Flere vil undgå hjertekirurgens kniv

Patienter presser på for at få skiftet hjerteklap med et nyt og mere skånsomt indgreb end åbning af brystkassen. Danmark går forrest med et forsøg, der skal vise om indgrebet nu også er bedre på langt sigt.

Mogens Randbøll blev jubilæumspatient nr. 100. Og dagen efter indgrebet vankede der et stykke lagkage fra Rigshospitalet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Åben hjertekirurgi er en voldsom affære. Brystbenet saves op fra halsen og nedefter, ribbenene presses ud til hver side, og hjertet blotlægges og stoppes, for at kirurgen kan arbejde i det. Bagefter har man ondt og må ikke løfte noget i ugevis.

Ønsket er derfor stort om at erstatte hjerteoperationer med mere skånsomme indgreb, hvor en slange føres gennem legemspulsåren ind i hjertet, hvor hjertelægen med kikkert og fjernstyring kan udføre det samme arbejde som gennem en åben brystkasse. Endda i et bankende hjerte, så patienten ikke skal i hjerte-lunge-maskine.

»Vi mærker et stigende patientpres efter den behandling, som er mindst belastende her og nu. Men vi skal også være sikre på, at den nye behandling er mindst lige så god som den eksisterende,« siger overlæge på Rigshospitalet Lars Søndergaard.

For selv om åbning af brystkassen er en barsk omgang, har man også meget gode resultater med den åbne hjertekirurgi. Og et dårligt repareret hjerte er en høj pris at betale for at slippe for ondt i brystbenet nogle uger.

»Der tegner sig et billede af, at stadig mere kan lade sig gøre uden at åbne brystkassen. Men vi er nødt til at tænke på langtidskonsekvenserne, og dem kender vi for en stor del ikke for de nye metoder,« siger Hjerteforeningens formand, overlæge Peter Clemmensen.

Hjerteforeningen har derfor igangsat og finansieret det første kontrollerede forsøg i verden for at fastlå, om det i længden er lige så godt at sætte en ny hjerteklap ind i aorta med kateter-indgreb, som det er at gøre det gennem en åben brystkasse.

Den seneste i rækken

Udskiftning af hjerteklap er det seneste af en række hjerteindgreb, der i dag kan lade sig gøre uden at åbne brystkassen. Ballonudvidelse mod blodprop og ablation mod hjerteflimmer foregår allerede rutinemæssigt ved kateterindgreb.

Siden 2007 har aortaklap­indsættelse med kateter været godkendt i EU som behandling til patienter, som er for syge til at kunne tåle åbning af brystkassen og derfor ikke kunne få den kendte og effektive behandling med åben hjertekirurgi.

»Vi ved allerede, at det er en sikker og effektiv behandling for de desperat syge. Og nu har vi fået tilladelse til et forsøg, hvor der trækkes lod mellem de to behandlinger blandt yngre og mere raske patienter,« siger Lars Søndergård.

Skejby Sygehus er med i forsøget med en anden type kateterindgreb, hvor man går ind mellem to ribben og stikker sig igennem hjertespidsen til aortaklapperne i stedet for at gå op gennem legemspulsåren fra lysken. Begge kateterindgreb udføres af hjertelæger, mens de åbne brystkasseoperationer udføres af hjertekirurger.

280 patienter skal indgå i forsøget, og man er omtrent halvvejs.

Det er ret hurtigt muligt at vide, om klapperne fungerer lige godt, og det vil også være afklaret, om kateterindgrebene nedsætter risikoen for blodprop i hjernen, som er en kendt risiko ved den åbne operation.

»Erfaringsmæssigt er der hurtig og kontant afregning, enten det er åben hjertekirurgi eller via lysken,« siger Peter Clemmensen fra Hjerteforeningen.

Forsøgspatienterne vil dog blive fulgt op efter et år og igen efter fem og ti år, men forsøget vil formentlig inden da munde ud i, at kateter-indgreb kan vælges på lige fod med operation gennem brystkassen, når en patient skal have en ny aortahjerteklap.