Flokimmunitet bliver meget svært at nå, med mindre vi vaccinerer børn under 12 år

Danmarks håb om at nå flokimmunitet mod coronavirus er svundet ind på grund af den mere smitsomme deltavariant. En løsning kan være at vaccinere børn under 12 år, påpeger flere eksperter. Om dette er en god idé, er en anden sag.

 
Få overblikket over seneste nyt om coronasituationen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne, Mathilde Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

4,2 millioner danskere har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19 svarende til 72,5 procent af hele befolkningen, mens 56,3 procent af danskerne er færdigvaccineret.

Danmark nærmer sig dermed den målstreg, som eksperter satte i foråret 2020, om at opnå flokimmunitet, hvilket efter den daværende opfattelse krævede en vaccinedækning på cirka 60 procent af hele befolkningen.

Målstregen har dog flyttet sig på grund af mere smitsomme virusvarianter, og nu er tallet cirka 85 procent.

Flere eksperter forklarer, at de ikke vurderer, at målet om flokimmunitet umiddelbart vil blive nået. I hvert fald ikke med den nuværende strategi. Årsagen er deltavarianten.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, kalder flokimmunitet en »rigtig god tilstand« for et samfund, fordi de svageste grupper bliver beskyttet indirekte og ikke møder smitten i så høj grad, fordi virus ikke kan sprede sig på grund af immuniteten blandt størstedelen af befolkningen.

Tror du, at vi i Danmark vil opnå flokimmunitet?

»Det bliver meget svært. Så skal vi i hvert fald til at vaccinere børn under 12 år,« siger Viggo Andreasen.

Han estimerer, at Danmark højst vil kunne nå op på cirka 83 procent immune i befolkningen. Og dette ser ud til lige akkurat ikke at være nok til at nå den teoretiske grænse for flokimmunitet med vaccinerne. Det vender vi tilbage til.

Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, ser heller ikke, at vi når i mål med flokimmuniteten.

»Det med cirka 85 procent er svært at nå – af flere grunde. De vægtigste årsager er, at dem under 12 år ikke skal vaccineres, og at vaccinen ikke er 100 procent effektiv. Desuden er vaccinetilslutningen blandt yngre voksne ikke så høj som blandt de ældre, hvor den var tæt på 100 procent,« forklarer Lone Simonsen.

Immunitet via smitte bidrager ikke meget

De 0- til 11-årige, som Danmark altså ikke vaccinerer mod covid-19, udgør 12,7 procent af befolkningen. Dette gør det umiddelbart vanskeligt nå op over 87 procent immune. Dertil kommer, at fire procent ifølge de seneste tal fra HOPE-projektet, der indsamler data for danskernes coronaadfærd, svarer, at de ikke ønsker at blive vaccineret – andelen kan dog være kan være en smule højere, fordi de største vaccineskeptikere ifølge forskerne bag projektet muligvis har afholdt sig fra at medvirke i spørgeskemaundersøgelser.

Til gengæld kan befolkningens immunitet få et nøk op, fordi mellem otte og ni procent af befolkningen sidst i maj i år ifølge den seneste SSI-undersøgelse på området havde været smittet med coronavirus. En del af dem er efterfølgende blevet vaccineret og tæller således allerede med de 72,5 procent, der til dags dato er blevet vaccineret.

»Den naturlige immunitet via smitte bidrager ikke ret meget i Danmark. Jeg gætter på, at det er tre procent af befolkningen, som har været smittet, men ikke er blevet vaccineret,« lyder vurderingen fra Viggo Andreasen.

Bundlinjen af dette lidt usikre regnestykke er ifølge Viggo Andreasen altså, at højest tre procent af befolkningen vil blive immune i løbet af de kommende måneder.

Når du tænker tilbage på dine forventninger i foråret 2020, er du så overrasket over, at Danmark ikke ser ud til at nå i mål med flokimmunitet?

»Det er jeg sådan set. Og jeg er forundret over, hvor meget bedre corona er blevet til at sprede sig. Vi vidste, at virussens evne til at sprede sig ville vokse, som tiden gik, men ikke i dette omfang,« siger han.

Jo mere smitsom en sygdom er, desto større en andel af en befolkning skal være immun, før man sikrer flokimmunitet, hvorved smittespredningen stoppes.

Hvor effektivt en sygdom kan sprede sig, kan udtrykkes med det såkaldte kontakttal – eller rettere det basale kontakttal, der dækker over, hvor mange én smittet person ville smitte, hvis virus var løs i et ubeskyttet samfund. Eksperter regner med, at kontakttallet for deltavarianten i teorien ville være mellem seks og otte. Via en simpel matematisk formel kan man udregne den teoretiske grænse for, hvor stor en andel af befolkningen der skal være immun over for deltavarianten, og denne kan beregnes til at ligge mellem 83,3 og 87,5 procent af befolkningen, alt efter om tallet er seks eller otte.

Og det bliver altså ifølge eksperterne vanskeligt at nå op på det niveau.

Professor: Flokimmunitet bør ikke være målet

For Viggo Andreasen er det dog ingen katastrofe, hvis Danmark lige akkurat ikke når den teoretiske grænse for flokimmunitet.

»For mig er det et åbent spørgsmål, om vi skal stræbe efter at få flokimmunitet. Problemet er snarere dem, der er yngre end 12 år, for de vil i sig selv kunne holde epidemien kørende. Om de skal vaccineres, er jo et etisk spørgsmål, som skal tænkes igennem. For spørgsmålet er, om børnene har en tilstrækkelig individuel gevinst ved at blive vaccineret,« siger Viggo Andreasen.

Lone Simonsen mener ikke, at flokimmunitet bør være målet.

»Hvis man er ude på at stoppe transmissionen, så skal man op på de cirka 85 procent. Det er i min optik dog ikke nødvendigvis det, man som samfund bør gøre. Målet burde stadig være at stoppe alvorlig sygdom og død, og det mål har vi allerede nået, fordi langt de fleste over 40 år er vaccineret, og de, der er i høj risiko for at ryge på hospitalet, er blevet vaccineret,« siger Lone Simonsen.

Hun foreslår, at Danmark gør som i England, der 19. juli afholdt »Freedom Day«, som dagen blev døbt, idet restriktionerne blev bragt til ophør. Foreløbig er smitten ikke stukket af.

Professoren forudser, at Danmark vil opleve udbrud med coronasmitte til efteråret i skolerne, men mener ikke, at det bør få store konsekvenser i form af restriktioner eller nedlukninger.

»Der er ingen tvivl om, at der vil komme store udbrud på skoler. Og hvad skal man så gøre? Skal man så lukke skoler og sogne ned hver gang? Her tænker jeg, at svaret er nej,« siger Lone Simonsen.

Usikre beregninger

Hun er overbevist om, at danskerne må leve med coronavirussen i fremtiden.

»Jeg har set på historiske epidemier i hele min karriere, og de er allesammen overstået på cirka to til fem år, og hver epidemi har to, tre eller fire bølger, og derefter stopper den og bliver en sæsonvirus. Det tror jeg også vil ske med denne her,« vurderer Lone Simonsen.

Både Viggo Andreasen og Steen Ethelberg, der er afsnitsleder i infektionsepidemiologi og forebyggelse ved Statens Serum Institut, forklarer, at den teoretiske flokimmunitet er forsimplet og ikke vil passe til virkeligheden.

»Det bygger på en tanke om, at populationen for eksempel er en landsby eller en skole med smitte ligeligt fordelt blandt forskellige grupper. I et helt land er der skævheder. Det kan være geografiske skævheder, hvor dele af landet har få vaccinerede, eller hvor nogle aldersgrupper ikke er vaccineret i så høj grad, men som måske har meget kontakt. Derfor kommer den teoretiske beregning af flokimmuniteten ikke til at passe i virkeligheden. Så man kan altså ikke bare sige, at man, hvis kontakttallet er to, og man vaccinerer halvdelen af befolkningen, har flokimmunitet. Der er betydelig usikkerhed ved sådan en beregning,« siger Steen Ethelberg.