Flygtninge nægter at forlade tog i Rødby: »We go Sweden«

Endnu et tog med flygtninge og migranter er ankommet til Rødbyhavn. Knap 100 nægter at forlade toget.

Flygtninge i et tog i Rødby nægter at komme ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort før midnat natten til onsdag ankom op mod 240 flygtninge og migranter til Rødbyhavn i et tog om bord på en færge fra Tyskland, men først klokken 03.30 kunne politiet begynde at transportere nogle af flygtningene væk fra færgen i busser, skriver tv2.dk.

Omkring 80-100 flygtninge og migranter vil onsdag morgen fortsat ikke forlade toget, fordi de ønsker at rejse videre til Sverige.

Hvis de bliver registreret i Danmark, skal de blive her.

»De står meget tæt sammen i en af togets vogne, der bliver bevogtet af politiet på perronen. De sætter gule sedler på vinduet med teksten »we go Sweden« (vi vil til Sverige, red.),« fortæller TV 2s reporter på stedet til tv2.dk

Siden søndag er mere end 1.200 flygtninge og migranter ankommet til Danmark fra Tyskland.

Langt de fleste er kommet via Rødbyhavn på Lolland, men også Sønderjyllands samt Fyns Politi har registreret flygtninge og migranter.

Størstedelen af flygtningene og migranterne ønsker at rejse videre til Sverige.

Den svenske regering vil dog ikke lave en særaftale om at tage imod de flygtninge og migranter, der strømmer ind i Danmark lige nu.

Det sagde integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV 2 tirsdag aften efter et møde med den svenske justits- og migrationsminister.