Flygtninge får lov at springe boligkøen over

Kommunerne er forpligtede til at finde boliger til de mange flygtninge, og det giver dem problemer med at opfylde egne borgeres akutte boligbehov. Ifølge en borgmester er det med til at gøre nogle borgere negativt stemt over for flygtningene.­

Kommunerne kan i år se frem til at skulle modtage, huse og integrere cirka 12.000 flygtninge, der har fået midlertidig opholdstilladelse. De fleste af dem er fra Syrien. Når flygtningene først kommer til Danmark, bliver de registreret i Sandholmlejren, som billedet stammer fra. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kommunerne har svært ved at tilbyde boliger til egne borgere i bolignød, fordi de er nødt til at finde boliger til flygtninge først.

Sådan lyder meldingen fra en række kommuner, og i en kommune som Tårnby på Amager er borgmesteren bekymret for, at flygtningenes retskrav på at få anvist bolig får nogle borgere til se at negativt på flygtningene.

Tårnby Kommune skal i år modtage og huse 99 flygtninge, hvilket er langt flere end de 38, som kommunen oprindeligt havde fået tildelt i 2015 af Udlændingestyrelsen. I alt skal kommuner landet over i år tage imod cirka 12.000 flygtninge, som har fået midlertidig opholdstilladelse og derfor skal i treårige, kommunale integrationsforløb.

Ifølge Tårnbys borgmester, Henrik Zimino (S), råder kommunen over hver fjerde almennyttige bolig. Men da kommunen ikke har nok af andre boliger at tilbyde flygtningene, er man på grund af flygtningenes retskrav nødt til at huse dem i de almennyttige boliger. Det resulterer ifølge borgmesteren i »endnu mere run« på det, han kalder »den akutte boligliste«.

»Vi har familier, der bliver sat på gaden og ikke har noget sted at bo, og enlige mødre og andre i akut bolignød, der mangler hjælp her og nu,« forklarer Henrik Zimino:

»Men flygtningene har deres retskrav, og dermed kommer de foran i køen. Om det er godt eller skidt, kan man diskutere, men sådan er det. Et af argumenterne fra centralt hold er, at de ikke har haft mulighed for at blive skrevet op til bolig. Men det har den mor, der efter 15 år i parcelhus bliver skilt og mangler et sted til sig selv og børnene, jo heller ikke tænkt på.«

Der er, som Henrik Zimino siger, »ingen tvivl om, at danske borgere, vi før kunne prioritere, nu oplever at vente længere« på grund af de mange flygtninge.

»Og det kan være svært at forstå, at nogle andre, altså flygtninge, kommer foran i køen, når man nu selv står og mangler en bolig. Det er med til at skabe en negativ stemning, og det er den vej, det går lige nu,« siger han.

»Jeg hører jævnligt folk sige, at er man bare flygtning, kan man få. Jeg må tage min tørn med at forklare borgerne, hvordan tingene hænger sammen. Men jeg kan jo ikke gøre noget ved dem, der mener, at det er fuldstændig urimeligt, at flygtninge automatisk skal have en bolig, mens andre må bag i køen.«Henrik Zimino understreger, at de 99 flygtninge er velkomne i Tårnby Kommune. De kan dog, fordi der ikke er lejligheder og huse nok, blive nødt til at bo midlertidigt i campinghytter eller i boligpavilloner, som kommunen planlægger at opføre. Men, tilføjer han, Tårnby kan ikke tage flere end de 99.

Forbudt at købe villaer

Henrik Zimino så dog gerne, at kommunen kunne købe nogle huse til flygtningene. Måske et par villaer til omkring otte mio. kroner. Pengene er der, i den kommunale kassebeholdning. Men han og Tårnby må ikke bruge af kassebeholdningen, siger staten og Kommunernes Landsforening (KL). Skal Tårnby købe boliger, må det derfor blive med midler fra anlægsbudgettet.

Men boligkøb finansieret af anlægsbudgettet medfører ifølge borgmesteren, at der bliver færre penge til at renovere skoler og ældreboliger, anlægge kunststofbaner og den slags. Tårnby må nemlig ikke overskride sit for længst fastlagte anlægsbudget for 2015.»Det er helt urimeligt, at man fra centralt hold pålægger os, at vi ikke i denne helt særlige situation kan gøre en undtagelse og købe et par boliger med penge fra kasse­beholdningen, i stedet for at de ligger bundet i obligationer. Kunne vi det, ville det lette det lidt for os,« mener Henrik Zimino:

»Skærer vi i anlægsbudgettet for at købe flygtningeboliger, bliver der færre penge til anlæg og dermed til borgerne.«På samme måde som Henrik Zimino oplever Rudersdal Kommunes borgmester, Jens Ive (V), at presset på boligkøen vokser som følge af flygtningene. Rudersdal Kommune skal i år tage imod og huse 126 flygtninge, hvoraf langt de fleste som i resten af kommunerne er fra Syrien.

»Vi har allerede nu reaktioner fra borgere, som har brug for en social boliganvisning og ikke får det, fordi vi må bruge boligerne til flygtninge,« siger Jens Ive og frygter det, han kalder en »polariseret situation«:

»Altså, at man begynder at tale om, at nogle tager boliger fra andre.«

Jens Ive understreger, at »smertegrænsen er nået for, hvad kommunen kan anvise af permanente boliger« til flygtningene. Flere af dem bor derfor midlertidigt i værelser på blandt andet et nedlagt plejehjem. Men dér »kan familier med børn jo ikke have permanent ophold«, som han siger.

Han henviser til, at det i det meste af hovedstadsområdet er svært at finde almennyttige boliger, og boligkøerne er ekstra lange.

Ifølge borgmesteren »står der almennyttige boliger tomme rundtomkring i Danmark«, og han appellerer til en dialog på landsbasis« om at huse flygtningene.

»Spørgsmålet er, hvordan vi løser det, for det er jo ikke sådan, at vi bare skal aflevere vores integrationsudfordring på andre kommuners dørtærskel. Det må vi finde en løsning på. Det, der er afgørende her, er at finde boliger dér, hvor de er,« siger Jens Ive.

Frederikssund må vente

I Frederikssund Kommune bekræfter borgmester John Schmidt Andersen (V), at flygtningenes retskrav øger presset på de almennyttige boliger, kommunen råder over. Ifølge borgmesteren mangler kommunen boliger til de nye borgere. Han understreger dog, at han »er med på at skulle hjælpe mennesker i nød«.

»Den yderste konsekvens bliver jo, at borgerne kommer til at vente længe på en bolig, fordi flygtninge har et retskrav, og det har borgerne, der står på venteliste, ikke. Derfor bliver der en skævvridning,« siger han:

»På listen står nogle af vores egne borgere, som også er kommet skidt af sted. Så hvad er argumentet for at sige, at de, der både har boet og betalt skat her i rigtigt mange år, lige pludselig bliver tilsidesat? Hvis jeg selv stod på en venteliste, ville jeg da synes, at det her er urimeligt, må jeg indrømme. Jeg er helt overbevist om, at nogle vil tænke, at det er uretfærdigt, at jeg har stået på venteliste i lang tid, og så kommer der en flygtning, og så får han min bolig, mens jeg må vente et halvt eller et helt år mere.«

Nej til flere flygtninge

De enkelte kommuner fik sidst i 2014 af Udlændingestyrelsen at vide, hvor mange flygtninge de i år skal modtage i integrationsforløb. Tallene er dog ikke endelige, og kommunerne har indtil 1. marts til at afgøre, om de har lyst til at huse flere flygtninge, end dem de allerede har fået tildelt. Derefter vil styrelsen komme med nye tal for de kommuner, der ikke ønsker at modtage flere flygtninge.

Og dem er der mange af i hovedstads­området. Allerød Kommune vil ikke tage flere end de allerede 74 tildelte, Fredensborg vil heller ikke tage flere end de nuværende 64 for i år, og samme melding kommer fra Helsingør, Rudersdal, Frederikssund og altså også Tårnby, ligesom Hillerød umiddelbart også siger nej til flere flygtninge.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar til udmeldingerne fra kommunerne fra integrationsminister Manu Sareen (R), da han holder vinterferie.