Flygtningehjælp rejser sag for 350 afviste irakere

Nu går Dansk Flygtningehjælp i gang med at få Flygtningenævnet til at genoptage 350 sager om irakere, som nævnet tidligere har givet afslag på asyl.

350 afviste irakiske asylsøgere skal have deres sag genoptaget i Flygtningenævnet. Det håber Dansk Flygtningehjælp, som gennem de seneste uger har talt med asylsøgerne på centrene i Avnstrup, Kongelunden og Sandholm, og i næste uge begynder man sammen med asylsøgerne et større arbejde for at få samtlige sager genoptaget.

Organisationen øjner en mulighed, efter at FNs organ for flygtninge, UNHCR, forleden advarede imod hjemsendelse til Irak og opfordrede bl.a. den danske regering til give de afviste irakere ophold.

Flygtningenævnet er den centrale instans, som uden om det politiske system tager stilling til, hvem der bør have asyl, og det uafhængige nævn er blevet centrum i den øjeblikkelige politisk kamp om de afviste irakere.

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har gentagne gange i Folketinget afvist at give asyl, og hun har henvist til, at de afvistes skæbne er ude af hendes hænder og afgøres af Flygtningenævnet. Nævnet formand, landsdommer B.O. Jespersen, har meddelt, at man ikke genoptager sagerne af egen drift, men ser på dem igen, hvis der kommer anmodninger om det, og hvis der er kommet nye oplysninger.

For restriktivt
»Vi har generelt respekt for Flygtningenævnets afgørelser, men vi mener, at nævnet administrerer for restriktivt i visse tilfælde - bl.a. i den aktuelle sag med irakerne. Vi kunne godt ønske os, at Flygtningenævnet af egen drift tog sagerne op, men nu må vi så hjælpe de afviste irakere,« siger Anne La Cour, afdelingsleder for asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

Flygtningehjælpen regner med, at det vil tage flere måneder at få genoptaget de mange irakeres sager.

Udlændingeordfører Morten Østergaard (R) har samme pointe som Anne La Cour: »Indimellem kan vi jo se, at det får betydning med de oplysninger, som FNs Flygtningehøjkommissariat finder frem. Vi kan godt diskutere, om de regler, som nævnet skal administrere efter, er tilstrækkeligt klare. Om man f.eks. ikke har krav på at blive her i landet, hvis ens land ikke kan beskytte én, sådan som situationen er i Central-og Sydirak.«

Lotte Bundsgaard, integrationsordfører for Socialdemokraterne: »Du får ikke mig til at så tvivl om Flygtningenævnet. Men jeg mener, at irakernes sager skal vurderes på ny.«

Og også fra regeringspartiernes egne rækker er der kritik. Eksempelvis har det konservative Europa-parlamentsmedlem Gitte Seeberg i en kronik offentligt udtalt, at regeringen burde lægge vægt på FNs vurdering af irakernes behov for asyl og give dem ophold.

Den radikale Morten Østergaard påpeger, at der går så mange rygter blandt asylsøgere og flygtingeadvokater om, at Flygtningenævnets praksis varierer alt efter, hvem der behandler sagerne. Det må være i Nævnets egen interesse at få sagen undersøgt, påpeger han: »Vi kender jo alle det med, at når man skulle til køreprøve, var det om ikke at få ham betjenten, som dumpede to ud af tre. Det er det ry, som nævnet har mange steder. Så lægger nogle asylsøgere sig syge for at få sagen genoptaget en anden dag.«

Han understreger, at han ikke har beviser, men at oplysningerne stammer fra asylsøgere og advokater.