Flertal kræver Christiania-trussel lagt frem af Bødskov

Inden dagens vigtige samråd med justitsminister Morten Bødskov (S) kræver et flertal uden om regeringen at få svar på, hvad der var så farligt på Christiania, at Folketingets Retsudvalg ikke fik oplyst den egentlige årsag til, at et besøg blev aflyst i 2012. Samtidig erkender og beklager Morten Bødskov at have vildledt retsudvalget.

Justitsminister Morten Bødskov vil i morgen blive mødt af en byge af spørgsmål om sin rolle i aflysningen af retsudvalgets besøg på Christiania i februar 2012 og PETs efterfølgende overvejelser om at kigge i Pia Kjærsgaards (DF) kalender for at forhindre hende i at deltage i besøget. Her forlader hun i 2012 retten på Blegdamsvej i København efter at have vidnet mod en kvinde, som var tiltalt for at spytte hende i ansigtet efter en Dolly Parton-koncert. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Justitsminister Morten Bødskov (S) erkender og beklager nu, at han har været medvirkende til at føre Folketingets Retsudvalg bag lyset i sagen om udvalgets aflyste besøg på Christiania i februar 2012.

»Jeg vil gerne beklage dybt, at jeg på denne måde har bidraget til, at medlemmerne af Folketingets Retsudvalg fik en begrundelse, som ikke var reel,« skriver ministeren i et svar til Folketinget.

Beklagelsen kommer forud for et møde senere i dag, hvor Enhedslistens gruppe-ledelse – Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper, Stine Brix, Frank Aaen og Finn Sørensen – reelt afgør justitsministerens videre skæbne.

Skal han afkræves yderligere svar i sagen om Folketingets Retsudvalgs studietur til Christiania? Skal han tildeles en næse? Eller skal han i yderste konsekvens fyres fra sin post på grund af mistillid?

Deres beslutning vil basere sig på en vurdering af, hvordan Morten Bødskov har klaret sig i det længe ventede samråd, som han er indkaldt til i dag klokken 10 i retsudvalget. Her vil han blive mødt af en byge af spørgsmål om sin rolle i aflysningen af retsudvalgets besøg på Christiania i februar 2012 og PETs efterfølgende overvejelser om at kigge i Pia Kjærsgaards (DF) kalender med det formål at obstruere hendes planer om at deltage i besøget.

Men allerede før samrådet overhovedet er begyndt, er justitsministeren under et ikke ubetydeligt pres. Således kræver et flertal uden om regeringen – bestående af Enhedslisten, Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – nu, at han fortæller retsudvalget, hvad det var for et trusselsbillede mod Pia Kjærsgaard i særdeleshed og udvalgets medlemmer i almindelighed, der førte til, at det planlagte besøg på fristaden den 29. februar 2012 blev aflyst med få dages varsel.

Granskning af trusselsbilledets karakter

»Justitsministeren skylder retsudvalget en forklaring på, om der var tale om en konkret årsag, eller om det var en generel trussel. Og hvis det var en konkret trussel, så mener jeg også, at vi – inden for de rammer, som sikrer, at PETs kilder ikke bliver afsløret – har krav på at få at vide, hvilken karakter truslerne havde. Var der tale om mordtrusler, demonstrationer fra voldelige grupper, hvad er det, vi er ude i? Det svæver stadig i luften, og det skal afklares,« siger Simon Emil Ammitzbøll, der er retsordfører i Liberal Alliance.

Spørgsmålet om trusselsbilledet spiller en central rolle i en sag, som har skabt røre på Christiansborg og i Politiets Efterretningstjeneste over det seneste par uger. Og spørgsmålet er interessant af tre årsager:

For det første var det ifølge PET et »skærpet trusselsbillede«, som skyldtes Pia Kjærsgaards person, der førte til, at retsudvalgets besøg blev aflyst.

For det andet var trusselsbilledet ifølge nu afgående PET-chef Jakob Scharf af en så »følsom karakter«, at oplysningerne ikke kunne deles med hverken Pia Kjærsgaard eller udvalgets medlemmer, hvorfor disse, som beskrevet i Berlingske, blev ført bag lyset af daværende udvalgsformand Anne Baastrup (SF) og justitsminister Morten Bødskov.

Og for det tredje har anonyme og »velunderrettede kilder« i PET over for Ekstra Bladet sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et trusselsniveau, der rækker udover det sædvanlige. Det er det, der fører til, at flertallet i retsudvalget og uden om regeringen nu kræver, at Bødskov fremlægger trusselsvurderingen.

»Der er skabt stor tvivl om, hvorvidt der overhovedet har været en særlig, forhøjet, konkret trusselsvurdering i forbindelse med retsudvalgets besøg på Christiania. Så det ville være godt for tilliden til justitsministeren, hvis vi kunne få at vide, hvad det præcist gik ud på,« siger eksempelvis retsordfører i de Konservative, Tom Behnke, der følges op af Venstres Karsten Lauritzen:

»Justitsministeren bør åbne op for posen i denne sag. Det må jo være sådan, at man stoler på, at de folkevalgte politikere kan holde tæt med den slags oplysninger. Vi kan jo ikke have en justitsminister eller et politi, som ikke stoler på Folketingets Retsudvalg. Så under respekt for politiets og PETs arbejdsmetoder, så mener jeg, at der er et rum for, at justitsministeren kan gå meget mere i detaljen, end han har villet hidtil,« siger han.

Også regeringens eget støtteparti og parlamentariske grundlag, Enhedslisten, kræver oplysningerne fremlagt for retsudvalget og Folketinget.

»Justitsministeren og PET-chefen siger jo, at det var et forhøjet trusselsbillede, der gjorde, at man blev nødt til at aflyse turen til Christiania fra retsudvalgets vedkommende. Men der er nogle kilder i PET, der siger det modsatte til Ekstra Bladet. Som siger, at der slet ikke var et særligt trusselsbillede, men at det var af økonomiske hensyn, at man aflyste. Og derfor er vi selvfølgelig nødt til at få det klarlagt og at få den trusselsvurdering udleveret,« siger retsordfører Pernille Skipper.

De interne samarbejdsvanskeligheder

Det hører til sjældenhederne, at oplysninger om trusselsvurderinger slipper uden for de tykke mure hos Politiets Efterretningstjeneste, og Jakob Scharf beskriver dem da også som »klassificerede« og »følsomme« i den redegørelse, han i sidste uge indgav til Morten Bødskov. Men hele sagen – som også handler om muligt misbrug af Pia Kjærs­gaards kalenderoplysninger – har nu vokset sig så stor, at den drejer sig om selve efterretningstjenestens troværdighed, vurderer tidligere operativ chef i PET Jørn Bro, som derfor anbefaler justitsministeren at arbejde med »så meget åbenhed som overhovedet muligt for at afmystificere tingene«.

»Justitsministeren kan godt tegne et billede af truslens omfang. Var det chikane, man frygtede på Christiania? Var det buhråb? Var der fare for vold? Han kan også sige, hvor meget PET stolede på kilden eller kildernes troværdighed – uden at røbe kilderne, selvfølgelig. Det er det afgørende, at de ikke bliver afsløret,« siger Jørn Bro.

I månedsvis har Ekstra Bladet skrevet kritiske historier om de interne samarbejdsvanskeligheder i PET. Og efter Berlingske i sidste uge kunne fortælle, at retsudvalget helt bevidst var blevet ført bag lyset i spørgsmålet om, hvorfor Christiania-turen blev aflyst, voksede kritikken af Morten Bødskov.

Tavshed omkring afbud

Kritikken af Bødskov handler blandt andet om, at han sammen med den daværende formand for retsudvalget, Anne Baastrup, ikke gav udvalgets medlemmer den egentlige forklaring på aflysningen.

Retsudvalget fik fortalt, at årsagen var, at daværende politidirektør i København, Johan Reimann, ikke kunne deltage i et forudgående frokostmøde på Christiansborg. Men den egentlige grund var, at PET havde fortrolige efterretninger om, at der var et »skærpet trusselsbillede« mod hele retsudvalget, fordi Pia Kjærsgaard ekstraordinært ville med udvalget til Christiania. Den oplysning fik retsudvalget dog aldrig.

I et svar til Folketinget i går aftes indrømmede Morten Bødskov direkte, at han og Anne Baastrup i fællesskab ledte efter en undskyldning for at få Christiania-turen udskudt – og at den undskyldning endte med at blive Johan Reimann.

»Der burde slet ikke være givet en anden begrundelse for indstillingen til retsudvalget, når udvalget ikke kunne gives den reelle begrundelse,« skriver justitsministeren.

Han tilføjer, at han forstår udvalgsmedlemmernes frustration over ikke at have fået den reelle forklaring. Og han tilbyder, at give Folketingets Kontroludvalg en nærmere orientering om det konkrete trusselsbillede ved Christiania-turen.

Med sagens seneste udvikling spiller Johan Reimann endnu engang en nøglerolle i en sag, som potentielt kan bringe en justitsminister til fald. I dag er han direktør for Kriminalforsorgen, men i 1980erne var han kontorchef i Justitsministeriet og dermed en vigtig figur i Tamil-sagen, der førte til Erik Ninn-Hansens afgang i 1989. Og nu står det altså klart, at Justitsministeriet har brugt Johan Reimann til at føre retsudvalget bag lyset.

At Johan Reimann skulle være forhindret i at deltage i frokostmødet i februar 2012 bliver kun mere mystisk af, at Københavns Kommune tilsyneladende intet havde hørt fra Københavns Politi om kalenderproblematikken. I en mailkorrespondance mellem kommunen og en sekretær for retsudvalget, som Berlingske har fået aktindsigt i, skriver en fuldmægtig på Rådhuset følgende om Johan Reimanns aflysning:

»Det var da noget værre noget. Jeg er i løbende dialog med Politiet, men de har ikke nævnt noget om at de ikke kunne deltage.«

Mailen er sendt dagen efter, at retsudvalget har fået den vildledende forklaring om, at Johan Reimann har måttet aflyse. Men Københavns Kommune får den forklaring, at aflysningen skyldes »stigende travlhed på det seneste i Folketingsarbejdet«.

Berlingske har flere gange i løbet af Christiania-sagen spurgt Johan Reimann, hvorfor han var forhindret i at deltage i frokostmødet, men han har ikke ønsket at besvare spørgsmålet.