Flygtninge fylder motorvejen

De omkring 200 flygtninges vandretur på motorvejen på Lolland vidner om, at de første dønninger fra de store flygtningestrømme i syd er begyndt at skylle ind over Danmark.

Op mod 200 flygtninge, langt de fleste syrere, valgte i går at fortsætte deres rejse mod nord på motorvejen E47 på Lolland. Nogle havde kun det tøj, de gik i, andre slæbte af sted med rullekufferter. De fleste havde hverken vådt eller tørt. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

De mange billeder af flygtninge til fods op gennem Balkan og Østeuropa med kurs mod Nordeuropa blev i går til dansk virkelighed på en motorvej på Lolland.

I går formiddag begav op mod 200 flygtninge sig således fra togstationen i Rødbyhavn og ud på motorvejen i nordlig retning mod København og det land, de så gerne vil til: Sverige.

Dermed gjorde de, som de har gjort så mange gange før de senere måneder. Rettede blikket mod nord. Satte det ene ben foran det andet. Med deres få ejendele i plasticposer eller rullekufferter og små børn i armene.Dermed skrev de også historie. De færreste danskere ville for to blot dage siden have troet, at dønningerne fra de store flygtningestrømme i syd blot et par døgn senere ville skylle op på færgelejet og stationen i Rødbyhavn og sende et par hundrede mennesker ud på deres helt egen folkevandring i indersporet på E47 mod nord.

For nogle af deres sidste euro havde de få dage forinden købt en enkeltbillet i Hamborg til Sverige i nogenlunde sikker forvisning om, at de nok skulle nå Malmø eller Stockholm.

De havde næppe forestillet sig, at de ville blive modtaget af dansk politi i det øjeblik, deres tog kørte af Rødby-Puttgarden-færgen og ankom til Rødbyhavn Station. Men det blev de, og da det for alvor gik op for dem, at de skulle lade sig registrere i Danmark for at komme videre, valgte mange af dem at hanke op i deres ejendele, krydse banelegemet og gå ad E47.

Vil ikke registreres

Det gjaldt også den 28-årige mekaniker Mohammed Ali, som han kalder sig. Han kommer fra en lille by uden for Damaskus i Syrien. Han vil op til slægtninge i Stockholm. Han vil derfor ikke søge asyl i Danmark. Så risikerer han nemlig ikke at kunne søge asyl i Sverige.

Men søger han omvendt ikke asyl i Danmark, vil han blive betragtet som en illegal indvandrer, en grænseoverløber, af dansk politi og kan ende med at blive sendt tilbage til det land, han kom fra. Altså tilbage til Tyskland.

»Hvorfor kan jeg ikke komme til Sverige? Hvorfor skal vi stoppe her? Jeg har billet til Sverige,« lød det fra Mohammed Ali på perronen i Rødbyhavn i går formiddag.

Han var forvirret. Forstod ikke betjentene. Men han forstod så meget, som at politiet ville registrere ham, og at hans togrejse var slut for denne gang.

Derfor valgte han at fortsætte sin fodrejse. Som allerede har varet længe og bragt ham fra Tyrkiet og Grækenland til Makedonien, Serbien og Ungarn og siden hurtigt gennem Østrig og Tyskland med bus, efter at de to lande forleden åbnede grænserne for flygtningestrømme.

En lille måneds tid har det taget ham at komme gennem Europa. Syv dage måtte han vente i Ungarn, da politiet lukkede banegården. Men han oplevede ikke brutalitet fra ungarsk politi, sådan som andre i strømmen af flygtninge på E47 har oplevet.

Sangen forstummede

Mohammed Ali er rejst fra Syrien med sin slægtning, Ahmad Ali, der vil til Oslo. Men ellers vil langt, langt de fleste til Sverige. Og langt, langt de fleste på E47 i går var fra Syrien. Mange af dem unge mænd, der var også familier iblandt, enkelte ældre, men ingen enlige kvinder. Her og der var der også irakere, afghanere og et par afrikanere. Mange af dem sang: »Vi vil til Sverige, vi vil til Sverige«.

»Hvis jeg kommer til Sverige, er det nemmere at få min familie op, end det er i Danmark,« fortalte Mohammed Ali.

»Måske kan jeg få ophold i Danmark i tre år, og så siger de måske bagefter, at jeg skal tilbage til Syrien. Det er ikke godt. Jeg vil til Sverige og arbejde.«

Derfor skulle han heller ikke nyde noget af at afgive fingeraftryk til politiet. Så »hellere skære hånden af«, som han sagde.

Han var stadig sikker på, at han nok skulle nå sit mål, da Berlingske snakkede med ham en sidste gang i går eftermiddag. Han havde allerede klaret så meget undervejs, lod han forstå.

»Men hvis jeg ikke kan komme til Sverige, så tror jeg, at Tyskland er bedre. De åbnede grænserne for os,« sagde han.

Politiet mandsopdækkede hele dagen de vandrende og sørgede for at holde ydersporet fri. På intet tidspunkt i løbet af dagen var der optræk til gnidninger, og politiet lod flygtningene gå i fred. Efter omkring ti kilometer dukkede de første busser op, lejet af politiet, for at transportere ældre og børn. Hvilket mange sagde ja til sidst på dagen, da fødderne var ved at være trådt flade efter en lang dag først i tog, så på færge og til sidst til fods. Og uden vådt eller tørt de sidste mange timer bortset fra et æble eller to fra træerne i vejkanten. Sangen om Sverige var forstummet.

Busserne kørte bl.a. flygtningene til lokale hoteller og Rødbyhavn Sportshal.

I aftes var flere unge mænd stadig på farten på motorvejen efter at have gået mere end 25 kilometer i løbet af dagen. Politiet besluttede derfor omkring klokken 20.30 at lukke vejen for biler af hensyn til flygtningenes sikkerhed.

Det var før Berlingskes deadline i aftes uklart, hvor mange flygtninge der i går ankom til Rødbyhavn med togfærgen. Men der kom i hvert fald mere end 300 flygtninge med de første tre ud af fem tog. Dagen forinden ankom omkring 275 flygtninge til Danmark via Scandlines togfærge fra Puttgarden.