Når de voksne i månederne op til det amerikanske præsidentvalg har joket om Donald Trump eller kritiseret hans kontroversielle udtalelser og forslag i stærke vendinger hen over middagsbordet, er det ikke gået hen over hovedet på børnene. Og da valgets endelige resultat lå klar onsdag morgen, var det derfor ikke kun de voksne, som blev bekymrede over, at Det Hvide Hus næste beboer hedder Donald Trump.

14-årige Stefan fra fortalte torsdag Berlingske om, hvordan hans første tanke var, hvorvidt der nu ville komme krig, da han hørte nyheden om USAs næste præsident. Redaktør for børneavisen Kids News Jonas Christoffersen fortæller, at der også har været frygt at spore hos avisens læsere, som på de sociale medier giver udtryk for at være utrygge ved situationen.

»Børn spejler på mange måder de voksne, og der er mange voksne, som har frygtet, at Donald Trump ville blive valgt. Børn hører mange brudstykker, men har ikke forudsætningerne til at sætte det ind i en større kontekst. Derudover har de en meget livlig fantasi, så når de hører voksne sige 'manden er jo sindssyg - han starter tredje verdenskrig', så kan det godt være, at det er sagt med et glimt i øjet, men børnene tager det meget bogstaveligt, og krydret med en god fantasi, kan de ende med at skabe bill derfor få skabt et skræmmende billeder,« siger han.

Det bedste, man kan gøre som forældre, er derfor at anerkende, at børnene har viden og spørgsmål om Donald Trump og tale med dem om det, forklarer Jonas Christoffersen. Et godt udgangspunkt for en sådan samtale er at spørge børnene, hvad det er for nogle tanker, de går med, da det er deres undren, som skal besvares.

»Vi ved fra Kids News, at det er bedst at gå faktuelt til værks, når noget er skræmmende. Derfor kan det være en god idé at forklare børnene, at Trump ikke er alene om at træffe beslutningerne, selv om der følger en stor magt med præsidentposten. Som forældre skal man også anderkende, at situationen omkring Trump er usikker - også for voksne, men at der er forskel på, hvad der bliver sagt i en valgkamp, og hvad der rent faktisk kommer til at ske,« siger Jonas Christoffersen.

Hvis ens børn har svært ved at forstå, hvorfor amerikanerne har valgt Donald Trump, kan man snakke om, hvordan der altid skal være plads til forskellige holdninger i et samfund. Jonas Christoffersen råder forældre til yngre børn til at bruge analogier, som børn nemmere kan forholde sig til. For eksempel kan man snakke om, at klassekammeraterne jo heller ikke altid er enige om, hvad man skal lave i frikvarterene. Hvis man har større børn, kan man tage en snak om demokrati som politisk system.

På Facebook er der i øjeblikket en video i omløb blandt børn og unge, som er manipuleret, så den efterlader det indtryk, at Donald Trump vil smide en atombombe over Danmark. Som forældre er det vigtigt at huske, at børn ikke har den samme kritiske sans, og at de samler mange informationer op på Facebook, YouTube og TV-udsendelser..

»De kan have svært ved at skelne mellem satire og nyhedsudsendelser, og derfor kan de godt hoppe i med begge ben, når de ser et klip på YouTube eller læser en artikel på Rokokoposten. Det er derfor vigtigt at snakke med sine børn om, at de skal være påpasselige med at tro på alt, hvad de hører,« siger Jonas Christoffersen og kommer med en sidste opfordring til både børn og voksne:

»Donald Trump er blevet valgt, men verden er mere nuanceret end som så, der går stadig gode film i biffen, og verden går videre. Lad os vente og se, hvad der egentlig kommer til at ske, og til vi ser, hvad det egentlig er, manden vil.«