Fogh skoser Lene Espersen og tager ved lære af krigen i Irak

De Konservatives Lene Espersen har tilsynelandende ikke fået mange plusser i statsministerens lommebog, som også har taget ved lære af Irak. Næste gang en krig er under opsejling, skal genopbygningen forberedes helt anderledes grundigt.

Anders Fogh Rasmussen er vendt veludhvilet hjem til Marienborg efter en måneds ferie i Frankrig.<br>Foto: Liselotte Sabroe<br> Fold sammen
Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) starter den politiske sæson efter ferien med at lange ud efter den fremtrædende konservative minister Lene Espersen. Det sker efter, at justitsministeren for nylig anklagede statsministerens parti for økonomisk overbud.

»Jeg mener ikke, at der er noget grundlag for at sige, at regeringen eller nogle af regeringspartierne skulle være økonomisk uansvarlige«,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Venstre er ifølge Lene Espersen blevet et »stort midterparti«, med en »ekstrem stor vælgergruppe, som skal tilgodeses.«

»Derfor er jeg meget nervøs for, at Venstre i takt med, at tiden går, og de andre partier råber højere og højere, også forfalder til at komme med en kæmpemæssig pose penge og annoncere en masse nye initiativer. Det mener jeg simpelthen ikke, at der er råd til«, lød det fra Lene Espersen.

Statsministeren konstaterer tørt, at der ikke er udskrevet valg endnu, og at ingen derfor aner, hvad den kommende valgkamp vil byde på af løfter til vælgerne.

»Og jeg går da ud fra, at V og K går til valg sammen. Hvad angår de udspil, der har været indtil nu, så er de jo fælles mellem V og K, så det er lidt vanskeligt at forstå, hvad udtalelsen dækker over. Jeg går som en selvfølge ud fra, at både K og V er økonomisk ansvarlige partier, som kun lægger ryg til, hvad de mener er økonomisk holdbart. Det er i hvert fald sådan, vi ser på det i Venstre. Og vi har fra Venstres side i hvert fald holdt os inden for det fælles regeringsprogram,« fastslår Anders Fogh Rasmussen.

Regeringschefen har samtidig en meget spids kommentar til, at Lene Espersen i Berlingske Søndag efterlyste en redningsplan for folkeskolen.

»Obligatorisk lektiehjælp koster mange penge. Og hun (Lene Espersen) har jo selv været ude at advare imod økonomisk overbud, så det kan jo være et problem. I øvrigt har regeringen haft gang i en redningsplan for folkeskolen siden 2001, så det er ikke noget, der er akut behov for nu,« siger han

Valg er ikke et tema
Selv om Lene Espersen altså næsten har udskrevet valget, er valg overhovedet ikke et tema, der fylder i statsministerens hoved. I hvert fald ikke, hvis Fogh selv skal sige det.

»Ja, jeg er jo tilsyneladende den eneste, der ikke taler om det. Det er noget, jeg af princip ikke taler om. Simpelthen.«

Hvad ville der ske, hvis du gjorde?

»Hvis jeg udtalte mig?« Fogh er ved at falde ned af stolen af grin.

Kan vi få nyheden solo?

»Altså, det jeg kan sige, og det kan vist ikke bære en solo, det er, at der skal være valg senest den 8. februar 2009, og nu er vi en måned tættere på valg, end da jeg tog på sommerferie.«

Fogh er igen ved at falde ned af stolen.

Men når valgrygterne begynder, så tager fanden ved alle politkere, og de begynder at love alt muligt?

»Ja, en eller anden har taget ved. Det er klart, at det politiske liv er bedst tjent med, at man ikke går og snakker om valg, og det gør jeg så heller ikke.« (stilhed)

Der bliver lovet både fra højre og venstre?

»Ja« (stilhed)

Så skal vi vel have det valg?

»Vi kommer det ikke meget nærmere.«

I denne uge begyndte Fogh og den konservative leder, Bendt Bendtsen, deres længe ventede interne forhandlinger om planen for dansk økonomi frem mod 2015.

Kommer 2015-planen til at indeholde en plan for skattelettelser?

»Altså, det, regeringen lægger til grund, er det, som står i det nuværende regeringsprogram: Hvis der er råderum, vil vi fortsætte med at sænke skatten på arbejdsindkomst. Vi kommer det ikke nærmere på nuværende tidspunkt.«

Ligger det stadigvæk fast, at I ikke vil give skattelettelser inden næste valg?

»Næ, det har vi i hvert fald ikke udtalt os om.«

Det har din politiske ordfører sagt.

»Ja, men det blev også præciseret fra min side. Der er kommet udtalelser fra begge regeringspartier, som ikke er i overensstemmelse med regeringsprogrammet. Der kom fra konservativ side udtalelser om, at der skulle gennemføres skattelettelser i denne valgperiode. Og så kom der som modsvar udtalelser fra Venstres side om at no way, det kom der ikke. Begge udtalelser var i strid med regeringsgrundlaget.«

Sikke noget rod.

»Ja, ha ha. Det er også derfor, at jeg fandt anledning til at præcisere det, hehe.«

Noget, der optager Dansk Folkeparti mere end skattelettelser, er de offentlige ansattes lønvilkår. Partiet har lovet fem mia. til primært sosu-assistenterne. Hvad siger du til det?

»Løn skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Det skal politikerne holde fingrene væk fra. Vi har jo også allerede set, hvilke forstyrrelser, det giver på arbejdsmarkedet. Straks, der var politikere, som lovede penge til bestemte grupper, var der andre faggrupper, der rakte hånden frem og sagde, at de også ville have penge. Hvis man lover sosu-assistenterne noget, så kommer pædagogerne, lærerne, sygeplejerskerne, politibetjentene og alle de andre og siger, at de også vil have,« siger Fogh, der ellers glæder sig højlydt over en rolig politisk sommer.

Tilfreds med sine egne
Selv har han opholdt sig i sommerhuset i Frankrig i en måned og som sædvanligt ikke sagt et kuk til nogen danske medier imens. Og fra Frankrig har han bemærket, at hans egne partifæller også har været dejlig rolige.

»Ja, det er rigtigt. Folketingsgruppens medlemmer har lyttet fuldstændig til det råd, som jeg gav, inden vi tog på sommerferie, nemlig at de skulle holde sommerferie. Jeg synes, at man skylder den danske befolkning, at de skal have fred for de politikere, som mener noget om alting.«

Men der er trods alt sket det, at tre af de seneste meningsmålinger har vist, at VKO igen har flertal. Er du overrasket over det?

»Jeg er forholdsvis afslappet over for udviklingen i meningsmålinger, fordi det kører op og ned. Man skal virkelig se mange målinger over lang tid, før man kan sige, at der er en fast tendens. Men jeg vil sige, at den parlamentariske situation er uændret. Der er netop ikke udskrevet valg, så der er det samme solide, stabile flertal bag regeringen, som der altid har været. Men der er selvfølgelig blevet noget opbrud, fordi der er dannet et nyt parti. Det har også ført til opbrud i oppositionen, og jeg hilser da udviklingen med tilfredshed og ser med stor interesse på de meldinger, som kommer fra både Ny Alliance og den nye radikale leder Margrethe Vestager.«

Ja, du har fået nogle flere muligheder, men vil du egentlig helst forsætte VKO-samarbejdet efter næste valg?

»Jeg spiller med de kort, som vælgerne giver ved valget. Indtil nu har det været seks meget, meget stabile år med et godt samarbejde med DF. Hvis et kommende valg så fører til, at vælgerne sammensætter Folketinget på en anden måde, således at kombinationsmulighederne er anderledes, så er vi da også i stand til at arbejde med det. Det hører med til professionalisme i politik. I politik sker der hele tiden noget, og med de meldinger fra Ny Alliance og de Radikale vil jeg slet ikke udelukke, at fremtiden kan byde på nye og anderledes konstellationer.«

Men hvis der forsat er VKO-flertal efter et valg, så fortsætter I, som i plejer?

»Ja, med at søge det bredest mulige samarbejde. Hvis der efter et valg forsat er flertal med Dansk Folkeparti, så går jeg ud fra, at regeringen uden videre fortsætter,« siger Anders Fogh Rasmussen og nævner for anden gang, at 80 pct. af lovforslagene i Folketinget bliver vedtaget med bredt flertal.

En af de ting, som ikke blev vedtaget med bredt flertal, var Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Hvordan havde du det med, at forsvarsminister Søren Gade måtte kaste sig sikkerhed ned i sandet på selve dagen for overdragelsen?

»Jo, men det er kun en understregning af, at sikkerhedssituationen i Irak absolut er utilfredsstillende. Det er den da. Sikkerheden i Irak har absolut ikke udviklet sig, som vi havde ønsket og håbet.«

Hvad er den udenrigspolitiske lære af Irakkrigen for Danmark?

»Jeg synes stadigvæk, det var rigtigt at deltage i aktionen mod Saddam Hussein, som var en skruppelløs diktator. Men det er selvfølgelig klart, at vi har høstet nogle erfaringer, som vi bør lære af til fremtidig brug. For min part er jeg i hvert fald blevet ubehagelig overrasket over styrken i den religiøse fanatisme og de religiøse kræfters kamp mod demokrati og frihed. Der må jeg ærligt tilstå, at jeg helt klart har undervurderet styrken i den religiøse fanatisme. Og det andet, som jeg synes, man kan lære, er, at når og hvis det internationale samfund indleder en sådan militær operation med henblik på at fjerne et undertrykkende regime, så skal man altså forberede sig meget nøje med hensyn til, hvordan man så bagefter genopbygger nationen. Man skal forberede sig meget, meget omhyggeligt på, hvad alternativet er den dag, man fjerner et tyrannisk regime.«

Hvad ligger der i det?

»Når man fjerner tyrannen, så er det vigtigt, at der er et alternativ, som har en legitimitet i befolkningen. Når man skal kigge selvkritisk tilbage, så er det, man kan lære, at indre strukturer i et samfund skal være nøje analyseret.«