Flertal vil lade 1.000 evakuerede afghanere blive længere i Danmark

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

I de knap 20 år, formand for Danske Regioner Anders Kühnau har været med, kan han ikke huske, at det har stået så slemt til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser, og velkommen til ugens syvende og sidste nyhedsoverfart.

Denne søndag byder på høje temperaturer, et nødråb fra toppen af dansk erhvervsliv, en målsætning, som bevæger sig længere væk, og et nybrud i dansk fodbold.

Vi skal også forbi de evakuerede afghanere, der har arbejdet for Danmark. Står det til et flertal i Folketinget, skal deres fremtid afklares – snart.

Vi begynder overblikket lige her hos Berlingske. God læselyst.

Nødråb fra toppen af dansk erhvervsliv: »Helt vanvittigt«

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede sig på Facebook og Instagram »stolt«. Stolt over, at 39.900 danskere havde fået ret til en tidlig pension – Arne-pension – og mulighed for at forlade arbejdsmarkedet.

En uge senere lyder nu et nødråb fra toppen af dansk erhvervsliv.

Antallet af danskere, som forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, er efter en årrække med fald steget. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, kalder udviklingen med virksomhedernes mangel på arbejdskraft og danskernes øgede tilbagetrækning før pensionsalderen for »katastrofal«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Der er i dag fem veje til at stoppe med at arbejde med støtte fra staten, før man når folkepensionsalderen. Det har taget overhånd,« siger administrerende direktør Brian Mikkelsen.

»Det er helt vanvittigt, at der i de første seks måneder af 2022 er røget 13.000 ekstra ud, selvom danske virksomheder råber og skriger på arbejdskraft.«

Derfor lyder nu en klar opfordring til politikerne: Folketinget bør senest seks måneder efter et valg finde sammen om et nationalt kompromis og reducere antallet af danskere på tilbagetrækningsordninger med mindst 30.000 personer i 2030 lyder det.

Venstre, som for nylig fredede Arne-pensionen, anerkender manglen på arbejdskraft, men mener, at andre reformer er løsningen.

Hele historien får du her.

Flertal vil lade evakuerede afghanere blive længere i Danmark

Vi hopper videre til Jyllands-Posten, hvor man på printforsiden kan læse, at situationen for de evakuerede afghanere, der har arbejdet for Danmark, skal afklares hurtigt efter et folketingsvalg.

Det er omtrent et år siden, de knap 1.000 afghanere blev hjulpet hertil af de danske myndigheder. Ifølge særloven, som et bredt flertal vedtog sidste år, er afghanernes opholdsgrundlag midlertidigt med en tidsbegrænsning på to år.

Men står det til et flertal i Folketinget, skal de have lov at blive længere tid.

»Jeg har meget svært ved at se andet, end at vi selvfølgelig forlænger aftalen i en eller anden form, så længe Taleban er ved magten,« siger De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth.

Nogenlunde samme toner kan høres fra Venstre – til glæde for De Radikale. Også Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, som sammen med Nye Borgerlige stod uden for aftalen, anerkender, at Danmark nu har ansvaret for afghanerne – og at det i lyset af den aktuelle situation ser svært ud at sende dem hjem.

I de knap 20 år, formand for Danske Regioner Anders Kühnau har været med, kan han ikke huske, at det har stået så slemt til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv).

Målet var 1.000 flere sygeplejersker – realiteten er 194

Videre til DR, som kan fortælle, at aftalen om 1.000 flere sygeplejersker, som regeringen og Danske Regioner indgik i 2020, er gået baglæns.

Målet var 500 flere sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 i 2021. I første kvartal i år kunne man kun tælle til 194, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Som konsekvens må mange borgere væbne sig med tålmodighed, når de skal opereres.

Det er ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen et kæmpe problem.

»Det var meningen, at det her skulle være en start på noget, hvor man på forskellige afdelinger skulle kunne se, at hvis man ansatte flere, så kunne man også bedre fastholde dem, der var,« siger hun til DR.

»Det lykkedes ikke, og derfor er der flere, der er rejst, end der er kommet til.«

Også formand for Danske Regioner Anders Kühnau ser på situationen med stor alvor. I de knap 20 år, han har været med, kan han ikke huske, at det har stået så slemt til.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) medgiver, at man lige nu befinder sig i en negativ spiral, og han kalder det en »hovedopgave« at vende den til en positiv.

Læs historien hos DR her.

Et cigaretskod fra at være Europas grimmeste – nu erkender ejere, at det ikke er godt nok

Da den nye Nørreport Station åbnede i 2015, var det til ros og en international designpris. Derefter begyndte det at gå galt.

Granitfliserne på pladsen revnede, glascylinderne knustes, stationsbygningerne så beskidte ud, hærværk og graffiti piblede frem. På få år så den dyre station billig ud.

Der var ingen officiel udmelding om stationens haltende tilstand, men i 2020 fangede en kritisk artikel i Berlingske ejernes opmærksomhed. Spol to år frem, og en ny, milliondyr renovation er planlagt.

Pladsen med en forventet levetid på cirka 50 år har holdt i syv.

Først kom rosen, så kritikken. Nørreport Station, som er landets travleste station, skal renoveres efter blot syv år. Ejere erkender, at det ikke er godt nok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe.

Stationen er et af en række af knudepunkter i København, som var storslåede, da de blev bygget, men som med årene – trods diverse renovationer – i dag er en skygge af sig selv.

Berlingske har undersøgt historien bag Nørreport Station for at finde ud af, hvad hensigten var med den, da den blev bygget, hvordan den har udviklet sig, og hvad planerne er for fremtiden.

Den historie kan du læse lige her.

Fodboldens #metoo-øjeblik?

Dagens sidste historie handler om en grænse, der er overtrådt utallige gange før.

Det, der skete under selve kampen mellem FCK og Brøndby, var ud over sejrens 4-1-cifre ikke i sig selv bemærkelsesværdigt. Nogle maskerede Brøndby-bøller smadrede og kastede med sæder og kanonslag, mens enkelte FCK-fans ikke kunne dy sig for at håne modstanderne med den uhyggelige voldtægtssag, der fandt sted i hjertet af Brøndbys hooliganmiljø.

Som timerne gik, blev det dog tydeligt, at der er et før og et efter netop denne kamp.

Nogle kalder det et et fodboldens #metoo-øjeblik, hvor normerne for, hvad man finder acceptabelt, vil tolerere og tåle at associeres med, viser sig at være ændrede.

Brøndbys direktør er frustreret og rasende over at ganske få bøller ødelægger det for så mange andre. Nu siger flere utvetydigt fra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix/Arkivfoto.

På begge sider tog fans klar afstand fra deres egne. I løbet af kort tid brugte klubbernes topledelse ord som »idiotisk«, »utilstedeligt« og »grotesk« i en utvetydig fordømmelse af egne fans uden nogen form for de sædvanlige forbehold.

Både regeringen og Venstre er klar til at give klubber og politi flere værktøjer til at stoppe volden. Der er sket et klart brud, mener både politiet og direktør for fodboldmediet Mediano Peter Brüchmann.

»Optøjerne var ikke usædvanlige, og derfor er det svært at identificere, hvorfor det her var dråben,« siger han.

Læs historien her hos Berlingske.

Det sker i dag

Klokken 14 mødes justitsminister Mattias Tesfaye (S) meget apropos med repræsentanter fra en række fodboldklubber, Divisionsforeningen, Dansk Boldspil Union (DBU), politiet og danske fanklubber for at udveksle ideer, der skal sikre mere tryghed i forbindelse med fodboldkampe. Det sker i kølvandet på den seneste tids sager om uro og vold.

I dag er også dagen, hvor den danske cykelstjerne Cecilie Uttrup Ludwig kan vinde sit første etapeløb på cykelsportens højeste niveau. I går tog hun den næstsidste etapesejr og den gule førertrøje i Tour of Scandinavia – og har nu 17 sekunders forspring til tyske Liane Lippert.

I andre cykelnyheder er også Tour de France-vinder Jonas Vingegaard at finde i pedalerne. Modsat mange andre tidligere vindere er thyboen ikke stillet til start i de mange gadeløb efter Touren. Men et bliver det altså til – gadecykelløbet Etten-Leur i Holland.

Det er H.C. Ørsteds fødselsdag og i den anledning uddeles traditionen tro H.C. Ørstedprisen for kunst og videnskab – samt fire studielegater og to forskerspirepriser.