Det var som taget ud af manuskriptet til en gyserfilm. Men de uhyggelige scener, der udspillede sig i en plejefamilie i den lille landsby Mern ved Vordingborg, var uhyre virkelige. Det blev klart for offentligheden, da retssagen mod forældreparret gik i gang:

»Min storebror og jeg har spist tandpasta og toiletpapir, når vi blev sultne,« fortalte en 23-årig kvinde i retten om en af episoderne i familiens hus.

Fire måneder senere blev de to plejeforældre dømt. For at have frihedsberøvet tre plejebørn og for at have begået vold mod seks af parrets andre plejebørn over en periode på i alt otte år. Vordingborg Kommune, der skulle have ført tilsyn med familien, opdagede intet, før det var for sent.

Et sådant svigt må aldrig finde sted, det kan alle blive enige om. Alligevel sker det flere gange om året i plejefamilier og på bosteder rundt omkring i landet.

K vil hanke op i systemet

Derfor bakker størstedelen af Folketingets partier nu op om et konservativt forslag om at tage en del af ansvaret fra kommunerne og give det til en central myndighed under socialstyrelsen. Den centrale myndighed skal stå for godkendelse af og tilsynet med plejefamilier og bosteder for anbragte børn. Et ansvar, som kommunerne i dag står med.

»Der er brug for at hanke op i tilsynet. De seneste års sager viser tydeligt, at en række tilsyn ikke er blevet foretaget godt nok,« siger tidligere socialminister Benedikte Kiær (K).

Konkret foreslår hun at placere ansvaret for at godkende og føre tilsyn med anbringelsesstederne i statsforvaltningerne.

»Det vil skabe større ensartethed, større faglighed og vigtigst af alt bedre hjælp til børnene,« siger hun.

SF vil ikke lægge sig fast på en bestemt model, men afviser ikke, at det kan ende, som de Konservative foreslår.

»Man kan godt forestille sig, at man etablerer en større enhed,« siger fungerende politisk ordfører Karina Lorentzen.

I Enhedslisten er Pernille Skipper enig i, at der skal oprettes en statslig tilsynsmyndighed, der kontrollerer driften af anbringelsesstederne.

»Vi har tidligere meldt ud, at vi går ind for en statslig tilsynsmyndighed på driftstilsynet. Så selvfølgelig synes vi, det er en god idé,« siger hun, men fastholder, at det kun er dele af forslaget, som hun er enig i.

Hos Venstre og DF ser man også overordnet positivt på ideen om en central instans.

Eksperter er begejstrede

Det konservative forslag vækker også begejstring hos de eksperter og praktikere, der arbejder med de udsatte børn til hverdag.

»Kommunerne har haft alle chancer for at gøre det bedre, men det er blevet ved idékataloger og henstillinger, og det er ikke godt nok. Hvis ikke de vil tage ansvaret, må det jo tages fra dem,« siger Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet.

Ideen med at give staten ansvaret er at skabe større ekspertise og ensartethed på tværs af landet.

Og det er der i høj grad brug for, mener Geert Jørgensen, der er direktør for Lands-organisationen af opholdssteder og botilbud: »Ingen modeller er perfekte, og for mig er det ikke helligt, hvor det ligger organisatorisk. Men det skal være uafhængigt af kommunerne,« siger han.

Karin Kildedal, der er lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og har forsket i anbringelser, mener det er på høje tid at få gjort op med det kommunale tilsyn:

»Det er noget, vi forskere har talt og skrevet om i mange, mange år,« siger hun.

Faktisk har problemerne stået på, lige siden kommunerne overtog tilsynsopgaven fra amterne i 2007. En kulegravning fra Ankestyrelsen viste tidligere på året, at der er kolossale forskelle i både kvaliteten og kvantiteten af tilsynet de 98 kommuner imellem.

I dag er lovkravene så bøjelige, at de enkelte kommuner stort set selv kan bestemme, hvordan de vil gribe opgaven an. Det gør de ifølge rapporten med meget varierende succes.

Men også selve organiseringen af området er ifølge eksperter og praktikere problematisk. I dag er det kommunen, der vurderer, hvilke børn der skal anbringes og hvor. Det er også kommunen, der skal godkende anbringelsesstederne og siden føre tilsyn med både den generelle drift af stederne og det anbragte barn.

Men når den samme myndighed både godkender, placerer og fører tilsyn, kan det ikke undgå at give uheldige økonomiske incitamenter, påpeger Lisbeth Zornig Andersen fra Børnerådet.

»Man sætter jo heller ikke bogholderen til at lave en revision af sin egen økonomi. Det er muligt, at kommunerne ikke spekulerer i det. Men det ville være godt at fjerne grundlaget for, at man kan betvivle kommunens hensigter,« siger hun.

KL: Det er en dårlig idé

Eksperter og interessenter er sågar villige til at fratage kommunen endnu flere opgaver, end det konservative forslag lægger op til.

»Den vigtigste kompetence er ikke det efterfølgende tilsyn, men den indledende beslutning om anbringelse. Vi foreslår, at man flytter hele det ansvar og økonomien ind under statslige centre med større faglig ekspertise. Det vil føre til meget færre fejltagelser,« siger næstformand i Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Damkjær Petersen.

Adskillige undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af alle anbragte børn ender med at blive omplaceret, fordi det første anbringelsessted ikke passer til barnets behov.

Ifølge Karin Kildedal fra Aalborg Universitet burde en statslig myndighed derfor komme ind i processen, før der overhovedet bliver truffet en beslutning om, at barnet skal anbringes.

»Det er godt, at politikerne vil gøre noget ved området. Men skridtet er ikke stort nok, hvis man for alvor vil løse problemerne,« siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening, KL, forklarer man, at man allerede arbejder med at forbedre kvaliteten af tilsynene.

»Men det er ikke en god idé at flytte opgaven væk fra kommunerne. I stedet synes vi, det kunne være en løsning, at der i kommunalt regi etableres større, fagligt bæredygtige godkendelses- og tilsynsmiljøer. Eksempelvis gennem et tværkommunalt samarbejde,« siger Jane Findahl, formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.

Socialminister Karen Hækkerup (S) ønsker ikke at kommentere forslaget, da ministeriet selv arbejder på en løsning. Hun har dog tidligere udtalt, at tilsynet skal styrkes.