Flygtningenævnet blev sat ud af spillet før Eritrea-rejse

For første gang i mere end ti år ville Udlændingestyrelsen selv bestemme over de såkaldte fact finding-missioner, da embedsmænd skulle undersøge Eritrea. Rejserne mundede ud i en omdiskuteret rapport.

I oktober mødte Berlingske de tre kristne eritreanere Kflom, 29, hans kusine Senait, 29, og Kifbe, 33. De ankom i september til Danmark, hvor de har søgt om asyl. Hoved årsagen til deres flugt er risikoen for militærtjeneste på ubestemt tid og frygten for vilkårlige anholdelser og overgreb. Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rækken af afvigelser hober sig op i sagen om flygtninge fra Eritrea.

Stik imod den normale procedure blev ankeinstansen i asylsager, Flygtningenævnet, ikke involveret i de to rejser til Nordøstafrika, som mundede ud i en omstridt rapport fra Udlændingestyrelsen om Eritrea.

I mindst ti år har det ellers været fast praksis, at Flygtningenævnet har fået indflydelse på rammerne og indholdet for Udlændingestyrelsens såkaldte fact finding-missioner, det vil sige de udlandsrejser, hvor embedsmændene indhenter oplysninger, som spiller en rolle for, hvem der får asyl i Danmark.

Flygtningenævnet kan inden missionen f.eks. stille spørgsmål, man gerne vil have besvaret til brug for den fremtidige linje for asyl. Nævnet kan normalt også foreslå temaer. Bare ikke om Eritrea.
På spørgsmålet, om Flygtningenævnet inden missionerne om Eritrea fik mulighed for at stille spørgsmål og foreslå temaer, svarer sekretariatschef Stig Torp Henriksen, at det ikke skete denne gang.

Stig Torp Henriksen kan ikke huske ét eneste fortilfælde. Han har været sekretariatschef i Flygtningenævnet i 11 år.

»Det er normalt, at vi forud for missionerne bliver hørt under planlægningen,« siger Stig Torp Henriksen.
»Det kan være, at vi ønsker at få belyst et tema eller har nogle konkrete spørgsmål. Men vi er ikke blevet hørt forud for de to missioner om Eritrea.«

Siden 2010 har Udlændingestyrelsen foretaget mindst 20 fact finding-missioner.

Adspurgt om, hvorfor Flygtningenævnet ikke blev taget med på råd om Eritrea, svarer Stig Torp Henriksen:

»Jeg ved det ikke. Men jeg kan oplyse, at jeg ikke kan huske, at det er sket før, når vi taler om missioner om asyl.«

Embedsmænd fra Udlændingestyrelsen rejste i august til Etiopien og igen i oktober til Eritrea for at hente oplysninger til det, der blev en 79 siders lang rapport om mulighederne for at sende flygtninge tilbage til Eritrea. Den første mission afrejste, én uge efter at justitsministeren besluttede at sætte ind over for det stigende antal flygtninge fra Eritrea.

Den efterfølgende rapport vakte opsigt, fordi den – i modsætning til stort set alle vurderinger fra organisationer og eksperter – anbefalede, at årelang værnepligt og ulovlig udrejse ikke forhindrede Danmark i at sende flygtninge tilbage. Mandag eskalerede sagen, da Berlingske fortalte, at end ikke rapportens hovedkilde kunne genkende konklusionerne.

Både Udlændingestyrelsen og politikerne har henvist til, at netop Flygtningenævnet kommer til at fastlægge praksis for de mange hundrede flygtninge fra Eritrea. Godt 2.200 eritreanere har søgt om asyl i 2014.

Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, understreger, at det er vigtigt at give Flygtningenævnet mulighed for at komme med input før rejserne:

»Netop fordi nævnet er sidste klageinstans, skal nævnet have belyst alle forhold,« siger hun.

Omgåelsen af Flygtningenævnet er ikke den eneste afvigelse ved rejserne til Nordøstafrika. Normalt rejser repræsentanterne fra Udlændingestyrelsen sammen med Dansk Flygtningehjælp eller andre landes embedsfolk. Det skete heller ikke denne gang.

»Det har været et meget usædvanligt forløb,« konstaterer Eva Singer.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup, som ledede rejsen til Eritrea, skriver til Berlingske, at det ud fra samtaler med eritreanske asylansøgere stod klart, hvilke temaer der skulle belyses:

»I den sammenhæng fandt vi ikke behov for at høre nævnet. Flygtningenævnet havde i øvrigt ikke behandlet sager om eritreanske asylansøgere i nævneværdigt omfang.«

På Christiansborg har Enhedslisten stillet en række kritiske spørgsmål til justitsminister Mette Frederiksen (S) om Eritrea-sagen, mens SF i går valgte at kalde ministeren i samråd.

Tidslinje over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):

LÆS MERE