Fødevarestyrelsen: Strenge diæter er for hård kost for børn

Voksne kan godt tåle ekstreme diæter og gå højt op i kosten. Men vi skal holde vores børn ude af det. Fødevarestyrelsens ernæringskonsulenter oplever børn helt ned i førskolealderen, der siger nejtak til kage, fordi der er kulhydrater i.

MODELFOTO. Hjælp, der er stivelse i maden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Et barn skal både have en afbalanceret kost og et varieret livssyn på fødevarer. Nogle forældre går så højt op i ekstreme diæter, at de risikerer at skade deres barn, advarer eksperter i dag i Berlingske.

Risikoen for at tage skade af forældrenes stærke kostprincipper gælder både kroppen og psyken.

»Vi har jo ingen forskningsbasis for at hævde, at diæthysteri hos forældrene skaber spiseforstyrrelser hos børn. Men vi har en stor erfaringsbasis, og vi ser børn helt ned i førskolealderen, som har lært at sige nejtak til kage, når der er fødselsdag i daginstitutionen. Der er hvide kulhydrater i og det må de ikke få. Det er synd for børnene,« siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor, som er ansvarlig for at vejlede den danske befolkning om kost.

Fødevarestyrelsen har ernæringskonsulenter, som kommunerne kan trække på, hvis de vil rådgives eksempelvis om sund kost i daginstitutioner. Her møder de i dag flere børn, som har fået meget markante holdninger til kost af deres forældre. Blandt dem er børnene, der ikke må spise hvidt brød eller kager. Ikke på grund af glutenallergi eller overvægt, men fordi kulhydrater i sig selv anses for skadelige.

»Små børn skal ikke lære at fravælge helt almindelige fødevarer. Det første og vigtigste kostråd er »spis varieret«. Det betyder ikke, at man bare skal vælge flere forskellige slags grøntsager, men at der er plads til alle fødevarer i kosten, når bare man ikke spiser for meget. Det handler om at justere mængder, ikke om at udelukke hele fødevaregrupper,« siger Else Molander, som dog også erkender, at de officielle kostråd næppe har den store indflydelse på den gruppe, som er på de meget ensidige og markante kostopfattelser.

»Hvis man har kastet sig ind i en ekstrem kur, som man næsten kunne kalde religiøs, så tror jeg ikke vi kan nå dem alligevel. Kostrådene er meget afbalancerede. Det er almindelig mad, som flertallet spiser. Og det har simpelt hen ingen appel til den gruppe, der er fanatiske omkring kulhydrater, mættet fedt, fuldkorn, kokosolie, mælk, eller hvad der nu er oppe i tiden. De synes, at vi i fødevaremyndighederne er en samling idioter, som ikke har fattet noget som helst,« siger Else Molander, der er uddannet bromatolog og gennem tre årtier har arbejdet med fødevarer og ernæring. 

»Første gang det fik vind i sejlene at fravælge fødevarer var vel med den fikse ide, at mælk er forfærdeligt. Vi hørte fra vores konsulenter om småbørnsforældre, der forlangte at institutionerne skulle servere risdrik i stedet for mælk. Risdrik er hvidt og ligner mælk, men der er ingen protein i, og hvis det er økologisk, må der ikke engang være tilsat kalk. Det er værdiløshed i børnenes kost,« siger Else Molander.

Udover effekten på psyken, som eksperterne advarer om i dagens Berlingske, kan udelukkelse af fødevaregrupper og en ensidigt fokuseret diæt også påvirke børnenes kroppe på en uheldig måde.

»Voksne, især de overvægtige, kan sagtens tåle at være på alt-eller-ingenting-diæter i både halve og hele år. Men børn har ikke en fuldt udvokset krop og har behov for både kalorier for at vokse og næringsstoffer til at bygge kroppen op. Det er risikabelt at udelukke hele fødevaregrupper i et barns kost, medmindre man har sat sig meget godt ind i at erstatte det tabte. Hvis man fx helt udelukker mælkeprodukter fra kosten til et lille barn, skal man være meget dygtig for at finde andre kilder til kalk og protein,« siger Else Molander, som dog advarer imod at se diæthysteri som et generelt og udbredt problem.

»Vi hører om det, men det er bestemt ikke dominerende. Man kan sagtens have faste meninger om kost, uden at det bliver sygeliggjort. Langt de fleste forældre forvalter det fornuftigt og rimeligt. Slik og søde sager skal ikke være helt forbudt, men børn skal jo heller ikke have for meget af det og frit løb på sukkerskålen,« siger Else Molander. 

Hvis de fleste forældre går tilpas meget op i kosten, og nogle få går for højt op i den, så findes der også i den modsatte ende af skalaen måske nogle forældre, der går for lidt op i kost.

Hvert femte barn i Danmak er overvægtigt, siger Sundhedsstyrelsen, og det går også ud over livskvaliteten og sundheden.

»Der er ingen tvivl om, at nogle hygger sig lidt for meget med usund mad og bevæger sig for lidt. Men Danmark er faktisk i den pæne ende af WHOs statistik om børneovervægt, så jeg synes ikke der er belæg for at skyde på en helt anden forældregruppe for at retfærdiggøre, at man selv går så højt op i kosten at ens barn får et skævt forhold til mad. Børn af de meget kostfikserede forældre er heller ikke bare normalvægtige. De er snarere undervægtige og i risiko for at blive fejlernærede,« siger Else Molander.