Flere virksomheder imødekommer religiøse behov på arbejdet

I en rundspørge fortæller flere virksomheder, at de tager hensyn til eksempelvis bøn eller mad uden svinekød.

(ARKIV) Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) frygter, at religiøst pres eller særkrav kan brede sig i danske virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Mens debatten om, hvorvidt muslimske buschauffører må køre bus under ramadanen, har skabt overskrifter verden over, er religion en helt naturlig del af hverdagen på flere danske arbejdspladser.

I en rundspørge i Jyllands-Posten blandt ti store virksomheder - både offentlige og private - fortæller flertallet, at de i et eller andet omfang imødekommer religiøse behov.

Det kan være alt fra bøn i pauserne, lokaler, der kan bedes i, kalot og tørklæde samt friønsker ved muslimske højtider. Andre virksomheder oplyser, at de ikke oplever en efterspørgsel efter religiøse hensyn.

Avisen har blandt andet snakket med Ikea, Arriva, ISS og TDC, og her er religion en selvfølgelighed. De taler ikke om specifikt hensyn til religion, men i stedet om individuelle hensyn.

Eksempelvis kan bønner i pausen sammenlignes med rygepauser og mad uden svinekød med særlige ønsker om vegetarmad, skriver Jyllands-Posten.

Lars Larsen, partner i LG Insight, der rådgiver danske virksomheder om blandt andet integration, har undersøgt emnet. Han kalder religion »uproblematisk på virksomhedsniveau«.

»Langt de fleste virksomheder tager individuelle hensyn og strækker sig langt, uanset hvad der er årsag til spisevaner og behov for fridage,« siger han til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har også talt med en virksomhed, der forbød ansatte at bede på arbejdspladsen.

Det gav ikke klager internt, men virksomheden vil ikke stå frem, fordi den frygter, at nogle ansatte vil få problemer med deres religiøse bagland, hvis det kommer frem, at de ikke må dyrke religion på arbejdspladsen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der åbnede ramadandebatten i et indlæg i avisen BT, mener, at virksomhederne må indrette sig, som de vil. Grænsen for hende går, når de ansatte stiller særkrav.

Både hun og Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, frygter, at religiøst pres eller særkrav kan brede sig i danske virksomheder.

»Man må konstatere, at der desværre er en stor grad af social kontrol. Det ved vi også fra skolerne, hvor meninger om, at man skal bede og leve sit liv på en bestemt måde, har en enorm indvirkning på dem, der helt reelt set ønsker at tilpasse sig det danske samfund,« siger ministeren til Jyllands-Posten.

/ritzau/