Fogh advarer: »Trump kan betyde, at EU og NATO bryder sammen«

Hvis Trump bliver USAs præsident, kan det føre til NATOs og EUs opløsning, advarer Anders Fogh Rasmussen. NATOs tidligere generalsekretær retter stærk appel til amerikanerne om at vælge en præsident, der vil agere »verdens politibetjent« – og ikke på »katastrofal« vis tøve som Obama.

Anders Fogh Rasmussen opfordrer i ny bog amerikanerne til at vælge en præsident, der vil lade USA påtage sig rollen som ’verdens politibetjent’. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Donald Trump har fået tilsendt bogen med posten.

Om den republikanske præsidentkandidat har læst den, melder historien ikke noget om, for Anders Fogh Rasmussen har intet hørt fra ham.

Uanset hvad syntes NATOs tidligere generalsekretær, at Donald Trump skulle have en kopi af hans nye bog »Viljen til at lede«, der udkommer på tirsdag i såvel Danmark som USA. For bogen handler i høj grad om den kontroversielle præsidentkandidat – dog uden at nævne hans navn én eneste gang.

For Anders Fogh Rasmussen har skrevet en bog på 309 sider med en stærk appel til amerikanerne om at vælge en præsident, der vil tage »globalt lederskab« og agere »verdens politibetjent« for den frie verden, til præsidentvalget i USA 8. november.

En præsident, der vil skabe en »alliance« med verdens demokratier og ikke holde sig tilbage fra om nødvendigt at bruge militær magt for at sikre »vores globale kamp for universelle principper om frihed for den enkelte, ytringsfrihed, demokrati og retsstatsprincipper«, som det hedder.

I bogen undlader Anders Fogh Rasmussen bevidst at anbefale nogen af de to kandidater, Donald Trump og hans demokratiske modkandidat Hillary Clinton, til præsidentposten efter Barack Obama.

»Debatten om amerikansk lederskab skal ikke domineres af, om jeg anbefaler den ene eller den anden. For mig er det slet ikke afgørende, om det er en republikaner eller en demokrat, der sidder i Det Hvide Hus,« siger han i et interview med Berlingske.

EU »vakler« på kanten af opløsning efter Brexit. Samme skæbne kan overgå NATO, hvis amerikanerne vælger den NATO-kritiske Donald Trump til præsident i november, mener Anders Fogh Rasmussen, der var alliancens generalsekretær fra 2009 til 2014. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Alligevel er det svært at tro andet end, at han inderligt håber på Clinton. Dels fordi han finder, at hun som amerikansk udenrigsminister viste »vilje til at gå op imod terrorister og teknokrater«, og dels fordi han under interviewet erklærer sig stærkt »bekymret« over Donald Trumps kontroversielle udenrigspolitiske meldinger. Herunder hans omfavnelse af Putin, hans opfordring til Vesten om at acceptere Putins annektering af Krim-halvøen og hans opfordring på åben TV-skærm til russerne om at hacke Hillary Clinton.

»Hvis man skal tage for pålydende, hvad Trump har sagt indtil nu, så er der jo ikke noget i min bog, han er enig i. Men man kan naturligvis aldrig vide, om fornuften griber folk, når de først får deres embede,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Han fastslår, at han er »dybt uenig med Trump på alle punkter«.

»Trump står for en ny, farlig og protestagtig linje, hvor han støtter de kræfter, der går ind for opløsningen i Europa. Det, man kan frygte, er, at når Trump siger »America First«, så er det en tilbagevenden til den isolationisme, som USA repræsenterede i 1930erne, og som ledte til en katastrofe i verden.«

Præsidentvalget i USA anno 2016 vil ifølge Anders Fogh Rasmussen altså blive skæbnesvangert. Men med Donald Trump som USAs næste præsident kan NATO og EU gå i »opløsning« og verden blive et farligere sted, siger han.

Ifølge manden, der i fem år stod i spidsen for NATO, er den liberale orden i dag i forvejen under større pres end nogensinde under Den Kolde Krig. Den demokratiske opstand, der begyndte i Syrien, er blevet til en »tornado af konflikter, som suger regionale og globale magter ind i en accelererende cyklus af vold«, lyder det fra Fogh.

Anders Fogh Rasmussen udgiver bog om sin tid som NATOs gen.sekretær, og han forsøger at påvirke den amerikanske valgkamp med en stærk opfordring til at vælge en præsident, der vil lade USA påtage sig rollen som ’verdens politibetjent’. Fold sammen
Læs mere

Islamisk Stat (IS) har erobret en stærk magtbase i Syrien og Irak. Iran og Saudi-Arabien udkæmper en »stedfortræderkrig« om dominansen i Mellemøsten. Terroristgrupperne al-Qaeda og Hizbollah forsøger i virvaret at sikre egne interesser. Og Rusland udnytter med Foghs ord »Syrien som en arena, hvor landet kan posere som genfødt supermagt og udfordre den amerikanske dominans«.

Den seneste uge er konflikten i Syrien kun ekskaleret yderligere, da den amerikansk-ledede koalition i et flyangreb mod IS ved en fejl dræbte over 60 syriske soldater, og Rusland ifølge USA efterfølgende ramte en nødhjælpskonvoj.

Ikke blot Syrien, men også Irak, Yemen og Libyen er reelt »kollapset« som stater. Libyen er tilmed »sunket ned i en afgrund af kaos«, som Fogh formulerer det. Konflikterne i regionen har ført til ny terror på europæisk jord – fra Paris til Bruxelles til Nice – og sendt millioner på flugt til Europa og destabiliseret det europæiske fællesskab. Som Fogh konkluderer:

»Ikke siden Balkan for et århundrede siden har én region haft så stort potentiale til at forårsage en global katastrofe.«

I Anders Fogh Rasmussens øjne kan det hele spores tilbage til Barack Obamas »fatale« tøven over for Assads styrker i 2012. Det år begyndte den syriske præsidents styrker at bruge kemiske våben mod sin egen befolkning, men til trods for at Obama havde sagt, at brugen af kemiske våben var hans »røde linje«, undlod han at gribe militært ind.

»Det gav verden det indtryk, at politibetjenten var gået på pension. Obamas tøven var ganske enkelt katastrofal,« siger Fogh.

Mens Obama tøvede, bredte konflikten sig, og IS fik fodfæste i Syrien og Irak. Først derefter, i august 2014, og et år efter Assads brug af kemisk gas mod sin egen befolkning i Damaskus-forstaden Ghouta, gav Barack Obama grønt lys for en militær indsats mod IS. Dette var begyndelsen på den amerikansk ledede koalition mod IS, der omfatter over 60 lande, herunder Danmark.

Uden det amerikanske lederskab ville konflikten ifølge Fogh have været meget værre i dag. Men hvis Obama havde haft viljen til at tage lederskabet to år tidligere, ville alt have været bedre i dag, mener Fogh.

»USA og Europa har betalt en enorm stor pris for denne skæbnesvangre tøven. Krigen i Syrien er blevet et strategisk nederlag for USA, en strategisk sejr for Rusland og en trussel mod sammenhængskraften i Den Europæiske Union.«

Sikkerhedstilstanden i verden – eller manglen på samme – understreger blot behovet for en amerikansk præsident, der med Anders Fogh Rasmussens ord vil påtage sig den udfarende rolle som »verdens politibetjent« frem for blot at agere »portvagt til Amerika«. For hvis USA ikke tager ud i verden »for at kvæle det onde i fødslen, vil dette onde slå til i USA«:

»Det er nemt nok at kritisere amerikanerne, når de går ind det ene og det andet og det tredje sted, og selvfølgelig har det nogle omkostninger. Men kendsgerningerne er, at det, at man ikke gør noget, ofte indebærer endnu større omkostninger – både i menneskeliv og penge.«

Når man som Trump omfavner Vladimir Putin, leder man så den frie verden?

»Nej, det kan man dårligt sige. For det er ikke bare personen Putin, men også det, han står for, som Trump omfavner. Putin har ført en politik, hvor han gør op med den regelbaserede verdensorden, som USA har stået i spidsen for siden Anden Verdenskrig. Denne verdensorden, som den amerikanske præsident Harry S. Truman grundlagde med en masse internationale institutioner – FN, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, Handelsorganisationen – i årene efter krigen, har sikret verdensfreden i 70 år. Man kan ikke både være leder af den frie verden og rose en autokrat som Putin. Det er umuligt. Jeg skriver også i min bog, at USA bør samle alle demokratier i verden i en alliance for demokrati. Dette er umuligt at forene med at prise Putin, som har en uhyggelig kontrol over Ruslands medier, og som har skabt et land uden en afgørende opposition, og hvor målet for den nuværende ledelse i Kreml er at genskabe russisk storhed i det gamle Sovjetunionens område. Det var Putin selv, der tilbage i 2005 sagde, at »den største geopolitiske katastrofe i sidste århundrede var Sovjetunionens sammenbrud«.«

Donald Trump har også skabt tvivl om, hvorvidt USA vil komme til undsætning, hvis NATO-allierede ikke betaler mere til det militære forsvar – kan NATO gå i opløsning med Trump som præsident?

»Ja, et valg af Trump kan i værste fald føre til NATOs opløsning. Det må jeg desværre sige.«

Anders Fogh Rasmussen peger på, at der selvfølgelig vil være en hel masse kræfter, der vil forsøge at holde sammen på NATO – ikke mindst på grund af den ydre trussel, som Rusland repræsenterer.

»Men hvis den store allierede inden for NATO begynder at stille spørgsmålstegn ved, om man overhovedet vil komme en angrebet allieret til undsætning – altså rejser tvivl om den berømte artikel 5 i NATO-traktaten – så er det næsten det samme som at opløse organisationen. Reelt vil intet land føle sig total tryg i NATO, fordi landet ikke vil vide, om USA vil komme til undsætning, hvis det bliver angrebet. Det, som Donald Trump siger, er meget farligt for NATO-samarbejdet.«

Fogh er dog enig med Trump i, at de europæiske lande bør betale noget mere til deres eget forsvar. Men på det punkt løber den amerikanske præsidentkandidat »også en åben dør ind«, siger han. NATO-landene besluttede nemlig allerede tilbage på NATO-topmødet i september 2014, at alle landene skulle op på to procent af deres bruttonationalprodukt i forsvarsinvesteringer inden for ti år.

»Men hvis man begynder at gøre forsvaret af NATO-landene betinget af den betaling, så er det reelt det samme som en gradvis opløsning af NATO. Hvis Putin får indtryk af, at det er den dominerende holdning i NATO, så vil han teste NATO på forskellig vis. Måske ikke med et åbent angreb. Men han kan iværksætte en slags hybrid af krigsførelse over for et NATO-land. For eksempel kan han udnytte den doktrin, han selv har formuleret om, at Rusland må gribe ind i andre lande, hvis Rusland føler, at interesserne for russisktalende mindretal er truet. Så kan han på ny lave en krigsførelse som på Krim-halvøen, hvor han indsatte de her såkaldte »grønne mænd« og kombinerede det med sofistikeret misinformation.«

»Hvis man skal tage for pålydende, hvad Trump har sagt indtil nu, så er der jo ikke noget i min bog, han er enig i. Men man kan naturligvis aldrig vide, om fornuften griber folk, når de først får deres embede,« siger Anders Fogh Rasmussen. Han fastslår, at han er »dybt uenig med Trump på alle punkter«. Fold sammen
Læs mere

Er du også af den opfattelse, at EU kan gå i opløsning, hvis Trump kommer til som præsident?

»Ja, for Trump har udtalt sig meget positivt om udfaldet af den britiske folkeafstemning, og det viser en del om hans holdning til den europæiske integration. Hidtil har det ellers været almindelig amerikansk politik at støtte et tæt europæisk samarbejde. Læren af Anden Verdenskrig var således, at det kun var ved et tæt europæisk samarbejde, at man kunne forebygge konflikter mellem landene,« siger Fogh Rasmussen.

I forvejen »vakler« EU ifølge Fogh »på kanten af opløsning« på grund af flygtningekrisen, gældskrisen og den svære situation, hvor der skal forhandles med Storbritannien om landets exit fra EU.

»Dette vil suge så megen kraft ud af hele EU-systemet, at det bliver indadvendt og slet ikke kan deltage i det demokratiske, globale lederskab, som USA skulle stå i spidsen for.«

Trump kan altså skubbe yderligere til denne opløsning, hvis han vælges som præsident. USAs globale lederskab handler i Foghs optik ellers om at støtte integrationen i Europa og at turde gribe ind militært, sådan som USA gjorde i Afghanistan og Irak under præsident George W. Bush med støtte fra Anders Fogh Rasmussen, der dengang var dansk statsminister.

I din bog fastholder du, at Irakkrigen var »lovlig«, og siger også, at den var »vores pligt«. For det første vil mange være uenige, for det andet kunne man vel også sige, at Irakkrigen skabte et endnu større monster i Irak og Syrien, nemlig Islamisk Stat?

»Sådan ser jeg ikke på det,« siger Anders Fogh. »I virkeligheden gik det først galt, da USA trak sig ud af Irak. Irakkrigen er som med krigen i Afghanistan et eksempel på, at når amerikanerne trækker sig for tidligt tilbage, så går det galt. I begge tilfælde er det ikke den militære invention, der var forkert, men at der ikke var velgennemtænkte planer for, hvordan man ville følge op på de militære operationer. På samme måde i Libyen. Den militære luftoperation var meget succesfuld. Men i dag er er Libyen en fejlslagen stat og grobund for terrorister, fordi der ikke blev fulgt op.«

Men er det rimeligt, at det amerikanske folk skal acceptere, at USA som global leder skal have soldater låst i et land og betale for denne indsats i årtier?

»Når man lever i verdens eneste supermagt, så har man en exceptionel forpligtelse over for verden. Uanset hvor meget den amerikanske befolkning vånder sig økonomisk, må den indse, at det er dens skæbne. At være verdens politibetjent.«

Når man læser din bog, får man det klare indtryk, at du mener, at når USA anmoder om militær støtte, så skal Danmark også altid gå med, fordi det er sådan, at Danmark og den frie verden tjenes bedst?

»Det meget korte svar er ja,« siger Fogh.

»Men selvfølgelig skal aktionen være inden for FN-pagten. USA stillede op for Europa under Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig og krigen på Balkan i 1990erne. Hver eneste gang stillede amerikanerne med mandskabet og pengene for at løse problemerne. Derfor har vi også en forpligtelse til at hjælpe USA.«

Usikkert er det dog, om Donald Trump vil føle sig forpligtet den anden vej, hvis han om få måneder indtager verdens højeste embede. Som sagt har han ikke kommenteret på Anders Fogh Rasmussens bog. Det har Hillary Clinton, der også har fået tilsendt bogen, heller ikke.

»De har andet at tænke på,« siger Fogh med henvisning til de to duellanters hektiske valgkamp. »Men jeg fandt det rigtigst, at de er orienterede om indholdet, hvis de får spørgsmål.«