Foderbrættet forandrer fuglene

Masser af foder fra flinke mennesker og ændrede flyveplaner kan medvirke til, at fugle ændrer så meget adfærd og udseende, at de ender med at blive helt nye arter.

Fugleglade mennesker og deres foderbrætter har været så attraktive for fuglen munken, at de har påvirket den lille fugls fysiske udvikling så meget, at der er opstået helt nye underart af den. Fold sammen
Læs mere

Fuglevennerne og deres foderbrætter med brødkrummer og andre godbidder er med til skrive et nyt kapitel om ikke i livets, så i hvert fald i fuglelivets historie.

 

Foderbrætter med mad har nemlig vist sig at være så attraktive for fuglen munken, at de har påvirket den lille fugls fysiske udvikling så meget, at der er opstået helt nye underart af den.

 

Forklaringen er ifølge bladet NewScientist enkel og bliver beskrevet i en undersøgelse foretaget af bl.a. tyske forskere, der netop er offentliggjort i fagtidsskriftet Current Biology.

 

Forskerne med Martin Schäfer fra universitet i Freiburg i spidsen har set nærmere på to bestande af munke, der lever 800 kilometer fra hinanden i Tyskland.

 

Helt konkret har forskere foretaget genetiske undersøgelser af munkene, når de er vendt tilbage til Tyskland fra deres vinterkvarterer i henholdsvis Spanien og Portugal samt England.

 

Såvel de nordgående som de sydgående fugle vender hvert år i foråret tilbage til de samme skove i Tyskland, som de forlod efteråret for inden.

 

Munkene i Tyskland har de seneste 50 år ændret adfærd, og førhen fløj næsten alle på vinterferie på den iberiske halvø. Men siden 1960erne er flere af dem begyndt at vende næbbet mod England. Angivelig lokket af lettilgængelig føde.

 

- Efter Anden Verdenskrig begyndte englænderne at lægge meget mere foder ud til fuglene, end de gjorde tidligere. Det betød, at de fugle, der ved et tilfælde trak mod nord sagtens kunne trives i stedet for at dø, hvilket har ført til en helt ny udviklingslinje, siger Martin Schäfer til NewScientist.

 

Ifølge forskerne deler munke, der tilbringer vinteren sydpå, flere gener med munke, der også tager sydpå om vinteren. Uanset om de lever i den ene eller den anden af de to skove med 800 kilometers afstand.

 

Det betyder med andre ord, at munke, der lever side om side i skovene om sommeren er stoppet med at yngle med hinanden, hvis de tilbringer vinteren forskellige steder.

 

Udviklingen kan være drevet af, at fuglene i dag ankommer på forskellige tidspunkter til sommerens ynglepladser i Tyskland.

 

Forskerne kan konstatere, at munkene på englandsrejser har brunere fjerdragt, mere rundede vinger og spidsere næb end dem, der rejser mod syd.

 

- Den føde, som munkene lever af i Storbritannien, er pulveragtigt, så der er ikke længere en selektion, der fremmer individer med brede næb, som gør det muligt for dem at spise større frugter såsom oliven på den iberiske halvø, vurderer Martin Schäfer.

 

Munken er en almindelig fugl, også i Danmark, hvor den er i fremgang. Om sommeren er flere hundredtusinde ynglepar herhjemme.