Fodbold skal lære de unge normer

Nyt samarbejde mellem Fremad Valby og skoler og børnehaver i Valby skal bane vejen for at få unge nydanskere med i klublivet.

Bodil Lehrmann er 70 år og bruger al sin tid på frivilligt arbejde blandt beboerne i Akacieparken. Hun mener, at områdets ry for at være betændt og kriminelt, er overdrevet. Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere

To gange 11 mand, et sæt regler, en dommer og et fløjt. Sådan lyder starten på et integrationsprojekt i Valby. Fodboldklubben Fremad Valby skal i samarbejde med børnehaver, skoler og fritidsklubber i bydelen få de unge nydanskere med i klublivet.

»Holdsport kan nogle ting, som gør integrationen lettere. Her skal man finde en måde at samarbejde på, og man skal følge klare regler for, hvad man må og ikke må,« siger Lennart Boel, der er ansat for en tre-årig periode som projektleder i Fremad Valby med støtte fra Københavns Kommune.

Han har tidligere arbejdet med sport som integrationsmiddel. Bl.a. som arrangør og dommer i gadefodboldturneringer på Blågårds Plads på Nørrebro, Enghave Plads på Vesterbro og på Amager Strand samt i store sociale boligbyggerier om sommeren.

Her har det ofte været højtråbende unge med indvandrerbaggrund, der har deltaget, og Lennart Boels erfaring er, at de unge ofte falder ned ved at opleve en ny måde at være sammen på.

»Vi kan se forskellen på de unge, når vi har haft dem til gadefodbold. De bliver mere milde, og der er knap så mange trusler. Vi har både haft drengene fra Sjælør og fra Vigerslev med,« siger han og henviser til banderne, der hersker i bydelen.

Sms-kæder
I forvejen er der et projekt i gang med floorball i Valby FC. Per Stærk, som er repræsentant for idrætten i Valby Lokaludvalg, styrer projektet, som blev sat i gang under Muhammed-krisen for godt to år siden. Projektet er koncentreret om det centrale Valby med Akacieparken, hvor foreløbig 40 unge er med – heraf ti med indvandrerbaggrund. Per Stærks erfaring er, at de unge nydanskere er meget engagerede i sport, men de kommer ofte for sent, og der er ikke så stor opbakning fra forældrene. Det løser han ved sms-kæder med besked om, hvornår de unge skal møde.

»Og så er det vigtigt, at man som nystartet forening har en balance mellem nydanskere og danskere,« siger han.

Lennart Boels nye fodboldprojekt henvender sig også til alle børn og unge. Også pigerne. De har nemlig rigtig god indflydelse på de hårdkogte drenge. »Når drengene mødes skal de ofte pisse deres territorie af og vise, at det her er altså deres hood. Når pigerne er med, er de ikke så rå«, siger Lennart Boel.

I Fremad Valby er der omkring 14 procent spillere med anden etnisk baggrund end dansk. Målet er ifølge Lennart Boel omkring 25 procent. Og her handler det om at fastholde de unge. Erfaringen er, at de unge med indvandrerbaggrund ofte forsvinder ud af klubberne, når de er 12-13 år, og i stedet begynder at hænge ud på gaden.

»Det handler om at få skabt en kultur, hvor alle gider være her,« siger Lennart Boel.

Med floorball oplever Per Stærk også, at det er svært at holde de unge fast. Og det er slet ikke alle, man kan holde på. »Det er et langt og sejt træk. Bandeproblemerne er store, og nogle kræver 24-timers mandsopdækning. Dem er det umuligt for os at tage os af,« siger han.