Fødevareforskning skal tages med et gran salt

En uafhængig undersøgelse når frem til, at der inden for fødevareforskningen er stor risiko for en sammenblanding af kommercielle og videnskabelige interesser. Det kan have »betydelige potentielle konsekvenser for folkesundheden«, mener forskerne.

Hvis forskere beskriver fødevarer som sunde eller ernærende, er det måske fordi, de er betalt af producenterne af fødevarerne.

Således er der fire-otte gange større sandsynlighed for, at forskere når frem til positive resultater i undersøgelser af fødevarer, hvis undersøgelserne er betalt af de virksomheder, der producerer eller sælger fødevarerne. Derfor skal forskningen i forbindelsen mellem fødevarer, ernæring og sundhed ofte tages med et gran salt, mener forskerne bag en ny undersøgelse af fødevareindustriens indflydelse på forskningen i fordele og ulemper ved at drikke henholdsvis sodavand, frugtjuice og mælk.

Den uafhængige amerikanske undersøgelse er den første af sin slags, og den påviser, at der inden for fødevareforskningen er stor risiko for en sammenblanding af kommercielle og videnskabelige interesser.

Dermed har fødevareforskningen det samme problem som medicinforskningen, hvor der er flere eksempler på, at medicinforsøg betalt eller finansieret af lægemiddelindustrien resulterer i konklusioner til fordel for industrien.

Forskerne fra bl.a. Children's Hospital i Boston ser i undersøgelsen nærmere på 206 forskningsartikler om drikkevarer og sundhed fra hele verden i perioden 1999-2003. 111 af artiklerne omtaler hel eller delvis støtte fra fødevarevirksomheder. Forskerne undlader dog at sætte navn på de brancher og områder, hvor der er problemer med sammenblandingen af videnskabelige og kommercielle interesser.

I undersøgelsen skriver forskerne bl.a., at det kan have »betydelige potentielle konsekvenser for folkesundheden«, at fødevareforskning i nogle tilfælde er slet skjult reklame.

»Resultaterne i forskningen i ernæring påvirker kostrådene fra myndigheder og eksperter... Dertil kommer, at resultaterne bliver offentliggjort bredt gennem massemedier, hvilket direkte påvirker forbrugeradfærden,« skriver de i tidsskriftet Public Library of Science Medicine, hvor undersøgelsen netop er offentliggjort.

I en kommentar i tidsskriftet mener den hollandske professor i ernæring på Vrije Universitiet i Amsterdam, Martijn Katan, at det ikke nytter noget at fordømme industribetalt fødevareforskning. Han har selv modtaget midler fra industrien, hvilket har gjort det muligt for ham at gennemføre vigtig forskning i bl.a. de usunde transfedtsyrer.

Mens det er nyt, at fødevarevirksomheder påvirker forskning, så er det kendt, at medicinalvirksomheder gør det. Bl.a. har læge Bodil Als-Nielsen sammen med kolleger fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet påvist, at sandsynligheden for, at eksperimentel medicin bliver anbefalet uden forbehold, er fem gange større i forsøg betalt af industrien sammenlignet med forsøg betalt af det offentlige.

»Penge taler ret kraftigt. Man skal ikke tro, at forskning altid bare er fuldstændig objektiv,« konstaterer Bodil Als-Nielsen.

Hun tilføjer, at det er »et problem, at udviklingen og testningen af lægemidler næsten udelukkende er industrielt baseret«.

Herhjemme er i hvert fald to forskere blevet sat i lidt for tæt forbindelse med fødevarevirksomheder. Således er ernæringsekspert og professor Arne Astrup tidligere blevet kritiseret for, at han modtog penge fra Danisco samtidig med, at han sagde, at sukker ikke feder. Og for nylig gik professor Bjørn Richelsen af som formand for Motions- og Ernæringsrådet, efter at det kom frem, at han i anden forbindelse havde modtaget penge fra medicinalvirksomheder.