Flygtninge afskæres fra arbejde med børn

Børne- og straffeattester er flygtninges adgangsbillet til store dele af det kommunale arbejdsmarked, men reelt er attesterne intet værd. Aarhus Kommune fravælger flygtninge til jobs på børneområdet. Frederiksberg overvejer psykolog­samtaler, mens KL slår alarm til regeringen.

I Aarhus Kommune stoler man ikke på børneattesterne og tager konsekvensen: Flygtninge afskæres fra job i f.eks. skoler, daginstitutioner og fritidsordninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

En stor del af det offentlige arbejdsmarked kan blive lukket land for tusinder af flygtninge. Det er konsekvensen af, at reglerne om børne- og straffeattester til personer, der skal arbejde med børn under 15 år, reelt intet er værd, når der er tale om flygtninge.

Advarslen kommer fra Kommunernes Landsforening, der tager problemet med til de såkaldte topartsforhandlinger med regeringen om kommunernes integrations­indsats, der begynder i morgen.

»Problemet er, at en flygtnings børne­attest er tomme oplysninger. Flygtningens liv inden ankomsten hertil er helt ubeskrevet,« siger Michael Ziegler (K), borgmester i Høje-Taastrup og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.

I Aarhus Kommune stoler man ikke på børneattesterne og tager konsekvensen: Flygtninge afskæres fra job i f.eks. skoler, daginstitutioner og fritidsordninger. End ikke pedeljob eller gartnerarbejde må de få, oplyser børnerådmand Bünyamin Simsek (V).

»Vi tager ingen chancer. Det er helt usandsynligt, at Aarhus Kommune vil tilbyde praktikpladser til flygtninge på børneområdet,« siger han.

Bünyamin Simsek ser børneattester som et ufravigeligt krav for adgang til at arbejde med børn. Attesterne skal reelt dokumentere personens fortid, understreger han.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Frederiksberg Kommune har forelagt undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) problemet. Frederiksberg ønsker ligesom KL, at regeringen tager stilling. Imens overvejer man på Frederiksberg, om psykologsamtaler som supplement til mangelfulde børneattester kan bane vejen til job på børne­området for flygtninge. I Aarhus afvises ideen:

»Der er ingen grund til at bruge penge på psykologer, når der er andre muligheder for praktikpladser end børneområdet,« siger Bünyamin Simsek.

Afskæres fra 25 pct. af de kommunale job

Gør alle kommuner som Aarhus, bliver en stor del af det offentlige arbejdsmarked afskåret fra at beskæftige flygtninge, netop som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for trepartsforhandlingerne i morgen ønsker alle arbejdsmarkedets sejl sat til.

Børneattester blev indført som lovkrav i 2005 og skulle skabe sikkerhed for, at dømte sædelighedsforbrydere ikke kunne arbejde med børn under 15 år. KL påpeger, at virkeligheden har ændret sig nu, hvor attesterne skal dække personer, hvis fortid er umulig at kortlægge.

Børneområdet beskæftiger godt 100.000 lærere, pædagoger og andre medarbejdere. De udgør 25 procent af de kommunale job og er ifølge kommunerne et nøgleområde for den jobmæssige integrationsindsats.

»Men kommunerne kan have gavn af flygtningenes kultur- og sprogkundskab i forhold til de mange flygtningebørn, som vi modtager nu,« siger Michael Ziegler.

Elisa Bergmann, formand for BUPL, afviser at sælge ud på kravet om tryghed for børn og forældre, men erkender en risiko for, at flygtninge afskæres.

»Forældrene skal kunne føle sig trygge ved alle personer i daginstitutionerne. Samtidig er der risiko for, at børneområdet lukker sig om sig selv. Det er et dilemma, men der må findes en løsning,« siger hun.

KL ønsker kravet om børneattester fastholdt, men påpeger, at for flygtninge tjener de ikke deres formål.

»Det er virkelig et dilemma. Hvis vi skal lykkes med integrationsopgaven, er der brug for adgang til hele arbejdsmarkedet. Men attesterne, som skal stå som en garanti for tryghed, giver ikke mening for flygtninge. Vi vil gerne drøfte med regeringen, hvordan vi sikrer børn og forældres tryghed samtidig med, at vi ikke reelt afskærer flygtninge fra en stor del af det danske arbejdsmarked,« siger Michael Ziegler.

Brug for forventningsafstemning

Kommunerne ønsker grønt lys fra regeringen til fire tiltag, som skal sikre trygheden på børneområdet:

  • En screening af flygtningens formelle og uformelle færdigheder på børneområdet.
  • Mentorordning samt grundig instruktion af flygtninge.
  • Tydelig beskrivelse af, hvilke opgaver flygtningen må udføre, og hvornår flygtningen må varetage f.eks. toiletbesøg og bleskift.
  • Tydelige retningslinjer for information til forældrene om ansættelse af flygtninge.

KL kunne sagtens selv iværksætte dette, men ønsker regeringen på banen.

»Der er brug for en forventningsafstemning,« siger Michael Ziegler.

Red Barnet mener principielt ikke, at man skal ansætte personer på børneområdet uden en retvisende børneattest. En beskrivelse af en flygtnings ophold i få måneder i Danmark er ikke nok, mener seniorrådgiver Gitte Jakobsen fra Red Barnet.

»Børneattesten er et vigtigt element i at beskytte børn mod overgreb. Det handler altså ikke om at begrænse arbejdskraftens bevægelighed. Det handler om at beskytte børnene,« siger hun.

Mandag bad Berlingske om en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Tirsdag henviste Undervisnings­ministeriet til Kulturministeriet, som administrerer loven om børneattester. Herfra blev det i går eftermiddag oplyst, at »regeringen når ikke et svar i denne omgang«.