Fødende på indisk misoprostol sendes hjem trods advarsler

Sundhedsstyrelsen har tilladt 14 hospitaler at bruge indisk misoprostol. Men stik imod producentens advarsler sender midtjyske fødeafdelinger gravide hjem for at afvente veer, efter de har fået pillen.

Christa Varming fødte – som Berlingske beskrev i går – i ambulancen på vej til sygehuset efter at være blevet sendt hjem på vefremkaldende misoprostol. En praksis, man nu har droppet flere steder, men som fortsætter i Region Midtjylland trods advarsler fra en indisk misoprostol-producent. Foto: Hanne Loop Fold sammen
Læs mere

Sundhedsstyrelsen har givet 14 danske fødeafdelinger tilladelse til at bruge en ny version af det omstridte præparat misoprostol til at sætte fødsler i gang med. Det ny præparat hedder Angusta og fremstilles i Indien i doser, der passer til brug ved fødsler. Men i Region Midtjylland bruges Angusta i strid med producentens anbefalinger. Den indiske producent DeVats advarer klart om, at når gravide får Angusta for at få sat fødslen i gang, skal det ske under overvågning på et hospital:

»Angusta bør kun anvendes under nøje overvågning og kun på hospitaler med adgang til intensiv behandling og nødudstyr,« står der i Angustas indlægsseddel.

Misoprostol-præparater som Angusta kan forårsage sjældne, men alvorlige bivirkninger, bl.a. voldsomme veer – såkaldte vestorme – som kan mindske ilttilførslen til barnet og i værste tilfælde beskadige livmoderen. Producenten skriver, at for at undgå iltmangel bør det nøje overvåges, hvordan livmoder og barn reagerer, når en kvinde får misprostol-pillen Angusta – enten ved at der lyttes på den gravides mave eller via elektronisk overvågning af fosteret.

Men i Region Midtjylland sendes kvinderne hjem for at vente på veer, efter de har fået Angusta. Kvinderne skal så ringe til hospitalet, når de får veer. Det gør det vanskeligt at foretage en kontinuerlig overvågning af mor og barns tilstand. På Aarhus Universitetshospital, landets tredjestørste fødeafdeling, siger ledende overlæge Jannie Dalby Salvig:

»Vores praksis er, at hvis en graviditet er forløbet normalt, og mor og barn efter en undersøgelse har det godt, så er kvinden hjemme for at vente på veer, efter hun har fået misoprostol. Vi bruger Angusta som standardpræparat nu, og kvinderne afventer veer hjemme, efter de har fået det.«Men producenten skriver, at fostrets tilstand bør overvåges løbende?

»Ja, men det mener vi også, at vi gør. Når kvinden får veer, kommer hun på fødegangen, og barnets hjertelyd overvåges. Hvis alle raske gravide skulle være indlagt under igangsættelsen uden anden faglig begrundelse, end at de har fået Angusta, ville vi få problemer med plads på afdelingen. Der er ikke kapacitet til, at alle igangsættelser indlægges. Og så kunne alternativet blive, at vi ikke har mulighed for at sætte i gang, og det tiltag ville gøre mere skade end gavn,« siger Jannie Dalby Salvig.

Regionsformand tryg ved praksis

Formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (S) er tryg ved hospitalernes fremfærd:

»Det er en faglig vurdering på afdelingerne, som foretager en selektion i forhold til de patienter, hvor de mener, at det er fagligt forsvarligt at sende hjem. Jeg har ikke grund til at tro andet, end at alle relevante hensyn indgår i den afvejning,« siger han.

Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix vil have sundhedsministeren til at vurdere Region Midtjyllands praksis:

»Det er jo klare retningslinjer om, at man ikke bør sende kvinder hjem med denne pille. Det er ret udbredt i Danmark at sende kvinder hjem med lignede medicin, og derfor er der grund bekymring for, om det også gælder for de kvinder, som får Angusta.«

En lægefaglig vurdering

Sundhedsstyrelsen har givet 14 af landets 23 fødeafdelinger dispensation til at bruge Angusta, men kun hospitalerne i Region Midtjylland og Region Sjælland bruger det i øjeblikket. Som Berlingske skrev i går, vil Region Sjælland for at øge trygheden og sikkerheden indføre en ny praksis, hvor kvinderne ikke sendes hjem med Angusta.

Sundhedsvæsnets tilsynsmyndighed, Sundhedsstyrelsen, vil lade fødeafdelingerne selv bestemme:

»Det er op til sygehuset og danske regioner at fastlægge, hvilke retningslinjer der skal være for det enkelte personale. Og det er op til den enkelte læge, som tager lægemidlet i brug, at tage stilling til, hvordan de vil bruge lægemidlet. Og når lægerne skal vurdere det, skal de selvfølgelig også bruge den senest tilgængelige information f.eks. fra indlægssedlen eller produktresumeet. Men det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvordan lægen mener, at forløbet skal være,« siger Mette Aaboe Hansen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.