Fødevarekontrollen skæres

Fødevarestyrelsen vil reducere antallet af prøver. Det skaber bekymring hos medarbejdere og eksperter.

Foto: Kim Haugaard.
Læs mere
Fold sammen

Mens der fra flere sider stilles krav om øget kontrol med importerede fødevarer, er Fødevarestyrelsen ved at gennemføre en større spareplan, der ifølge eksperter og styrelsens egne medarbejdere vil gå ud over fødevaresikkerheden.

Fødevarestyrelsen har i de seneste år taget 37.000 prøver fra fødevarer, f.eks. fra oksekød og salatbarer, for at sikre at danske forbrugere ikke spiser mad med farlige bakterier i. Men spareplanen vil reducere antallet af prøver med 10.000 årligt svarende til en fjerdedel, og det har givet anledning til interne advarsler i styrelsen:

»Medarbejdersiden stiller sig tvivlende over for, om Fødevarestyrelsen både vil være i stand til at overtage nye arbejdsopgaver uden ekstra ressourcetilførsel og effektuere besparelser, uden at det går ud over foder- og fødevaresikkerhed, dyresundhed og velfærd,« skriver medarbejderne i et brev til Fødevarestyrelsens ledelse.

Besparelserne står i skarp modsætning til, at eksperter og politikere i de seneste dage har efterlyst en bedre kontrol med importeret frugt og grønt, der i stigende grad gør danskerne syge, mener professor Anders Dalsgaard fra det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet:

»Der er tale om en betragtelig nedskæring, og det vil uundgåeligt påvirke fødevaresikkerheden og give en øget risiko for flere tilfælde af fødevarebårne sygdomme. Det er svært at se, hvordan de her nedskæringer harmonerer med, at man vil sætte øget fokus på frugt og grønt. Man er nødt til at øge fokus på frugt og grønt, men hvis man samtidig skærer ned, så må det give problemer.«

Fødevarestyrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen, afviser bekymringerne og understreger, at besparelserne samlet set ikke rammer kontrollen med frugt og grønt. Men han medgiver, at spareøvelsen gør det umuligt at sætte ind med ekstra frugt og grønt-kontrol:

»Det kræver, at politikerne bag fødevareforliget ønsker en ny prioritering. Inden for de givne rammer vil vi kunne prioritere tingene anderledes end vi gør nu, men det vil så betyde, at vi skal drosle ned på andre områder,« siger han.