Flest drenge udsat for overgreb

Lederen af den katolske kirkes udredningsarbejde, pastor Niels Engelbrecht, gør status på overgrebssagen.

Den katolske præst Niels Engelbrecht har fået ansvaret for at udrede sager om overgreb på børn i den katolske kirke i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor mange sager er I nu bekendt med?

»Udover de fire oprindelige sager har vi fået 13 henvendelser de seneste uger. Folk er kommet frem, fordi emnet har været i medierne, og vi har meddelt fra kirkens side, at vi vil lave en udredningsgruppe. Vi kan på nuværende tidspunkt sige, at blandt de gerningsmænd, der er angivet, er der ingen, der arbejder for kirken i øjeblikket. Og størstedelen af de anklagede er jo døde, for sagerne ligger 30-50 år tilbage.«

Skal vi virkelig så langt tilbage?

»Ja, jeg tror ikke, vi har nogen efter 1980.«

Læs også: »Den katolske kirke må træde ind i det moderne liv«
Læs også: Katolske præster: Lindhardt skal sige undskyld
Din mening: Er kravet om cølibat et problem for den katolske kirke?

Kan man sige noget om, hvor mange gerningsmænd der er tale om?

»Det er kirkelige medarbejdere, så det er både præster og ikke-præster. Jeg tror ikke, der er nogen, der har mere end to anklager.«

Så der kunne i realiteten være tale om flere end ti gerningsmænd?

»Ja, det kunne der.«

Kan man sige noget om børnene?

»En angiver, at han var 10 til 12 år. Ellers tror jeg ikke, der er angivet præcis alder, for personerne skriver i anmeldelserne: »da jeg var barn« eller: »da jeg gik i skole«. Der er både henvendelser om drenge og piger, men der er en overvægt af drenge. Det skyldes nok, at det tidligere kun var drenge, der kunne blive messedrenge. Men det forhold ændrede sig for 20- 30 år siden.«

Læs også: Ministerier
og advokater skal standse overgreb

Hvad kan du fortælle om typen af overgreb?

»Vi har kendskab til et samlejelignende forhold, men størstedelen har ikke angivet, hvad arten af overgrebet er. De taler om »misbrug«.

Kan man man gå ud fra, at de fleste var under den seksuelle lavalder, da overgrebet fandt sted?

»Det er ikke kun pædofilisager, nogen har også henvendt sig, fordi de har følt sig krænket som voksne, hvor de er blevet udsat for tilnærmelser. Derfor har vi også fået henvendelser fra unge voksne.«

Kan økonomisk erstatning til ofrene komme på tale?

»Hvis kirken har et erstatningsansvar, så vil den selvfølgelig ikke unddrage sig det.«

Du står i spidsen for udredningarbejdet, og desuden har kirken haft en mangeårig beredskabsplan i tilfælde af overgreb. Kan du forstå, at hvis man føler sig misbrugt af kirken og en bestemt ansat, så har man ikke lyst til at henvende sig direkte til jer?

»Ja, og det er der jo heller ingen, der siger, man skal. Vi kan og vil som kirke ikke modsætte os, at folk henvender sig et andet sted. Politistationerne står jo åbne hele tiden. Man kan jo bare gå derhen.«

Hvad vil ske, hvis I får en anmeldelse på en præst, der stadig er aktiv?

»Så ville vi sandelig interessere os for det. Vi vil gå videre med den sag og finde ud af, hvordan præsten ikke længere skulle være aktiv.«

Er det en god ting, at der nu er så mange, der melder sig?

»Ja, absolut. Hvis det er en medarbejder fra vores side, er det vigtigste, at vi prøver at gøre det godt igen, som kan gøres godt igen.«

Hvis en præst skrifter til en anden præst om et overgreb, han har begået, hvad sker der så?

»Hvis der kom en ind i min skriftestol og skriftede det, ville jeg bruge lang tid på at tale med vedkommende om, hvor vigtigt det var, at han også meldte sig. Det er jo ikke en automat, man går ind i og trækker en billet, og så er man tilgivet. Jeg vil bruge min energi på at sørge for, at vedkommende kom ud af den situation. Men jeg kan ikke gøre mere end at tale til ham. Jeg kan ikke bruge min viden uden for skriftestolen.«