Første prioritet: Paradise Hotel

Lærerstudiet er blevet indhentet af reality-programmet »Paradise Hotel«, når det kommer til ansøgninger. Det siger en del om ungdommen, men mere om læreruddannelsens image.

Skolebørn og lærergerningen eller Paradise Hotel? Fold sammen
Læs mere
Foto: TV3

Her er et tilbud til alle 19-årige med en gymnasial uddannelse:

Tag en uddannelse på fire år. Du er sikker på at komme ind, hvis du har et snit over syv. En stor del af uddannelsen er praktik. Og du er næsten med garanti sikret arbejde bagefter.

Det lyder som et tilbud, selv Lars Larsen ville have svært ved at følge op på. Og det er ikke taget ud af den blå luft. Læreruddannelsen har stadig ledige pladser på trods af, at 81 pct. af de nyuddannede har arbejde under et år efter, de er færdiguddannede.

I en tid med høj ungdomsarbejdsløshed burde det være attraktivt. Alligevel er der kun 2.512, der denne sommer har søgt lærerstudiet som førsteprioritet. Omtrent lige så mange, 2.500, har søgt om at blive en del af næste udgave af reality-programmet »Paradise Hotel«.

»Paradisets« tilbud kunne formuleres nogenlunde sådan her: Vi betaler sprutten, hvis du til gengæld går med til at blive filmet konstant, overalt og gerne i så lidt tøj som muligt. Vi vil tillade os at zoome ind på dine kropslige attributter og menneskelige fejl, så du næsten med garanti vil blive grinet ad i landets skoler, værksteder og åbne kontorlandskaber.

Virkeligheden, der følger den flygtige reality-berømmelse, kan være hård. Det viste dokumentarserien »Selvoptaget«, der kørte på DR3. Her oplevede seerne, hvordan en pige desperat prøvede at få fjernet sexede videoklip af hende selv fra tabloid-avisernes hjemmesider. Mange har dog også formået at slette reality-stemplet fra deres CV og lever helt almindelige liv i dag. Men det er ikke let, viser en rundspørge foretaget af MX. Til avisen udtalte en af Paradise-deltagerne Samanta Stojkovic:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at mange arbejdsgivere afviser reality-folk, hvilket nok skyldes, at man bliver puttet i den kategori, at man er samfundets dummeste.«

Så hvorfor søger lige så mange ind til »Paradise Hotel« som på landets læreruddannelser som første prioritet? Hvorfor vælge at blive afvist af arbejdsgivere i stedet for at blive tilbedt af dem?

»De unge er meget orienteret efter, hvad der foregår i samfundet,« siger lektor Johannes Andersen, forsker i ungdomskultur ved Aalborg Universitet:

»Det kræver i sig selv, at man følger med. Og det gør de! De styrer deres adfærd efter, hvad der er hipt. Dér tilbyder »Paradise Hotel« et hurtigt kick.«

Og så er de ligeglade med resten?

»Nej, man kan ikke ud fra det her konkludere, at de er uengagerede. Men de leder efter, hvor det rører sig. Man skal jo også huske, at man godt både kan søge ind på læreruddannelsen og »Paradise Hotel«. Det er ikke et enten-eller.«

I 2013 søgte cirka 500 flere ind på læreruddannelsen som førsteprioritet end i år. I 2012 var tallet yderligere 500 højere. Ansøgertallet er med andre ord faldet cirka 30 pct. på to år. Det gør læreruddannelsen til det studie med klart størst fald i ansøgertal. I samme periode har politikerne gennemført en ny folkeskolereform og en reform af læreruddannelsen.

»Der har været meget støj om læreruddannelsen. Det har handlet mere om modstand end om potentialer, og det har skadet dens image. Hvis man vil have nogle flere ind som lærere, er man nødt til at gøre uddannelsen cool,« siger Johannes Andersen.

En af dem, der har taget uddannelsen, er Venstres Karen Ellemann, folkeskoleordfører for Venstre. Hun ærgrer sig over tendensen.

»For mig at se er det et af de mest spændende job man kan kaste sig ud i. Skolen er den største kulturbærende institution, vi har, og der findes så mange historier om dén lærer, der formåede at tænde livsappetitten og gnisten hos eleven. Det siger sig selv, at det er enormt vigtigt, at vi har stærke lærerkræfter,« siger hun.

Karen Ellemann mener i øvrigt, at man skal passe på med at gå i panik.

»Jeg tror virkelig på, at vi har gjort det rigtige. Jeg er godt klar over, at det kan blive nogle svære år, men nu skal vi have is i maven og ikke finde på alt muligt nyt i nervøsitet. Skolerne og professionshøjskolerne skal have tid til at finde sig til rette i de nye rammer,« siger hun.

Reformen af læreruddannelsen blev gennemført af SRSF-regeringen med støtte fra Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. En af ambitionerne var netop at give læreruddannelsen lidt mere prestige, og i den forbindelse blev der indført et adgangskrav om et karaktergennemsnit på minimum syv for at komme ind på uddannelsen via kvote 1.

»Det er vi jo glade for,« siger Lene Espersen, uddannelsesordfører for de Konservative.

Hun ser dog gerne, at uddannelsen bliver til en kandidatuddannelse.

»Mennesket er nu engang sådan indrettet, at man søger derhen, hvor der er respekt om det, man kan,« siger hun.

Man kunne også overveje gratis sprut?

»Nej, nej, nej. Vi skal satse på fagligheden. En høj faglighed kan være med til at skabe mere prestige om lærerfaget.«