Flere unge kan ikke komme ud af sengen eller købe ind - men så hjælper kommunen

Flere unge får hjælp af kommunen til at stå op, når vækkeuret ringer, overholde aftaler og købe ind til aftensmad. Almindelig hverdagstræning af sindslidende og kognitivt udfordrede koster samfundet milliarder og risikere at medføre endnu større problemer, advarer forsker.

Sidste år fik 41.651 danskere hjælp af kommunen til at komme op om morgenen, købe ind, gøre rent, tage bussen på arbejde og i det hele taget agere i deres eget liv. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere

Sidste år fik 41.651 danskere hjælp af kommunen til at komme op om morgenen, købe ind, gøre rent, tage bussen på arbejde og i det hele taget agere i deres eget liv.

I en analyse foretaget af Kommunernes Landsforening (KL) er antallet af borgere der får såkaldt socialpædagogisk støtte steget med 72 procent de seneste seks år.

Den store stigning skyldes særligt, at flere unge under 30 år har brug for hjælp blandt andet til at komme til eksamen, betale regninger og overholde aftaler. De udgør i dag 27 procent af dem, der får støtte, mod 22 procent i 2009.

Stigningen mærkes blandt andet i Aarhus Kommune, hvor udsatte borgere eksempelvis modtager bostøtte med henblik på at lære at organisere en morgenrutine med brusebad, morgenmad, tandbørstning, påklædning og transport til arbejde, fortæller socialchef Lotte Henriksen.

»Vi ser, at en stigende befolkningsgruppe ønsker hjælp – det er blandt andet personer med ADHD og autisme, som vi ellers ikke har set før. Det ser ud til, at der er en sammenhæng med børneområdet, hvor vi også oplever flere børn med diagnoser, måske fordi forældrene i højere grad ønsker at få udredt deres børn for at kunne få forskellige typer hjælp. Derudover ser vi en del unge, der kommer ind gennem det gratis psykologtilbud, som Aarhus Kommune oprettede for halvandet år siden – de har måske ikke ADHD, men angstproblematikker eller svært ved at honorere de krav om hurtighed og egne valg, som samfundet opstiller,« siger hun og tilføjer:

»Indsatsen går ikke på at blive ved med at få dem op om morgenen, men i stedet hjælpe dem med at få en systematik, der gør, at de i højere grad kan mestre de udfordringer, de har.«

Er det en opgave for kommunen at lære borgere at stå op om morgenen – var det ikke noget man skulle have lært hjemmefra?

»Jo, og vi har også fokus på at tale med forældre og pårørende til udsatte børn og unge, om vi kan hjælpe dem endnu tidligere i deres liv med at lære nogle af de her ting. Et er hvad man skal lære i en skole rent fagligt, men måske kunne man også lære noget af det her, hvis det er det, man er udfordret på. Det bemærkelsesværdige er jo, at der er flere, der har behov for den hjælp - der er tilsyneladende noget, der presser borgerne mere, end det gjorde før,« siger Lotte Henriksen.

»Når kravene stiger opdager man folks skavanker«

Professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet Kjeld Høgsbro mener, at det er øgede krav til uddannelse og arbejdsparathed, der udfordrer en større gruppe af mindre psykisk robuste og kognitivt udfordrede mennesker end tidligere.

»Vi har altid haft omkring 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse og har en mangelfuld tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle af dem har voldsomme problemer hjemmefra, nogle af dem lider af angst, manglende sociale kompetencer eller er simpelthen ensomme, og derfor har de svært ved at begå sig. Samtidigt er konkurrencen stigende – frasorteringen på arbejdsmarkedet er større,« siger han og tilføjer:

»Når kravene stiger, opdager man folks skavanker. I 1980’erne hvor alt blev manualiseret, og man gik væk fra at give mundtlige anvisninger på arbejdet, opdagede vi pludselig en masse ordblinde. Nu udskiller arbejdsmarkedet en stor gruppe mennesker, der ikke kan efterleve kravene til selvstyring – og dem forsøger vi så at hjælpe.«

Kjeld Høgsbro bakker op om, at de sociale tilbud tilpasses den enkelte, men han advarer også om, at tilbuddene om bus-træning, morgenvækning og rengørings-coaching kan være en farlig trend.
»Hvor man før i tiden placerede udsatte borgere på væresteder og i aktivitetstilbud, er der i øjeblikket en trend med personlig træning. Jeg tror i bund og grund man skaber nogle større problemer i form af ensomhed. Man undervurderer, hvor meget det betyder for mennesker, der ikke passer ind i systemet, at være sammen med ligesindede frem for hele tiden at forsøge at passe ind,« siger han.

Ifølge KL brugte kommunerne i 2012 tilsammen 3,3 mia. kr. til socialpædagogisk støtte, mens beløbet i 2015 var steget til 5,8 mia. kr. Analysen viser desuden, at en tredjedel af dem, der modtager socialpædagogisk støtte har kontakt til hospitalspsykiatrien, og blandt dem er skizofreni, depression og misbrugsrelaterede lidelser de mest udbredte. Knap syv procent af borgerne har en ADHD-diagnose, og særligt denne gruppe, forventes at stige de kommende år.

Socialministeriet anerkender ikke KLs analyse, da datamaterialet er blevet indsamlet på to forskellige måder i perioden. Man kan ikke afvise, at stigningen er retvisende, men der er flere forbehold, der gør at analysen skal tages med væsentlige forbehold, lyder kritikken.

Børne- og socialminister, Mai Mercado (K) mener imidlertid, at »socialpædagogisk støtte i mange sammenhænge kan være den helt rigtige indsats, men vi skal selvfølgelig vide, hvad der virker i forhold til målet om at hjælpe mennesker tilbage til at klare hverdagen selv.«

»Derfor er jeg også meget optaget af, at vi fremover arbejder på at sikre et retvisende vidensgrundlag på området,« siger ministeren.

KL har lavet analysen, da de har kunnet se, at de kommunale udgifter på området er stigende.
»Det er ikke en nem øvelse, fordi vi er nødt til at trække på flere forskellige talkilder, og der er en række forbehold i forhold til metoden, som vi gør tydeligt opmærksom på i vores analysenotat. Men vi mener, at den anvendte metode er den mest retvisende med det eksisterende datagrundlag,« siger Tina Wahl, kontorchef i KLs Center for Social og Sundhed.