Flygtningekvinder står uden for arbejdsmarkedet

Integrationsgrunduddannelse skulle være den store løftestang til at få flygtninge i arbejde. Men ordningen er endnu et eksempel på, at kvinderne halter langt bagefter. Nu vil integrationsminister Inger Støjberg (V) tvinge flygtningekvinder i job.

»Vi skal stille krav, samtidig med at vi forstår den kultur flygtningekvinderne kommer fra,« siger integrationskonsulent Razan Haugaard, der selv flygtede fra Saddam Husseins kemiske våben til Danmark i 1990. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Et af regeringens nøgleredskaber til integration af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge begynder så småt at virke for mændene – men kvinderne er sat af.

Efter en sløj start har i alt 645 virksomheder og primært syriske flygtninge fundet hinanden igennem den nye og højt besungne Integrationsgrunduddannelse (IGU), der kombinerer elevløn, sprogskole og en bonus til arbejdsgiveren.

Men flygtningekvinderne udgør kun 17 procent af det samlede antal elever på IGU-forløbene, og blandt de 18-24 årige er kvindernes andel helt nede på 9 procent, selvom kvinderne udgør 42 procent af den samlede målgruppe. Det viser en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Tendensen fra Integrationsgrunduddannelsen bekræfter et strukturelt problem på integrationsområdet. Nu tyder tallene på, at heller ikke regeringens seneste påfund til at få nyankomne flygtninge ud på arbejdsmarkedet fanger kvinderne.

På de kommunale jobcentre oplever man en række særlige udfordringer, når flygtningekvinderne skal i job.

»Det er et område, vi følger tæt – men der er flere udfordringer. Mange af kvinderne har ikke nogen arbejdsidentitet. De har ikke nogen arbejdserfaring fra hjemlandet. De har ikke haft nogen forventning til sig selv om, at de skulle ud på arbejdsmarkedet – og så har de et andet kønsrollemønster,« siger Rie Martens, der er integrationskonsulent i Kommunernes Landsforening, og uddyber:

»Flygtningekvinder har traditionelt det primære ansvar I hjemmet, og alt hvad det indebærer, og så kan det være svært at organisere en hverdag med job ude også. Der ligger en stor opgave for sagsbehandlerne i kommunerne med at arbejde med de kulturelle barrierer. Samtidig må vi nok erkende, at vi skal blive bedre til at stille krav – også til kvinderne.«

 

Et kultursammenstød

Skævvridningen mellem flygtningemænd og -kvinder i IGU-forløbene går igen på hele det danske arbejdsmarked.

En nylig undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viste på den ene side, at andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er kommet i job, er mere end fordoblet fra 2015 til 2016. Det betyder, at i alt 3.316 flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge kom i job sidste år. Men når vi dykker ned i tallene, så overgik knap 20 procent af det samlede antal mandlige flygtninge til beskæftigelse i 2016, mens det kun gjaldt seks procent af kvinderne.

»Det her har været en udfordring, lige så længe vi har modtaget flygtninge og haft indvandring fra fattige lande. Man har forsøgt sig med forskellige målrettede tiltag, men vi rammer ind i, at de her grupper har en mere traditionel familiestruktur. Og det er enormt svært at rykke ved,« siger Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Han peger på, at Integrationsgrunduddannelsen er en generel ordning. Derfor forventer han heller ikke, at den vil løse den strukturelle udfordring med at få flygtningekvinder ind på arbejdsmarkedet.

Med trepartsaftalen indgået i begyndelsen af 2016 fulgte et nyt syn på integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Det blev nemlig et krav, at nyankomne i udgangspunktet skal erklæres parate til job. Logikken er, at de jo lige har arbejdet der, hvor de kommer fra.

Det har ført til, at mere end to ud af tre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i dag er erklæret jobparate. Tidligere gjaldt det kun få procent.

Når det er svært at få flygtningekvinderne ud på det danske arbejdsmarked, skyldes det også, at færre kvinder end mænd bliver erklæret jobparate i det første møde med kommunen. De nyeste tal fra Jobindsats.dk viser, at 78 procent af mændene er erklæret jobparate, mens det kun gælder for 60 procent af kvinderne. Den forskel er dog langt fra hele forklaringen på flygtningekvindernes lave deltagelse i både IGU-forløb og generelt på det danske arbejdsmarked.

Netop flygtningekvindernes kulturelle baggrund spiller en vigtig rolle forklarer Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden.

»Det er en særlig udfordring at få kvinder fra denne gruppe ud på arbejdsmarkedet. Det er helt evident. Det handler blandt andet om, at en del af de her kvinder er fra en kulturbaggrund, hvor det er mindre almindeligt for kvinder at arbejde, end det er her i Danmark. Så det er et clash, og det vidner om, at der skal nogle helt særlige indsatser til,« siger han.

Kvinder skal tvinges i job

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) giver ikke meget for forklaringer om kulturel baggrund, og at flygtningekvinderne ikke er vant til at arbejde i deres hjemland. Hun ser udfordringerne i IGU-forløbene som en del af de samlede udfordringer med at få flygtningekvinder i arbejde.

»Meget af det handler om kultur, traditioner og social kontrol, men det nytter altså ikke noget, for man er i Danmark nu, og så må man lægge de ting fra sig. Her forsørger vi os selv, og som kvinde skal man også deltage på arbejdsmarkedet,« siger Inger Støjberg.

Hun henviser til kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der betyder at begge ægtefæller skal arbejde mindst 225 timer om året for at kunne modtage fuld integrationsydelse eller kontanthjælp. Begge tiltag skal være med til at presse flygtningekvinderne i job.

Det her er ifølge SFIs forskningsdirektør Torben Tranæs en udfordring, vi har haft i Danmark lige siden de første flygtninge og indvandrere kom hertil fra fattige lande. Hvorfor skulle den blive løst nu?

»Set fra min stol handler det i høj grad om, hvorvidt vi har viljen og evnen til at sætte vores værdisæt og vores kultur igennem og sige, at vi kræver ganske enkelt, at I kommer ud på arbejdsmarkedet. Men der er lang vej endnu, og jeg har ikke til sinds at opgive. Derfor vil vi også vedvarende se på, om der skal mere og andet til for generelt at få ikke-vestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet – herunder særligt kvinderne,« siger Inger Støjberg.