Flygtningeboligerne i rigmandskommunen

Én af Danmarks rigeste kommuner, Gentofte, modtog for fem-seks år siden halvdelen af de statslige penge, der var sat af til nødlidende kommuner, som var tvunget til at købe dyre boliger til flygtninge. Stik imod pålæg fra Tilsynsrådet og Integrationsministeriet fortsætter Gentofte med at have flygtningene på midlertidige lejekontrakter, så kommunen kan flytte dem til billigere boliger og sælge lejlighederne igen på et ejendomsmarked i vækst. Men der er kommet store sten i vejen for Gentoftes plan.

Gentofte Kommune blev i tordags nødt til at standse det halvfærdige byggeri på støjgrunden ved motorvejen. Byggeriet er ulovligt, fastslog Tilsynsrådet. Borgerne bør høres om, hvorvidt der skal kunne opføres boliger på det hidtidige erhvervsområde. Foto: Bjarke Ørsted/Grafik: Mads Egevang Fold sammen
Læs mere

Gentofte Kommune er én af landets rigeste. Den har så mange penge, at den på sin hjemmeside beder borgerne komme med forslag til, hvad kommunen skal bruge de 3,6 milliarder kroner til, som den sidste år tjente på sit salg af aktier i elselskabet NESA.

Boliger til flygtninge står ikke på kommunens egne »fokusområder«.

Det er ellers et felt, hvor Gentofte har udvist stor forretningssans og været ganske smart. Måske for smart. Det skal Østre Landsret tage stilling til senere i år.

Historien går tilbage til begyndelsen af 1990erne. Mens Danmark modtog 20.000 flygtninge fra borgerkrigen i det gamle Jugoslavien, markerede Gentofte-borgmester Hans Toft (K) sig som landets mest vrangvillige borgmester, når det gjaldt om modtage flygtninge.

Vi har ingen ledige boliger, og villaerne er alt for dyre til at købe op for skattepenge, lød det igen og igen.

Den daværende indenrigsminister Birte Weiss forsøgte sig med frivillige aftaler - men uden held.

På et tidspunkt blev tonen meget skarp. Halvt i spøg, halvt i irritation foreslog daværende indenrigsminister Birte Weiss (S), at Bernstorff Park blev brugt til flygtningelejr. Hans Toft tog det meget ilde op og kaldte det for »partipolitisk chikane.«

Men i 1998 gik den ikke længere. Gentofte blev tvunget til - ligesom alle andre kommuner - at tage deres del af arbejdet med at integrere flygtninge. Nyrup-regeringen vedtog Danmarks første integrationslov. Loven var udformet med den trussel, at staten i sidste instans kunne købe villaer op for eksempel i Gentofte på kommunens regning, hvis ikke den ville makke ret.

Den socialdemokratiske indenrigsminister Thorkild Simonsen, som havde afløst Birte Weiss, ville meget gerne have Venstre og de Konservative til at støtte loven. Lokkemaden blev en særlig pulje, som blandt andet skulle gøre det lettere for den daværende konservative udlændingeordfører og senere partileder, Bendt Bendtsen, at formilde sin partifælle, Hans Toft, i Gentofte.

Puljen på 32 mio. kroner blev øremærket til kommuner, som havde særlig høje udgifter til boligplacering, og betingelserne var udformet, så de mange penge lå lige til højrebenet for Gentofte.

»Der var fastlagt nogle kriterier, som i særlig grad tilgodeså kommuner i Nordsjælland, som havde ekstraordinært høje boligudgifter så som Gentofte,« konstaterer afdelingschef Henrik Kyvsgaard fra Integrationsministeriet.

Berlingske Tidende har gennemgået sagskakterne. Fra 1999 til 2001 søgte og fik Gentofte halvdelen - 14,5 mio.kroner - af pengene til køb og istandsættelse af private boliger i Gentofte. Langtfra nok til at dække den samlede købssum på 30 til 40 mio. kroner, men dog et klækkeligt tilskud. Pengene skulle aldrig betales tilbage, selv om Gentofte - eller andre - senere skulle finde på at sælge sine boliger med fortjeneste.

På midlertidig lejekontrakt
Gentofte tænkte kreativt med de nyerhvervede lejligheder. Kommunen ville ikke risikere at hænge på de 44 flygtninge i de privatindkøbte lejligheder til tid og evighed. Så derfor satte kommunen flygtningene ind i de nye lejligheder - på en midlertidig lejekontrakt. På trods af at det i loven hedder, at de skulle have en en »permanent bolig«. Et krav, som alle andre kommuner levede op til.

Samtidig gik Gentofte kommmunalbestyrelse i gang med at finde ud af, hvordan man på længere sigt kunne finde nogle billigere lejligheder til flygtningene, når deres lejekontrakter udløb. Derved var vejen banet for et salg af de indkøbte lejligheder, der i mellemtiden er steget voldsomt i værdi.

Løsningen fandt kommunalbestyrelsen på en støjgrund, Ørnegårdsvej, som ligger kilet ind mellem to motorveje og en S-togsbane. Området var ganske vist ikke udlagt til boligområde, men kommunen ændrede lokalplanen, og byggeriet blev lagt i hænderne på Danske Funktionærers Boligselskab.

Samtidig opnåede Gentofte en fordelagtig aftale. Ud af 125 boliger vil Gentofte nemlig få ret til at disponere over samtlige 75 familieboliger i det nye byggeri. Resten består af 50 studenterhybler. Normalt råder kommuner kun over hver fjerde lejlighed i et almennyttigt byggeri.

Økonomisk er det en billig løsning for kommunen. Gentofte skal kun betale syv procent af byggesummen. Resten kommer i form af særlige lån fra staten. Og med beliggenheden midt i motorvejsudfletningen var Gentofte Kommune fri for villaejere, som følte sig generet af byggeriet og placeringen.

Men mens Gentofte gik i gang med sine byggeplaner i 2003, opstod der uventede problemer med de midlertidlige lejekontrakter.

En klage førte til, at Tilsynsrådet for Københavns Amt og Integrationsministeriet blev bedt om at se nøjere på, hvor lovligt Gentoftes flygtningeudlejning egentlig var. Meningen med integrationsloven var jo, at de boligplacerede flygtninge skulle have en chance for at slå sig ned der, hvor de fik anvist en bolig. Og både Tilsynsrådet og Integrationsministeriet meddelte gentagne gange Gentofte Kommune, at det var ulovligt, hvad de havde gjort.

Gentofte er uenig og gør kraftig modstand. Kommunen ville have mulighed for at sælge lejlighederne igen, så snart flygtningene kunne komme over i noget billigere, fremgår det i korrespondancen om sagen.

Og papirdyngerne voksede. Tilsynsrådet skrev tilbage og fastholdt, at Gentoftes plan er ulovlig. Og i januar sidste år meddelte så et flertal på 12 medlemmer i Gentofte Kommunalbestyrelse med borgmester Hans Toft i spidsen til Tilsynsrådet, at man ikke agtede at ændre på lejekontrakterne. Blandt andet henviste byrådet til, at kommunen vil lide et betydeligt tab, hvis lejekontrakterne blev permanente, så en kommende køber hænger på lejerne.

Tilsynsrådet svarede igen, at det intet ændrede, og at man blev nødt til at idømme de 12 kommunalbestyrelsesmedlemmer dagbøder, indtil de ændrede afgørelsen.

Kort efter kom de 12 byrådsmedlemmers modtræk. De anlagde sag mod Tilsynsrådet og dermed Indenrigsministeriet. Endnu er den ikke kommet for retten og gør det næppe før udgangen af 2005.

Ulovligt byggeri
Også på et andet vigtigt felt er Gentoftes planer om salg af flygtningeboliger i problemer. Kommunen blev i tordags nødt til at standse det halvfærdige byggeri på støjgrunden ved motorvejen. Byggeriet er ulovligt, fastslog Tilsynsrådet. Borgerne bør høres om, hvorvidt der skal kunne opføres boliger på det hidtidige erhvervsområde. En høring, som vil sætte byggeriet i stå i fire måneder. På tirsdag skal Gentofte Kommunalbestyrelse finde ud af, hvad den vil stille op med byggeriet.

Indtil videre har Gentofte kun solgt to flygtningelejligheder - og en tredje er sat til salg i øjeblikket.

Den ene bolig gav et overskud på 584.000, og den anden et på 80.000 kroner.

Borgmester Hans Toft understreger, at de 14,5 million kroner fra statspuljen allerede i fjor var spist op af de årlige driftsunderskud på boligerne. I gennemsnit koster hver lejlighed 30-50.000 kroner mere om året i drift, end Gentofte får ind i husleje. Inden retssagen om lejekontrakterne er færdige, vil Gentofte have mistet yderligere cirka 4 mio. kroner om året, siger borgmesteren:

»Det samlede regnestykke, når boligerne er solgt, er baseret på så mange hvis'er, så det ikke er til at sige, hvor det ender. Det afhænger af, hvordan boligmarkedet udvikler sig.«

Der er dog et vist potentiale for, at borgmesteren til sidst gør en god forretning. Stigningen på ejerlejligheder i Gentofte siden 1998 og til i dag har været i gennemsnit på 240 procent, ifølge Realkreditrådet. Får kommunen medhold i retten, bliver boligerne solgt øjeblikkeligt, understreger Hans Toft.

Spørgsmålet er, om én af landets rigeste kommuner, Gentofte, ikke bør bære de tab, der er, og lade flygtningene blive i de boliger, som er købt til dem? Nej, siger Hans Toft. Kommunen skal have dækket sine udgifter:

»Vi har fået den kvote af flygtninge, vi var pålagt, men jeg fik et meget klart løfte fra den daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen om, at Gentofte Kommune ville blive holdt skadesløs fuldt ud af regeringen for de opgaver, som vi blev pålagt. Det er vi ikke engang blevet.«