FNs kritik af burkaforbud giver ny ammunition til modstanderne – men ruller næppe forbuddet tilbage

FN retter kritik mod det franske tildækningsforbud og opfordrer landet til at revidere sin lovgivning. Udtalelsen kan genantænde en betændt debat, vurderer juraprofessor.

Tildækningsforbuddet skabte stor debat, da det blev indført i Danmark. FNs kritik af Frankrigs burkaforbud kan genantænde debatten i Europa, mener juraprofessor Jens Elo Rytter. Fotografiet er taget ved en demonstration imod tildækningsforbuddet ved Den Sorte Plads i København, da forbuddet trådte i kraft onsdag den 1. august 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen  Fold sammen
Læs mere

Frankrig krænkede menneskerettighederne, da myndighederne uddelte bøder til to kvinder for at gå med den muslimske klædedragt niqab. Det slog FNs menneskerettighedskomité fast i en erklæring tirsdag.

Dermed retter FNs menneskerettighedskomité en hidtil uset kritik af Frankrigs tildækningsforbud, som trådte i kraft i 2011. Et forbud, som flere andre europæiske lande har ladet sig inspirere af – herunder Danmark, der indførte et tildækningsforbud 1. august i år.

De to kvinder bør kompenseres økonomisk, mener FNs menneskerettighedskomité. Desuden bør Frankrig revidere sin lovgivning, der forbyder personer at bære klæder, der dækker ansigtet på offentlige steder.

Men FNs udtalelse kommer ikke til at få den store indflydelse, vurderer Jens Elo Rytter, juraprofessor ved Københavns Universitet:

»Jeg tror ikke, at det her presser den franske stat op i et hjørne og tvinger den til at gøre noget,« siger han og henviser til, at det franske tildækningsforbud havde meget bred politisk opbakning, da det blev vedtaget i 2010.

Desuden er det siden blevet prøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

»Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har godkendt loven – godt nok med henvisning til, at det er et følsomt område, hvor staterne har bred margin til at bestemme selv. Men afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er bindende, og det er udtalelser fra FNs menneskerettighedskomité ikke,« siger Jens Elo Rytter, der af den grund ikke tror, at FNs kritik rykker noget ved det danske tildækningsforbud – i folkemunde kaldet burkaforbuddet:

»Jeg tror ikke, der er nogen, der vil begynde at ryste på hånden i forhold til at opretholde forbuddet herhjemme. De, der har været med til at vedtage forbuddet, kan sige, at de er uenige i FNs vurdering og i stedet henvise til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« forklarer han.

Genantænde debatten

Helt konkret er FNs menneskerettighedskomité ikke overbevist om, at det franske forbud er nødvendigt hverken ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt eller i forhold til at sikre sammenhængskraften i det franske samfund.

Jens Elo Rytter, juraprofessor ved Københavns Universitet

»De, der har været imod tildækningsforbuddet – politikere, men også andre – får ny ammunition her.«


Komitéen konkluderer også, at forbuddet i stedet for at beskytte tildækkede kvinder kan have den modsatte effekt: Holde kvinder indespærret i hjemmet, forhindre dem i at være en del af samfundet og marginalisere dem yderligere.

Både i Frankrig og Danmark affødte det stor debat, da man vedtog tildækningsforbuddene. Og selv om udtalelsen fra FN formentlig ikke får indflydelse på lovgivningen, kan den få debatten om tørklæder og religiøse beklædningsgenstande til at blusse op igen, vurderer Jens Elo Rytter:

»De, der har været imod tildækningsforbuddet – politikere, men også andre – får ny ammunition her. De kan sige: Prøv at se her, FNs menneskerettighedskomité er enig i, at det her er en helt forkert lov,« siger han.

FNs menneskerettighedskomité understregede samtidig i sin udtalelse, at beslutningen ikke er en billigelse af den muslimske hovedbeklædning:

»Beslutningen er ikke rettet imod det sekulære samfund, ligesom den ikke er en blåstempling af en tradition, som mange af komiteens medlemmer, jeg selv inklusive, anser for at være en form for kvindeundertrykkelse,« udtalte Yuval Shany, formand for FNs menneskerettighedskomité.

FNs menneskerettighedskomité består af 18 uafhængige eksperter fra forskellige lande, der arbejder for at sikre, at de enkelte medlemsstater lever op til deres menneskeretlige forpligtelser. Frankrig skal inden 180 dage rapportere tilbage til komiteen og forklare, hvordan man har forsøgt at efterleve komitéens anbefalinger.

Belgien, Østrig og Holland har også indført tildækningsforbud.