Først var det lærerne ... Og nu skal pædagogerne også arbejde mere effektivt

Pædagogernes og SOSU-assistenternes arbejdstidsregler forhindrer effektiviseringen af det offentlige, lyder det fra Kommunernes Landsforening. Foreningen og regeringen er dog ikke parat til endnu en konflikt, vurderer ekspert.

Foto: Claus Bech. Det er en stor udfordring for Johan Bjerre (th.), når han som daglig leder af Spanager Skole og Behandlingshjem skal få de forskellige arbejdstidsregler, der gælder for pædagoger som Kelly Speldewinde (i midten), lærere, pedeller og kantinemedarbejdere til at gå op i en højere enhed, så alle kan være med til fest i en weekend. Nu varsler Kommunernes Landsforening et opgør med de mange forskellige regler. Foto: Claus Bech
Læs mere
Fold sammen

De fleste husker sidste års voldsomme konflikt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening om lærernes arbejdstidsregler.

Nu skal pædagoger og SOSU-assister også forberede sig på mere fleksible arbejdstidsregler, så det bliver lettere for deres arbejdsgivere at lægge vagtplaner. Sådan lyder det fra formanden for KLs Løn- og Personaleudvalg, Michael Ziegler (K), som løfter sløret for kommunernes krav ved forårets overenskomstforhandlinger.

»Hele vores velfærdssystem er i gang med en kæmpe omstillings- og reformproces i de her år. For at den kan blive en succes, bliver vi nødt til at kunne arbejde mere fleksibelt end i dag. Det nytter ikke noget, at en leder af en døgninstitution skal lægge et større puslespil, hver gang han eller hun skal lægge vagtplan, fordi hver medarbejdergruppe har vidt forskellige arbejdstidsregler,« mener Michael Ziegler, som dog peger på, at situationen på området ikke direkte kan sammenlignes med lærernes.

»Dengang var det enten-eller. Det handlede om, hvad lærererne skulle bruge deres arbejdstid på. Nu handler det om at få ens arbejdstidsregler, fordi de i dag forhindrer os i at være mere effektive, især på døgnområdet. Vi vil ikke have, at folk skal arbejde mere, og vi vil ikke tage rettigheder fra dem. Det skal blot være lettere at administrere både for dem selv og for ledelserne. Vi har jo næsten 100 forskellige aftaler med faggrupperne i kommunerne i dag, « forklarer Michael Ziegler, der henviser til Produktivitetskommissionen.

Den konkluderede sidste år, at dele af overenskomsterne netop står i vejen for at indføre nye og lettere arbejdsgange og dermed øge produktiviteten i det offentlige. Chefforhandleren mener, at det bliver lettere at finde et kompromis denne gang end under lærerkonflikten.

Ifølge Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet med speciale i offentlige overenskomster, er risikoen for konflikt da også markant mindre end sidst, især fordi regeringen næppe vil kunne holde til endnu en konflikt så kort tid før et valg.

»En mulighed er, at KL denne gang vil italesætte kravene om arbejdstiden og så bruge den mellemliggende periode til at bearbejde modparten. Sidste gang var voldsom, og både KL og regeringen vurderer nok, at tiden ikke er moden til endnu et slag,« siger han og understreger, at parterne også kan ende med et kompromis i modsætning til, hvad der skete sidste gang.

Fagforeningerne er klar til kamp

Fagforeningerne med Anders Bondo i spidsen er dog godt i gang med at ruste sig til en mulig ny konflikt. Bekymringen går på, at de ansatte via nye arbejdstidsreger skal levere de 12 milliarder kroner, som regeringen vil effektivisere det offentlige for frem mod 2020.

»Der sidder nogle embedsmænd, som er overbeviste om, at man kan finde en masse penge ved at spare på vores overenskomster. De har slet ikke forstået, at gode aftaler er forudsætningen for at få det offentlige til at fungere bedre. Men jeg tror, at KL er ved at opdage, hvad der sker når man tromler noget igennem. Vi kan jo se på lærerne, at deres nye aftaler slet ikke fungerer,« siger Anders Bondo.

FOA-formand Dennis Kristensen er enig:

»Vi har ikke set samme retorik fra arbejdsgiverne nu, som vi så for to år siden, så jeg tror, at de stadig slikker sårene fra sidst. Men jeg er ikke i tvivl om, at embedsværket vil finde de 12 milliarder i vores overenskomster inden 2020, så vi får et større slagsmål inden da. Og hvis arbejdsgiverne er lige så idelogiske hvad angår fælles arbejdstidsregler denne gang som de var med lærerne, bliver det svært,« konstaterer han.

KLs chefforhandler, Michael Ziegler, maner til besindighed.

»Vi går selvfølgelig efter at få vores krav indført, men vi vil ikke fjerne medarbejderbeskyttelsen eller tage rettigheder fra folk.« Kan du forstå, at jeres modpart er bekymret efter konflikten sidst?

»Vi var meget uenige sidst, men vi respekterer hinanden. Når vi først går ind i forhandlingslokalet og væk fra kameraerne, er vi professionelle forhandlere, som ved vi skal finde et kompromis,« fastslår han.

Parterne udveksler efter planen krav til december. Finansministeriet ønsker endnu ikke at kommentere kravene til de statsansatte.