran Doherty (BRITAIN) Fold sammen
Læs mere

Den danske regerings beslutning om at afvise en folkeafstemning om EUs kommende reformtraktat fik i går kun rosende ord i Bruxelles.

»Der ser ud til, at vi nu har fået arbejdsro,« sagde en diplomat fra et af de større medlemslande med henvisning til, at det nu kun er Irland, som vil holde en folkeafstemning om reformtraktaten, der er en slankere udgave af den EU-forfatning, som franske og hollandske vælgere forkastede ved folkeafstemninger i 2005.

Den danske beslutning letter presset på andre lande som Storbritannien, Sverige og Holland, hvor spørgsmålet om en folkeafstemning om reformtraktaten er blevet ved med at dukke op og gå ind i den politiske dagsorden. Det gælder især i Storbritannien, hvor den i forvejen usikre nye premierminister Gordon Brown er under pres fra den konservative opposition og den hovedsageligt EU-skeptiske britiske befolkning for at opfylde forgængeren Tony Blairs løfte om at sende den tidligere EU-forfatningstraktat ud til folkets dom.

I øjeblikket viser meningsmålingerne, at irerne vil stemme ja til reformtraktaten i den folkeafstemning, som Irlands premierminister Bertie Ahern har lovet i april eller maj næste år.

Ifølge den irske forfatning skal næsten alle internationale aftaler, som indebærer suverænitetsafgivelse til folkeafstemning.

Men irerne har tidligere stemt nej til EU. Det skete ved folkeafstemningen om Nice-traktaten i 2001, hvor irerne sagde nej, hvilket kastede EU ud i en mindre krise. Nej’et dengang skyldtes i høj grad, at regeringspartierne ikke var gået aktivt ind i valgkampen, og der ser derfor ikke ud til at blive en umiddelbar gentagelse.

Kædereaktion
Men hvis der kommer et irsk nej – hjulpet på vej af alle de nej-sigere til et stærkere europæisk samarbejde, som trives fra nålestribede britiske konservative til danske fløjsbuksemodstandere på venstrefløjen og videre til det højreradikale højre i Italien og Frankrig, kan det udløse en kædereaktion.

Den britiske premierminister Gordon Brown vil i så tilfælde komme under massivt pres for at droppe reformtraktaten, hedder det i Bruxelles. Og den danske regering vil derpå stå med skægget i postkassen, når det gælder spørgsmålet om et hurtigt dansk opgør med EU-forbeholdene ved en folkeafstemning, sådan som det er bebudet i regeringens nye politiske grundlag.

Både i Bruxelles og København forventer man, at irerne vil stemme ja, og at de øvrige 26 EU-landes parlamentariske ratificering og godkendelse af reformtraktaten vil være på plads i begyndelsen af det nye år.

Den danske regering har længe ledt efter en løsning, hvor en ændret udgave af forfatningstraktaten ikke skulle sendes til folkeafstemning. Allerede i maj 2006 antydede udenrigsminister Per Stog Møller (K), at der ikke nødvendigvis var nogen grund til at sende en ny traktat til folkeafstemning.

Da det tyske EU-formandskab i foråret erkendte, at man ikke kunne presse EU-forfatningen igennem i dens eksisterende form efter det franske nej, var man i dansk diplomati hurtig til at smede. Da det tyske formandskab bad om begrundelser fra medlemslandene om, hvorfor de ikke kunne acceptere forfatningstraktaten, sendte den danske regering et svar tilbage om, at den på ni punkter risikerede at udløse en dansk folkeafstemning om traktaten på grund af afgivelse af suverænitet ifølge Grundlovens paragraf 20. Få dage efter vendte det tyske EU-formandskab tilbage med en ændret traktattekst, der havde pillet de ni besværlige punkter ud for Danmark.

I oktober blev man på et EU-topmøde i Lissabon endelig enige om teksten i den nye reformtraktat, hvor de ni punkter var udeladt. Diplomatiske kilder bekræftede dengang over for Berlingske Tidende, at der ikke var nogen grund til at sende den ændrede EU-traktat til folkeafstemning på grund af paragraf 20-spørgsmålet. To måneder senere kom så den danske regerings endelige beslutning herom.

Statsminister Anders Fogh Rasmussens beslutning om ikke at sende traktaten til afstemning styrker også hans muligheder for at opnå en af topposterne i Europa. når de skal fordeles på ny i 2009, vurderer EU-diplomater.