Turister, der besøger København, lægger ganske vist pæne summer penge i butikker, restauranter og på museer, men de »slider« også på byen.
Derfor bør der indføres en særlig »turismeafgift« eller et »turismegebyr«.
Sådan lyder et nyt forslag fra Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i Københavns Kommune, som Borgerrepræsentationen torsdag skal tage stilling til.
Turisterne skal via afgiften være med til at betale for sliddet på byens parker, gader og toiletter og sikre bedre rengøring og vedligehold af de offentlige faciliteter og arealer.
Problemerne omfatter den stigende turisme, især fra krydstogtskibe, som har skabt udfordringer i sommerhalvåret for byens beboere med blandt andet affald og trængsel, lyder det.
Ifølge flere partier, som Berlingske har været i kontakt med, tegner der sig et flertal bag forslaget.
15 kroner ekstra pr. overnatning
Den præcise løsning er ikke fastlagt, men en konkret model kan være at lægge en turistafgift på hver hotel- eller Airbnb-overnatning.
»Det er der, hvor vi tror, at det ender,« siger byudviklingsordfører Rasmus Steenberger fra Socialistisk Folkeparti i København.
Han forestiller sig en afgift på eksempelvis 15 kroner pr. overnatning. Hundredvis af byer og regioner i Europa, herunder Venedig, London og Barcelona, har indført turistafgifter, har en undersøgelse fra European Travel Commission vist, skriver forslagsstillerne.
»Det er ikke sådan, at vi vil af med turisterne, for de bidrager positivt til at sikre en rigdom af kulturelle udbud og et væld af restauranter, som vi som københavnere også nyder godt af. Men det handler om at få balance i tingene, så turisterne også betaler for udgifterne,« siger Rasmus Steenberger med henvisning.
Målet er at sprede turisterne ud i byen, så de ikke flokkes i Indre By.
Vil du personligt være ked af det, hvis afgiften resulterer i færre turister?
»Det er ikke målet. Og jeg synes ikke, at der generelt er for mange turister. Men om sommeren i Indre By, hvor der er propfyldt, er der for mange. Det ser man jo som cyklist gennem byen, hvor det er drønupraktisk med turister på lejecykler, der ikke har styr på, hvad de laver.«
»Så det kunne også være, at nogle af cykelstierne skulle være lidt bredere,« siger Rasmus Steenberger med henvisning til, at forslagsstillernes håb om, at københavnerne vil kunne mærke, at pengene fra turistafgiften bliver brugt på bredere cykelstier og grønne gader.
Det er vigtigt, at pengene kun bruges til formål, som har med turisme at gøre, påpeger han.
Af forslaget fremgår det også, at man vil bruge pengene til at reducere luft- og støjforurening.
Christiansborg spænder ben
Indledningsvis havde SFeren noteret sig – på baggrund af en artikel i Altinget – at Det Konservative Folkeparti også bakkede op om en turismeafgift. Men partiet er imod.
Gruppeformand Morten Melchiors fra Det Konservative Folkeparti forklarer til Berlingske, at en eventuel turismeafgift i partiets øjne bør ledsages af en skattesænkning andetsteds, og at den burde gøres national for undgå en skævvridning af København, hvor nogle turister vil vælge overnatning på for eksempel Frederiksberg i stedet for København.
Ifølge flere partier har der vist sig et andet flertal uden De Konservative, idet Socialdemokratiet i København tilsyneladende er positivt stemt.
Københavns Kommune kan imidlertid ikke uden videre indføre afgiften, selvom Borgerrepræsentationen samlet muligvis vil stemme for forslaget torsdag. Det vil nemlig kræve ny lovhjemmel.
Men regeringen er imidlertid afvisende over for ideen.
»Vi ønsker flere turister til vores land, ikke færre. Turisme bidrager til at skabe liv, vækst og arbejdspladser. Og vi arbejder målrettet på at styrke samspillet mellem lokalsamfund og turister i hele Danmark, også i vores hovedstad. Det kan både komme turister og de mennesker, der bor i byen, til gavn,« lyder svaret fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) ifølge ministeriets presseafdeling.
Svaret slår ikke Rasmus Steenberger ud.
»Forhåbentlig vil der vise sig et bredt flertal, når vi stemmer om det i Borgerrepræsentationen, og jeg håber på, at det vil betyde, at mange partier i Folketinget vil læne sig af op, hvad deres partifæller i Borgerrepræsentationen mener.«