Førende fagfolk modsiger Trine Bramsens forklaring om dramaet i Guineabugten

Fire af Danmarks førende eksperter i pirateri er uenige med forsvarsminister Trine Bramsen (S) i, at »de færreste« kunne have forudset den højspændte situation, den danske mission i Guineabugten nu er endt i. Det er veldokumenteret, at piraterne i området er særlig brutale og ikke står tilbage for ildkampe mod hverken lokale sikkerhedsstyrker eller udenlandske specialstyrker.

Frømandskorpset simulerer bording af et skib, der er blevet kapret af pirater, under træning i Esbjerg Havn i 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Dyrholm/Forsvarsgalleriet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For de fleste med indsigt i pirateri i Guineabugten kom det ikke som en overraskelse, at piraterne i Guineabugten kunne finde på at skyde på de danske soldater.

Det siger fire af Danmarks førende fagfolk på området, som dermed modsiger forsvarsminister Trine Bramsens (S) forklaring om, at »de færreste« kunne have forudset den dramatiske drejning, den danske mission i Guineabugten tog i sidste uge.

»Der er næppe nogen, der troede, at dette her ikke kunne ske. Man kan diskutere sandsynligheden, men jeg kan ikke tro, at man i forsvaret og Forsvarsministeriet ikke skulle have diskuteret risikoen for, at piraterne skyder,« siger Johannes Riber, orlogskaptajn i det danske forsvar og militærforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med fokus på småstaters flådestrategier.

Forsvarsminister Trine Bramsens forklaring kunne man læse i Ekstra Bladet, da ministeren efter ildkampen mellem formodede pirater og danske frømænd ud for Nigerias kyst skulle forholde sig til, at regeringens plan om blot at afskrække piraterne har slået fejl.

De formodede pirater åbnede ild mod både et hold frømænd i en motorbåd og den Seahawk-helikopter, som fregatten Esbern Snare havde sendt afsted mod det mistænkelige fartøj, som havde kurs mod et hollandsk skib.

»At pirater vælger at skyde på danske frømænd og vores helikopter, tror jeg de færreste havde set komme,« forklarede Trine Bramsen til Ekstra Bladet.

Under træfningen dræbte frømændene fire formodede pirater og tilbageholdt efterfølgende fire overlevende, som på 12. døgn sidder i burene på Esbern Snares vogndæk, mens en tværministeriel arbejdsgruppe skal finde ud af, hvad der skal ske med de fire mænd, før den danske varetægtsfængsling in absentia udløber på onsdag.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen, under pressemøde om maritim sikkerhed på Holmen i København i marts 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Piraterne fra deltaet

Som Berlingske skrev i går, finansierede regeringen selv tidligere på året en rapport, som rokker ved grundlaget for regeringens plan om at afskrække piraterne ved Esbern Snares blotte tilstedeværelse.

Rapporten med titlen »Piraterne fra Nigerdeltaet« – som er udarbejdet for FN, finansieret af den danske regering og bærer Udenrigsministeriets logo på forsiden – beskriver blandt andet, hvordan piraterne i Guineabugten er særlig voldsparate og i en række episoder har skudt mod regeringstropper.

»Der er flere tidligere episoder, som gør, at det måske ikke nødvendigvis er helt overraskende, at piraterne skød tilbage,« siger rapportens forfatter, seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen, som til daglig forsker i maritim sikkerhed og pirateri ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Hun betegner det som »en ret optimistisk forestilling«, at piraterne ville nedlægge våben ved synet af de danske tropper. Og peger på, pirater i Guineabugten for bare et år siden åbnede ild mod en italiensk militærhelikopter, akkurat som mod den danske Seahawk i sidste uge. Det skete, da den italienske fregat Martinengo kom det danskejede tankskib Torm Alexandra til hjælp under et piratangreb ud for Benins kyst.

Nogenlunde samme vurdering lyder fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn og ph.d. med speciale i folkeret ved Forsvarsakademiet.

»Der er en tendens til, at pirater i Guineabugten er noget mere voldsparate, end vi har været vidner til ved Afrikas Horn,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, som selv var udsendt til en piraterimission ved Afrikas Horn som militærjurist i 2012.

Mandat til skarpe operationer

Fregatten Esbern Snare på patrulje i Guineabugten. Missionen med navnet Operation Meridian har stået på siden slutningen af oktober. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet.

I modsætning til piraterne ved Afrikas Horn, hvor danske fregatter mellem 2009 og 2016 deltog i piraterimissionen Operation Ocean Shield, har mange af piraterne i Guineabugten våbentræning og kamperfaring fra oprøret i Nigerdeltaet, som stod på frem til 2016.

»Der er ingen tvivl om, at risikovilligheden hos piraterne i Guineabugten er langt større end hos piraterne ved Afrikas Horn,« siger Hans Tino Hansen, direktør i efterretningsvirksomheden Risk Intelligence, som følger pirateriet i Guineabugten tæt.

»Mange af piraterne i Guineabugten har kæmpet mod regeringsstyrker i Nigerdeltaet i årevis,« siger han.

Da Trine Bramsen forud for missionen blev spurgt, hvorfor Danmark har indledt missionen uden at have nogen udleveringsaftaler på plads med de afrikanske kyststater, forklarede hun nyhedsbureauet Ritzau, at det »ikke er meningen, at vores besætning og fregat skal fange piraterne. Det er en afskrækkelsesmission.«

Ikke desto mindre indgår det i beslutningsforslaget bag Folketingets blåstempling af missionen, at opgaven kan indebære skarpe operationer som bording af kaprede skibe eller undsættelsesoperationer. Og at fregatten om nødvendigt kan tilbageholde personer:

»Det kan ikke udelukkes, at der som led i skibsbidragets opgavevaretagelse vil blive foretaget frihedsberøvelse af personer i forbindelse med indsættelsen, hvorfor der vil blive afsøgt mulighed for indgåelse af aftaler med relevante stater i regionen om overdragelse til retsforfølgelse,« hedder det i beslutningsforslaget.

Var bevidste om risikoen

»Selve mandatet har jo været i orden,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

»Man har fra politisk hold valgt at udstyre fregatten med et robust mandat til at gøre netop det, man har gjort her. Man har jo netop ikke besluttet kun at være til stede. Så når man siger, at man ikke skal fange pirater, så har man fra politisk side sagt ét, men gjort noget andet,« siger orlogskaptajnen, som i dag forsker i maritim sikkerhed, pirateri og havret.

Under ildkampen i Guineabugten skød de formodede pirater blandt andet mod den danske Seahawk-helikopter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Fridberg/Forsvarsgalleriet.

Forsvarsminister Trine Bramsen afviser, at hun med fortællingen om, at fregatten skulle afskrække pirater og ikke fange dem, har stillet offentligheden et scenario i udsigt, som ikke var realistisk.

»Vi tager aldrig ud på missioner med det formål, at det kommer til ildkamp, og at vi ender med tilbageholdte eller omkomne. Men selvfølgelig har vi været bevidste om den risiko, ellers havde vi heller ikke skrevet ind i beslutningsforslaget, at det var et muligt scenario,« som Trine Bramsen fortalte i Berlingske søndag.

»Vi har en række tiltag på plads, netop til hvis der skulle opstå en situation med tilbageholdte. Der er jurister ombord, og fregatten har udstyr med, så den i sidste ende kan sætte personerne af,« tilføjer hun.

Fregatten har blandt andet medbragt gummibåde, som kan udleveres til de formodede pirater, hvis de ender med at blive løsladt.