Flugtbilist varetægtsfængslet uden at være fundet

Læs mere
Fold sammen

Politiet mener at have identificeret den flugtbilist, som 4. januar påkørte og dræbte en 93-årig kvinde på Sigridsvej i Brabrand.

Retten i Aarhus besluttede onsdag, at den 35-årige mistænkte skal varetægtsfængsles for uagtsomt manddrab. Manden var dog ikke selv til stede ved retsmødet, da politiet ikke kan finde ham.

Kendelsen er blevet stadfæstet i landsretten. Politiet formoder, at den mistænkte kan have forladt landet.

Han har tilknytning til Brabrand, hvor han menes at have opholdt sig i mere end et år, men er engelsk statsborger og har formentlig familierelationer i flere andre lande. Derfor bliver han nu efterlyst også uden for Danmarks grænser.

Østjyllands Politi har offentliggjort et fotografi af den mistænkte og vil gerne høre fra borgere, der har oplysninger om, hvor han opholder sig.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

BNB