Fodgængerlobby til kamp om asfalten

Det lyder pjattet, men er ramme alvor: På ottende år kæmper 160 medlemmer af Dansk Fodgænger Forbund for at få fortovet tilbage. Berlingske er taget med på spadseretur.

De værste er dem, der kommer bagfra, gisper Ullaliv Friis, der sammen med 160 andre medlemmer i Dansk Fodgænger Forbund kæmper en stille kamp for at få fortovet tilbage. Her på hjørnet af Dronning Louises Bro, som forbinder Nørrebro med indre by i København. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tager adskillige minutter at overtale hende.

Selv om Ullaliv Friis selv har nævnt Købmagergade i centrum af København som skrækeksemplet – symbolet på den lovløshed, hendes forening kæmper for at gendrive – er hun ikke meget for at spadsere derhen og se frygten i øjnene.

»Nej, det tør jeg altså ikke. De kommer jo forfra og bagfra og alle vegne.«

Det er cyklerne, den 68-årige pensionerede sekretær taler om. Og Ullaliv Friis er ikke bare almindeligt gammelkonebange. Hun er så irriteret, at hun bruger en god del af sin fritid på at lokalisere problemet og håndtere henvendelser fra andre borgere. Lige nu arbejder hun på en henvendelse til borgmesteren og politiet om sagen.

Rædselskabinet med billeder

Det lyder pjattet, men er ramme alvor: På ottende år kæmper 160 medlemmer af Dansk Fodgænger Forbund ihærdigt for at få fortovet tilbage. Og ifølge Ullaliv Friis, der er direktør med både visitkort og hjemmeside, er der hårdt brug for at råbe de øvrige trafikanter op.

»Se ham der, hvor rædselsfuldt han kører i fuld fart uden at vise nogen som helst hensyn. Og se sandwichskiltene, der står flere meter foran butikkerne og alle rygerne foran cafeerne og hende der, som bare parkerer sin cykel midt ude i det hele,« siger hun og peger på en kvinde, der har sat sin røde damecykel med barnesæde foran indgangen til en matasbutik.

»Fodgængernes forhold i gadelivet er under hårdt pres.«

Vi er nået halvvejs ned ad gaden, da fodgængerdirektøren pludselig hiver sin iPhone frem. Det er også en del af jobbet som overhoved i en af foreningsdanmarks engagerede foretagender: at dokumentere hverdagens små og store overtrædelser.

På hjemmesiden fodtrafik.dk ligger allerede et rædselskabinet med billeder af generende blomsterkrukker på fortovene, cyklister, der fræser af sted i klart markerede gåzoner og højresvingende lastbiler.

Denne gang er det en cykel parkeret på tværs af de ledelinjer, som skal hjælpe blinde med at finde rundt, der bliver foreviget. Cyklisten har næppe handlet i ond mening, men det er alligevel symptomatisk for den overlegenhed, de tohjulede udviser i byen. Og grunden til at hensynsløse cyklister er fodgængerforbundets medlemsrekrutteringsårsag nummer ét.

Leger ikke politibetjent

De kører på fortove og gangstier, i fodgængerfelterne og i gågader. Selv om der er rødt lys, svinger de gerne til højre tværs gennem fodgængerfeltet, de overholder ikke vigepligten, og de kører i den forkerte side af vejen. Ikke bare en sjælden gang, men dagligt. Og det skaber utryghed.

Det var også derfor, Ullaliv Friis selv blev medlem.»Ofte er det bare tankeløshed, men cyklister opfører sig egoistisk, de blæser på alle regler – sikkert fordi de har et helt heppekor og al samfundets goodwill bag sig. Politikerne elsker cyklister, og derfor føler de sig berettiget til at tage mere og mere råderum. Når et lille barn ikke får sat grænser, opfører det sig mere og mere uartigt,« sukker hun. Men cyklisterne dræber jo ikke nogen, indvender Berlingske. Burde det ikke i stedet være de store, stygge motorkøretøjer, fodgængerne var bange for?

»Nej, for bilerne kommer ikke pludselig op på fortovet. Og de bliver jo faktisk også klemt ud, fordi der skal være plads til flere cykelstier. Lastbilerne har vi problemer med, men ikke den lille, menige bilist. Ham har jeg faktisk mere sympati for end cyklisterne.«

Ullaliv storsmiler under hele gåturen. Der er ikke megen vrissen samfundsopdrager over hende. Én gang for nogen tid siden blev hun dog så rasende, at hun irettesatte en cyklist, men så fik hun også et ordentligt møgfald.

»Jeg er dårlig til at spotte dem, der bliver aggressive, og jeg vil helst ikke blive slået ned. Så jeg siger ikke noget til nogen længere.«

Hun er godt klar over, at ingen bryder sig om, at hun leger politibetjent.

Problemet er, siger hun, at politiet heller ikke gør det. Det er som om, loven gælder lidt mindre, når det drejer sig om cyklister.

Ja, nogle gange har hun fornemmelsen af, at myndighederne næsten opfordrer til de tohjuledes lovløshed. Som i krydset ved Dronning Louises Bro, hvor cyklisterne ikke alene drejer til højre ved rødt lys, men gerne kører tværs over fortovet for at skære hjørnet af. I vinter, da vejen var dækket af snedriver, havde rydderne fritskrabet en passage tværs over fortovet, så cyklisterne ugeneret kunne skråne forbi.

»Jamen, er det ikke morsomt?« griner Ullaliv Friis.

Men det er slet ikke morsomt, skal man forstå.