Fodboldspiller indrømmede spil på egen kamp - men slap for straf

Sporten har nultolerance over for uetisk adfærd. Alligevel kunne DBU og DIF ikke enes om at straffe en fodboldspiller, der sidste år spillede 10.000 kr. på sit eget holds kamp.

Boldklubben Frem 30. september 2014- - Se RB 4/10 2014 22.36. Endnu en dansk matchfixingsag er under opsejling. Tre spillere har forsøgt at få Frem til at tabe med to mål. (Foto: David Leth Williams/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fodboldspilleren sad på stadion en sommerdag sidste år og så på fra tribunen. Holdkammeraterne spillede en kamp i 2. division, han ikke selv var udtaget til. Han vidste godt, han ikke burde placere væddemål på kampen. Men han gjorde det alligevel. Undervejs lavede han et såkaldt »live-bet«, hvor han fra stadion satsede 10.000 kroner på, at der ville blive scoret mindst 3,5 mål i kampen. I 76. minut bragte udeholdet sig foran med 1-3, og resultatet var fedt: Fodboldspilleren blev 7.272,73 kroner rigere.

Men den samme moderne teknik, der hjalp ham med at placere væddemål live, fældede ham også. Systemets avancerede logaritmer opdagede ham. Der gik en alarm hos den internationale spiludbyder, hvor han gamblede, om at en fodboldspiller placerede væddemål på et hold, han selv var knyttet til.

Spiludbyderen agerede på det. Cirka to uger efter kampen, den 28. august, modtog Birgitte Sand, der er direktør i Spillemyndigheden under Skatteministeriet, en mail. Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i sagen.

Berlingske kender ikke spillerens identitet, men har fået bekræftet oplysninger om, hvilken klub, kamp og dato der er tale om.

I mailen skriver den internationale spiludbyder:

»Det lader til, at X (navnet på fodboldspilleren fremgår ikke af aktindsigten, red.) placerede et væddemål på en kamp, som hans eget hold var involveret i mellem Y og Z (navne på klubber fremgår ikke af aktindsigten, red.) i (dato fremgår ikke af aktindsigten, red.) i august i år,« skriver spillefirmaet og fortsætter:

»X er en erfaren kunde, og det er ikke et væddemål af usædvanlig størrelse for ham. Vi har ikke fundet nogen mistænkelig adfærd omkring kampen eller væddemålet, men det er vores overbevisning, at det er imod de danske fodboldmyndigheders regler at placere væddemål på en kamp, som involverer hans eget hold. Derfor laver vi denne rapport,« skriver virksomheden videre.

Danmark regnes for at være et af de lande, hvor idrætten har gjort mest for at etablere regler for etisk adfærd i sport. I maj 2013 tilsluttede Dansk Boldpils-Union (DBU) sig Dansk Idrætsforbunds (DIF) nye matchfixingregulativ mod manipulation af konkurrencer og anden uetisk adfærd, herunder spil på egne kampe. Regulativet gælder i dag for 61 specialforbund. Samtidig forlod DBU sine egne tidligere regler. Det skulle vise sig at få betydning for sagen.

DBU har valgt at fortælle Berlingske om sin efterforskning af sagen, men har afvist at fortælle hvilken fodboldklub og spiller, der er tale om.

DBU får fem-ti henvendelser om uetisk adfærd i fodbold om året, fortæller sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen. Det er få, der ender med at blive en sag. Normalt kommer henvendelserne fra matchfixing-hotlinen, direkte fra spilleselskaberne eller fra privatpersoner. Det var usædvanligt for denne sag, at den kom via Spillemyndigheden.

Henrik Kjær Jensen kom til DBU fra en stilling i en specialenhed i Rigspolitiet. Han har faste procedurer for, hvordan han efterforsker en sag. Efter henvendelsen fra Spillemyndigheden indsamlede han alt materiale, han kunne finde om spilleren, herunder holdlister, kampreferater og dommeroplysninger. Spilleren selv blev også indkaldt til en afhøring i starten af oktober sidste år. Han mødte op med et familiemedlem ved sin side som bisidder, sådan som DBU havde foreslået ham.

»Han virkede helt stille og rolig, og han erkendte med det samme, at han havde sat det her væddemål på egen kamp,« siger Henrik Kjær Jensen.

Spilleren erkendte ifølge DBUs sikkerhedschef også, at han vidste, at det ifølge fodboldens regler var forbudt at spille på egne kampe. Efterfølgende lavede Henrik Kjær Jensen et referat fra samtalen, som spilleren godkendte. Fodboldspilleren fik også at vide, at han skulle kontakte sin klub, hvis han gerne ville fortælle dem om væddemålet, før DBU gjorde det for ham. Men det kom aldrig så langt, at klubben fik besked fra DBU.

I brevet til Spillemyndigheden skrev den internationale spiludbyder, at de ikke var klar over, om spilleren var på banen under kampen. Og det skulle vise sig at være en væsentlig detalje. For da DBU henvendte sig til DIFs matchfixingsekretariat for at få dem til at vurdere sagen, mente DIF, at sagen ikke kunne føre til en dom. Det gav derfor ikke mening at prøve sagen i matchfixingnævnet. Da DBU i maj 2013 gik fra sit eget system til DIFs matchfixingregulativ, forsvandt nemlig en væsentlig ting. I DIFs matchfixinglovregulativ hedder det i dag: »Spil (betting) på forløbet eller resultatet af en idrætskonkurrence eller dennes enkelte begivenheder, hvori den pågældende person deltager, herunder som idrætsudøver, dommer, støttepersonale eller klub, eller på anden måde kan øve indflydelse på udfaldet af konkurrencen, er forbudt.«

Formuleringen i DBUs tidligere regler er bredere, det hedder blandt andet:» Jævnfør etisk kodeks er det forbudt at spille på egne kampe. Dette gælder uanset, om man er aktiv på banen eller bare formel part i kampen som eksempelvis træner eller klubleder.«

Hos DIF har man ikke tænkt sig at tage sagen om fodboldspilleren fra 2. division op til genovervejelse, fortæller elitechef og leder af matchfixingsekretariatet, Jesper Frigast Larsen.

»Fodboldspilleren har jo efter vores regler været berettiget til at spille på kampen. Det er sådan, det er. Når det i øvrigt er sagt, så kan der gå rigtig mange spillere rundt i samme situation. Vi er ikke mere naive end, at vi godt er klar over, at der gennem tiden er spillet på egne kampe,« siger Jesper Frigast og uddyber DIFs regler:

»Filosofien bag vores regler om spil på egen kamp er, at det er forbudt for dem, der har en direkte indflydelse på udfaldet af en kamp eller konkurrence. Det skal altså omfatte spilleren på banen, men ikke spilleren på tilskuerpladserne. Det, mener vi, er et logisk og afgrænset snit.«

Henrik Kjær Jensen fortæller, at DBU som en direkte konsekvens af den manglende mulighed for at sanktionere fodboldspilleren gik i gang med at udarbejde et nyt cirkulære, der skal sikre, at sådan en sag kan dømmes en anden gang.

Det nye cirkulære er godkendt af DIFs repræsentantskab og bliver et særligt regelsæt, der kun gælder fodbold. Cirkulæret træder i kraft på lørdag og præciserer, at alle personer tilknyttet en DBU-organisation herunder trænere og dommere skal følge DIFs matchfixinglovregulativ. Cirkulæret forbyder også som noget nyt spil på egne rækker – f.eks. hele 2. division, hvis man er aktiv her – og ikke som hidtil kun egne kampe. Det gælder uanset, om en spiller er aktiv eller passiv i kampen som i den aktuelle sag.

»Formuleringen var ikke entydig nok. Det skal være tydeligt, at det ikke er tilladt at spille på egen kamp, uanset om man er på bænken, sidder på tribunen eller ligger syg hjemme under dynen,« siger han.

Ifølge sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen havde spilleren orienteret sin træner om, at han var indkaldt til samtale hos DBU. DBU har ikke selv kontaktet klubben. Og det kan være fornuftigt nok, siger international chef i initiativet Play The Game Jens Sejer Andersen, da Berlingske forelægger ham sagen:

»Først og fremmest er det vigtigt, at vi værner om retssikkerheden, selv om der er fænomener, vi meget gerne vil til livs her og nu. Men på dette område betræder vi alle nyt land, og prisen kan være, at der er nogle sager, som ikke kan behandles. Der er nogle sager, som vi nok bare må leve med og bruge dem til at gøre reglerne bedre,« siger han.

Hos DBU anser man sagen for lukket. Der bliver ikke holdt særligt øje med spilleren, selv om han har erkendt at have spillet 10.000 kroner på sit eget hold: »Det kan vi ikke tillade os. Han er jo ikke dømt,« siger Henrik Kjær Jensen.