Fødevarestyrelsen: Hækkerup har ikke ret i kritik af Nøglehulsmærket

Tidligere fødevareminister, Karen Hækkerup, skyder med skarpt efter stramninger af Nøglehulsmærket. Men hun blander tingene sammen, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Eliten smadrer danskernes sundhed. Sådan lyder overskriften på et debatindlæg fra Karen Hækkerup, adm. direktør for Landbrug og Fødevarer i Berlingske lørdag.

Hun mener blandt andet, at stramninger på nøglehulsmærket forvirrer, og det er »tudetosset – og et tilbageskridt i kampen for at forbedre danskernes sundhed.«

På samme måde stiller Arne Astrup, professor, dr.med., Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet, sig skeptisk til nøglehulsmærket:

»Hvis man fik nogle gevaldige sundhedsgevinster ud af det og noget mere kvalitet på bordet, så kunne man måske forsvare det.«

Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen, som til dagligt arbejder med udviklingen af Nøglehulsmærket, mener, at Karen Hækkerup blander ting sammen. Hun forklarer, at stramningen af Nøglehulsmærket er sket, fordi der ikke var salt-kriterier på kødpålæg i forvejen.

»Det har været en mangel siden 2009. Det betyder ganske rigtigt, at der er nogle få kødprodukter, der vil få svært ved at få nøglehulsmærkerne, men det er jo, fordi vi mener, at der er sundere valg af pålæg end spegepølse f.eks. Men der er masser af andet kødpålæg. Så vi synes, at man skal se på mulighederne frem for begrænsningerne.«

Samtidig er Karen Hækkerups påstand om, at det skulle være sværere at finde en ost med Nøglehulsmærke, forkert, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

»Vi har faktisk lempet kriterierne for ost, så når hun siger, at det er sværere at få nøglehulsmærket ost, så skulle det jo faktisk være blevet nemmere,« forklarer Else Molander.

Arne Astrup påpeger også, at der de seneste år er skabt tvivl om to af kostrådene.

»Rigtig mange dygtige forskere er begyndt at reanalysere de gamle studier, og det har så gjort, at vi de seneste 4-5 år har skabt meget tvivl om, om to af kostrådene overhovedet er rigtige. Mættet fedt og salt.«

Fødevarestyrelsen er velvidende om, at der er stor uenighed om kostrådene, men Danmark er ifølge Else Molander »europamestre i at spise mættet fedt«.

»Hvis man holdt sig til, hvad WHO siger, så ville vi slet ikke have et kostråd om mættet fedt, men det gør vi desværre ikke i Danmark. Vi spiser rigtig meget mættet fedt, og det er jo det, videnskaben siger til os, at vi skal prøve at få ned. Og det har vi skullet i flere år, for vi har altid haft svært ved at få skruet ned på det i Danmark,« siger hun og fortsætter:

»Kostrådene hviler på et videnskabeligt grundlag, der laves af videnskabsfolk, som prøver at nå en konsensus, som de så melder til Fødevarestyrelsen. Og det er på det grundlag, vi laver kostråd.«

Fødevareminister, Dan Jørgensen, ønsker ikke at kommentere på sagen.