Føler du dig som dansker? Hver femte nydansker gør

Danskkundskaber, vennerne, bopælen og deltagelse i foreningslivet bidrager til, at nydanskere kommer til at føle sig som danskere, lyder det fra nydanskerne selv.

Arkivfoto: »Er man født og opvokset i Danmark, må det forventes, at man erklærer sig som dansker. Det samme med statsborgerskab. Har man valgt det, må det være fordi, man aktivt erklærer sig som dansker,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Berlingske i forbindelse med en ny såkaldt medborgerskabsundersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: scanpix

»Er man født og opvokset i Danmark, bør man føle sig som dansker.«

Så klart er budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i forbindelse med, at hendes ministerium i en ny såkaldt medborgerskabsundersøgelse bl.a. ser nærmere på, i hvilket omfang nydanskere føler sig selv som danskere, danskere med indvandrerbaggrund eller alene som indvandrere.

I rapporten oplyser godt hver femte af nydanskerne, at de føler sig som danskere, mens næsten halvdelen føler sig som danskere med indvandrerbaggrund.

For Inger Støjberg er det ikke afgørende, at alle nydanskere alene føler sig som danskere. Men det er afgørende for hende, at »de tager det danske værdisæt, som er bygget op gennem generationer, til sig«.

»Man skal 100 procent acceptere, at her i Danmark lever man et liv, hvor man kan tro og tegne, hvad man vil, og hvor der fuldstændig ligestilling mellem kønnene,« siger hun:

»Gør man det, tager man Danmark til sig, så vil jeg ikke blande mig i, om man også har del af sin kultur med sig.«

Så respekterer man danske værdier, er man dansker?

»Det er klart bedst, at man opfatter sig som dansk. Er man født og opvokset i Danmark, må det forventes, at man erklærer sig som dansker. Det samme med statsborgerskab. Har man valgt det, må det være fordi, man aktivt erklærer sig som dansker,« siger hun.

Inger Støjberg er ikke alene om at forholde sig til danskhed. Berlingske interviewede i sommer kulturminister Bertel Haarder (V) om de fem kulturelle værdier, han mener kendetegner danskhed.

En »vanvittig« sproglig eksklusion

De adspurgte nydanskere i undersøgelse har alle ikke-vestlige baggrund og tæller såvel indvandrere, der har boet i Danmark i mindst tre år, som deres efterkommere.

Ifølge undersøgelsen hænger danskhedsfølelsen sammen med danskkundskaber, vennernes etnicitet, boligområde, deltagelse i foreningsliv og politik samt følelsen af at blive anerkendt og ikke opleve diskrimination som følge af ens etnicitet.

At blot hver femte nydansker føler sig som dansker, undrer ikke Manu Sareen, folketingskandidat for Alternativet og tidligere radikal integrationsminister.

»Folk får hele tiden at vide, at de ikke er danskere. Hvis de skal være danskere bliver der lavet det ene åndssvage initiativ efter det andet, som kanoner og alt muligt andet,« siger Manu Sareen.

I stedet handler det om at tage et opgør med den »sproglige eksklusion«, som har præget debatten de sidste mange år, mener han.

»Det, der gør, at du føler dig som en del af en majoritetskultur, er, at du føler, du bliver accepteret. Men så længe, der er en sproglig eksklusion, som er så vanvittig, vil det bare gå langsomt.«

Debatten om danskhed nåede et højdepunkt i slutningen af september, da Martin Henriksen (DF) mødte den 18-årige elevrådsformand Jens Philip Yazdani i DR-programmet »Debatten«.

»Det her er vores nye hjemland«

Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Yasar Cakmak, finder det opløftende, at knap 50 procent af nydanskerne føler sig som danskere med indvandrerbaggrund og ikke blot som indvandrere, men han ville ønske, at flere end hver femte føler sig dansk.

Også han finder debattens retorik ekskluderende og polariserende, og mener at nydanskere skal insistere på at være en naturlig og ligeværdig del af Danmark og danskheden.

En del af ansvaret ligger dog også hos nydanskerne selv, mener Yasar Camak:

»I stedet for at opfatte opholdet i Danmark som midlertidigt, skal man sige, at »vi har slået rødder her, det er vores nye hjemland«.«

Men det betyder ikke, at alle nødvendigvis skal i gang med at spise svinekød, og hvad man ellers snævert betegner »dansk«, mener Yasar Cakmak.

»Diskussionen omkring danskhed tenderer nogle gange grænsen til idioti. For mig handler danskhed ikke kun om symbolske handlinger. Hvis folk overholder lovgivningen, respekterer grundloven og er optagede af at få hverdagen til at hænge sammen ved at tage et arbejde eller en uddannelse og føler både ansvar og forpligtelser over for fællesskabet, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvad folk spiser, drikker, eller hvordan de går klædt,« siger Yasar Cakmak:

»Måske er det på tide, at vi reviderer vores opfattelse af danskhed anno 2016, der er mere sammensat og mangfoldigt end den til tider ret snæversynede og bagudskuende fremstillling, som vi er vidner til i øjeblikket.«

LÆS MERE