Fogh bremser udhulning af energiafgifterne

Med skatteudspillet sætter regeringen en stopper for den reelle nedsættelse af de energiafgifter, den indførte i 2001. Nu skal afgifterne igen følge prisudviklingen. Kritikere tvivler på virkningen på miljøet

Landets nyudnævnte miljøøkonomiske vismand tvivler på effekten af afgiftsstigningen på vores elforbrug. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Vil Hansen nu droppe sin biltur til bageren? Vil han huske at slukke for fladskærmens standby-knap? Overvejer han langt om længe en gennemgribende hulmursisolering? Er tiden inde, hvor han spørger sig selv, hvad han kan gøre for at bekæmpe den menneskeskabte globale opvarmning? Og vil han gøre det hele, fordi regeringen ikke længere vi lade inflationen udhule afgifterne på energi fra år til år?

Miljøminister Connie Hedegaard (K) er ikke i tvivl. Familien Danmark lader sig påvirke af udspillet fra regeringen. Vi er klar til at skrue ned for varmen, når regeringen skruer op for afgifterne. Hun siger, at farven på reformen er grøn, og at den er et klart signal om, at vi skal bruge vores ressourcer med omtanke.

Iagttagere på området har dog svært ved at få armene op. De har bøvl med at identificere den grønne farve i et udspil, der ikke forhøjer afgifterne, men forhindrer dem i at falde yderligere. Afgifterne er reelt faldet siden 2001, da regeringen afskaffede pristalsreguleringen af afgifterne. Med det nye skatteudspil forhindrer regeringen nu, at inflationen fortsætter med at udhule dem.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i går, at udspillet som sådan matcher regeringens energi­politiske kamp mod klima­forandringer

Få point i klimakampen
Men forskningschef på Fødevareøkonomisk Institut, miljøøkonom Alex Dubgaard, mener ikke det udspil giver mange point i klimakampen.

»Energiforbruget er da prisfølsomt. Alt andet lige vil ændringer i prisen påvirke forbruget. Men dels er der så mange andre faktorer, som for eksempel olieprisen, der betyder noget for energiforbruget, dels vil en pristalsregulering kun forhøje afgifterne med et par procent. Derfor vil vi næppe se nogen nævneværdig ændring i energiforbruget fra år til år som følge af udspillet,« siger Alex Dubgaard.

Miljøøkonomen finder det besynderligt, at regeringen i en periode har ladet inflationen bestemme, hvor høje energiafgifterne skulle være.

»Hvis politikerne vil have lavere afgifter, kan de jo gå i Folketinget og foreslå det. I stedet har regeringen siden 2001 ladet inflationen bestemme, hvor meget lavere de skulle være. Det er svært at se en økonomisk, politisk begrundelse for et tilfældigt fald i energiafgifterne,« siger Alex Dub­gaard.

Heller ikke Det Økologiske Råd kan fåøje på det grønne i regeringsudspillet.

»Når man nu vil indeksregulere for eksempel elafgiften, som i dag er på 57,6 øre pr. kilowatttime, vil det næste år betyde i størrelsesordenen én øres forhøjelse. Det er altså ikke noget, der kan forventes at få nogen adfærdsændrende effekt. Men det er naturligvis et fremskridt i forhold til den nuværende situation, hvor værdien af de grønne afgifter udhules år for år,« siger rådets sekretariatschef, Christian Ege.

Landets nyudnævnte miljøøkonomiske vismand, professor Eirik Schrøder Amundsen, siger til Ritzau, at regeringens foreslåede energiafgifter er et skridt i den rigtige retning, men at det er tvivlsomt, hvor stor effekt de vil få for CO2-udslippet og dermed klimaet.