Er det her begyndelsen på en dansk »underkastelse«, spørger politiker
Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du allerede til morgenkaffen kan blive klædt på til dagen.

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du allerede til morgenkaffen kan blive klædt på til dagen.

Godmorgen og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.
Minksagen fylder mindre end i sidste uge, men den spøger stadig. Vi skal i dette overblik blandt andet forbi Fødevareministeriets departementschefs rolle i sagen.
Først tager vi et kig på de seneste coronatal for Danmark. Tallene er dog ikke helt, som de plejer, idet de dækker under ét døgn. Normalt dækker tallet 24 timer.
Bekræftede smittede i Danmark: 79.352 (+998)
Antal indlagte: 256 (+7)
Antal indlagte på intensiv: 43 (+1)
Antal bekræftede døde i Danmark: 829 (+6)
Antal bekræftet overstået smitte: 62.514 (+1.053)
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 62.736.160
Antal dødsfald på verdensplan: 1.459.243
Tallet i parentes viser ændringer i forhold til døgnet før.
Se flere tal hos Statens Serum Institut og Johns Hopkins University.
Vi begynder med Berlingskes printforside.
Danskernes opbakning til Muhammed-tegningerne er ikke, hvad den har været.
Ifølge en ny Kantar Gallup-undersøgelse har danskerne på bare få år ændret markant holdning til, om »det var rigtigt eller forkert af Jyllands-Posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed i 2005«.
I dag svarer 53 procent, at det var »rigtigt«, mens 28 procent svarer, at det var »forkert«.
I 2015, efter terrorangrebet på Charlie Hebdo i Paris, svarede 65 procent »rigtigt«, 17 procent »forkert«, til samme spørgsmål.
Undersøgelsen gør folketingspolitiker fra Liberal Alliance (LA), Henrik Dahl, ked af det:
Det første, han tænker på i forbindelse med den nye Kantar Gallup-undersøgelse, er forfatteren Michel Houellebecqs roman »Underkastelse«.
»Den her roman, hvor franskmændene overgiver sig til islam, fordi de ganske enkelt ikke orker at gøre modstand mere,« siger han:
»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det her er et begyndende tegn på en sådan underkastelse. Islamisering er jo, når islamiske regler bliver gjort gældende over for personer, der ikke er muslimer.«
Du kan læse artiklen her.
Vi bliver i Berlingske.
På et samråd 11. november signalerede Mogens Jensen, at Fødevarestyrelsen handlede på egen hånd, da styrelsen 6. november sendte en e-mail til minkavlerne ud om aflivning af alle mink.
Nu viser det sig, at den meget omtalte e-mail, som Fødevarestyrelsen udsendte, blev godkendt af den øverste embedsmand i ministeriet.
Mogens Jensens (S) højre hånd, departementschef Henrik Studsgaard, fik nemlig brevet til minkavlerne til gennemsyn, viser Miljø- og Fødevareministeriets egen redegørelse om sagen.
Henrik Studsgaard er ikke længere departementschef i Fødevareministeriet, men er nu departementschef i Miljøministeriet.
Du kan læse artiklen her.
I et indlæg i Berlingske deler USAs ambassadør, Carla Sands, ikke kun roser ud til Danmark.
Hun kalder ganske vist danskerne »et modigt folk« og skriver, at danske soldater yder meget i form af beskyttelse.
Men hovedbudskabet er ikke til at misforstå.
»Der skal gøres mere, hvis Danmark skal leve op til kravene om militær styrke og parathed,« mener Carla Sands, der skriver om »alvorlige mangler«, når det gælder NATOs væbnede styrker.
Desuden skal forsvarsbudgettet til NATO øges, ligesom Danmarks naboer har gjort. Sverige fremhæves som et godt eksempel, fordi landet ifølge Sands har øget sit forsvarsbudget hvert eneste år siden 2014.
»Vi ved, at Danmark er en troværdig partner. Vil landet holde sit løfte?« slutter ambassadøren.
Læs kommentaren her.
Så skal vi videre til Politiken, der kan fortælle, at et flertal af politiske partier på Christiansborg vil have skarpere kontrol med selskaber, der bryster sig af klimaneutrale produkter.
Danske virksomheder sætter i dag mærkater som »100 procent CO2-neutralt« på deres produkter, men der er ingen fælles standard.
En af de virksomheder, der benytter sig af den slags ordninger, er Arla.
Det skriver Politiken, der tidligere har skrevet om, at der ikke altid er hold i påstandene om CO2-neutralitet. Avisen har i serien »klimabedraget« beskrevet, hvordan Arla købte klimakompensation fra russiske gasprojekter, som eksperter ifølge avisen stempler som klimaskadelig svindel.
»Jeg tror, at klimaaftrykket vil blive næsten lige så vigtigt som prisen, når vi handler. Det kunne være, at jeg tog vandflyveren til Aarhus, fordi jeg har set, at det er en CO2-neutral tur. Eller jeg køber en bestemt benzin, fordi jeg ved, at selskabet kompenserer. Der må vi finde en måde, hvor vi kan stole på, at det så også er rigtigt,« siger klimaordfører Tommy Ahlers (V).
Du kan læse mere hos Politiken her.
Og vi runder af med en historie fra Jyllands-Posten.
Solcelleparker bør ifølge eksperter placeres i nærheden af de steder, hvor der er brug for strømmen.
Men kommende nye solcelleparker placeres i kommuner som Ringkøbing-Skjern, Lolland og Guldborgsund, hvor man allerede producerer mere grøn strøm, end man kan bruge. Til gengæld er der stort set ingen solcelleparker på vej i København og andre større byer, skriver avisen.
Problemet er en ifølge ekspert, som Jyllands-Posten har talt med, at strømmen skal flyttes til byerne.
»Solceller bør placeres tæt på forbrugerne og der, hvor elnettet allerede er dimensioneret til det, så der ikke efterfølgende skal trækkes en masse højspændingsledninger tværs over landet for at flytte strømmen,« siger Jens Wenzel Andreasen, professor på DTU Energi.
Læs historien her.
En stærkt omdiskuteret drabssag begynder i dag ved Retten på Bornholm. To brødre er tiltalt for drab på 28-årige Phillip Mbuji Johansen i juni. Mange spekulationer om et racistisk motiv har været fremme, hvilket blandt andet skyldtes, at en af de tiltalte har en hagekorstatovering. Anklagemyndigheden har dog afvist, at motivet skulle være racisme.
God mandag!